Hvor lang tid går man med sin studenterhue?

Åh, studenterhuen. Husker I den følelse? Den der blanding af lettelse, stolthed, og… ja, måske en smule tømmermænd? Man havde knoklet i årevis, og endelig, endelig, sad den hvide hue der på hovedet. Men hvor længe beholder man den egentlig på?

Jeg kan huske min egen studenteruge. Huen var limet fast, føltes det som. Spiste med den, sov næsten med den (ikke anbefalelsesværdigt, forresten, den bliver ret smadret!). Den var et symbol på alt det hårde arbejde, alt det sene læsning, alle de nerver. Kunne man bare tage den af? Næh, det føltes nærmest forkert.

I dag er det jo lidt anderledes, ikke? Man ser den mest til selve festlighederne. Dimission, vognturen, den vilde fest bagefter… og så ryger den nok i skuffen. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Min mor fortalte engang, at hun gik med sin hue i flere måneder, indtil hun startede på universitetet. Tænk engang! Jeg tror, det var et større statement dengang, et synligt bevis på en afsluttet uddannelse. Måske det også bare var en anden tid.

Man hører jo ikke rigtigt om nogen der render rundt med studenterhue på i månedsvis nu om dage. Jeg læste engang et sted – jeg kan ikke huske præcis hvor, måske en avisartikel? – at traditionen med at bære den i lang tid stort set er forsvundet. Men jeg synes stadig, der er noget magisk ved den. Et minde om en tid fyldt med forventninger, drømme og… ja, okay, måske også en del tømmermænd.