Hvad sker der, hvis man afleverer blankt sdu?

Åh gud, blankt? På SDU? Bare tanken giver mig helt ondt i maven. Jeg kan næsten mærke den der klamme følelse af utilstrækkelighed. Tomhed. Som om man bare… giver op. Kan man virkelig bare gøre det? Aflevere et helt blankt papir?

Jeg forestiller mig selv stå der med arket i hånden, og blikkene fra mine medstuderende brænder i ryggen. Nej, det ville jeg simpelthen ikke kunne. Det ville føles som et nederlag af dimensioner. Et kæmpe svigt. Over for mig selv, mest af alt. Alle de timer i læsesalen… til ingenting.

Jeg husker engang i gymnasiet, jeg var så presset op til en historieprøve. Jeg havde bare… intet. Sort. Jeg overvejede seriøst at aflevere blankt. Men så tænkte jeg, hellere et eller andet vrøvl end ingenting. Og jeg fik faktisk 4! Ikke prangende, men bedre end et stort, fedt nul. Og jeg lærte noget af det. At selv et halvhjertet forsøg kan give pote.

Man lærer jo af sine fejl, siger de. Men hvad lærer man af slet ikke at prøve? Det er jo netop i processen, i selve anstrengelsen, at man udvikler sig. Selvom det måske bare er en lille smule. Et blankt ark… det er bare… at kapitulere. At give op på muligheden for at vise, hvad man kan. Selvom det måske ikke er alverden lige den dag. Tænk, hvis der gemte sig en lille genialitet derinde et sted? Begravet under presset og frygten.

Det er jo også et signal til underviserne. Et råb om hjælp, måske? “Jeg er lost!” Eller måske bare: “Jeg magter ikke mere.” Men hvad nu hvis de ikke hører råbet?

Nej, et blankt papir… det er bare for drastisk. Der må være en anden vej. Altid.