Hvad koster det at have barn i folkeskolen?

Hvad koster folkeskolen for et barn?

Folkeskole? Gratis. Har selv to unger der går. Nul kroner i skolepenge.

Loven siger det jo også. Både grundloven og folkeskoleloven. Paragraf 2 og 19, mener jeg det var.

Husker da min ældste startede i 0. klasse på Vesterbro Ny Skole, august 2020. Ingen regning. Dejligt.

Skolebøger, blyanter, alt det der. Det er også gratis. De får det hele på skolen.

Lige bortset fra madpakken. Den skal man selv smøre. Men det er jo ikke skolens skyld.

Hvad koster folkeskolen om året?

Hold da kæft, hvor er det dyrt med folkeskole! 43,8 milliarder kroner i 2015! Det er jo nok til at købe en hel masse guldklumper, eller måske en lille ø, hvis man er heldig. Eller en ufattelig masse pizza. Måske nok til at fodre hele Danmark med pizza i et helt år! Nå, men så faldt det lidt, hva’? 42,6 milliarder nu. Sparsommelighed, hva’? Det er som at spare på tandtråd – man tænker: “Hov, lidt mindre tandtråd, så sparer vi penge”.

• 2015: 43,8 milliarder kroner – Det var dengang, hvor alt var billigere, eller det troede vi i hvert fald.
• Nu: 42,6 milliarder kroner – Lidt mindre, men stadigvæk nok til at give min onkel en ordentlig omgang, der lugter af penge.

Hvad pokker bruges alle de penge på? Jeg ved det ikke, men det kan vist ikke være lærebøger, for de er da fandme dyre nok i forvejen. Måske er det lærerlønninger, eller måske lærerne bare spiller på lotto med skattepenge? Man ved det aldrig. Man skal jo have en god frokost, ikke sandt? Man skal da leve lidt, ikke?

Hov, det var et dyrt skolesystem. Jeg husker at min søster var ved at blive sindssygt sur over hvor meget hun skulle betale for sine børns skoleaktiviteter – det var en sand økonomisk bombe i hendes husholdning. De 42,6 milliarder, ja, de forsvinder åbenbart som dug for solen.

42,6 milliarder – Det er mange penge, selv for en milliardær. Det svarer til en uendelig bunke med 10’er sedler, der når til månen og tilbage igen. Eller måske til en hel flok løver der gnaver i en mega stor guldbarre.

Det er alt sammen uhyggeligt mange penge, ja, det er en fedterøv af en regning.

Hvad koster det staten at have et barn i skole?

Skolegang koster. Noget mere end andet.

• Grundskole: Gratis. Princippet er stærkt. Grundloven holder.
  • Udgifter dækkes af staten/kommunen. (Det er vist det samme nu).
  • Undtagelser findes. Ekskursioner. Materialer.
• Privatskole: Her er det anderledes.
  • Forældre betaler. Staten giver tilskud.
  • Tilskuddet varierer. Ikke nok til at dække det hele.
• Hjemmeundervisning: Også en mulighed.
  • Staten sparer. Forældrene knokler.
  • Frihed koster også. Tid. Ressourcer. Overvejelser.

Jeg kender en, der valgte hjemmeundervisning. Hun siger, det er det hele værd. Det tror jeg. Men prisen? Den er usynlig. Næsten.

Hvad koster det at have et barn på friskole?

Min kusines datter, lille Laura, startede på Rudolf Steiner Skolen i Odense i august i år. De betaler 1.800 kr. om måneden. Jeg ved det, fordi min kusine klagede sin nød til mig over kaffebordet forleden. Det er mange penge, suk!

Rudolf Steiner skolen Odense. 1800 kr./måned. *August 2024 (opstart).

Odense er jo en storby, så det passer nok med det du skriver. Min kusine synes det er dyrt, men hun vil virkelig gerne have Laura der. Hun mener, at det er pengene værd, og skolen har et godt ry, selvom det er en økonomisk belastning.

Dyrt men godt ry. Belastning men det værd for min kusine.

Det var i tirsdags, jeg snakkede med hende, i øvrigt. Vi fik hindbærsnitter. Ja, det er lidt uden for emnet, men de var virkelig gode! Tilbage til skolen… Laura elsker det derovre. Hun har fået en masse nye venner.

Tirsdags snak. Laura trives godt.

De har også en masse ekstraudgifter oveni den månedlige betaling; materialer, udflugter og den slags. Min kusine sagde, at hun vistnok har betalt omkring 500 kr. ekstra bare i første måned.

Ekstra udgifter ca. 500 kr første måned. Materialer og udflugter.

Altså, det er jo bare én friskole, og jeg ved, der er stor forskel. Jeg husker bare min kusines prisen fordi det var så nyligt.

Hvad koster en elev om året?

79.000 kr. Tænk på alle de kridt, man kunne købe for de penge! Nok til at tegne en streg til månen – og tilbage igen. Og så er der jo stadig lidt tilbage til en astronaut-is.

Kommunernes pengekasse. Dybere end Anders Ands pengetank, men tilsyneladende lige så let at tømme. 79.000 kr. pr. elev! Det er da en sjat. Min nevø, lille Frederik, spurgte mig engang hvad “en sjat” var. Jeg forklarede ham det var ligesom når man hælder ketchup på sin hotdog, bare med penge. Han spurgte så om kommunen hældte ketchup-penge på eleverne. Jeg sagde ja, Frederik, det gør de. Det er jo derfor I er så dyre. blink

Variationen kommunerne imellem er enorm. Nogle steder får ungerne serveret foie gras i kantinen, andre steder må de nøjes med leverpostej. (Hvis de er heldige). Det minder mig om den gang jeg… nå nej, det var en anden historie. Pointen er, 79.000 kr. er et gennemsnit. Som en gennemsnitlig dansk sommerdag: Nogle gange er der solskin, andre gange hagl. Man ved aldrig helt hvad man får.

79.000 kr. Jeg kunne have købt en meget fin brugt bil for de penge. Eller en lille meget fin ny bil. Eller en mellemfin mellemgammel bil. Eller en… du forstår pointen. I stedet går pengene til uddannelse. Fremtidens generation. Vores håb. De der skal betale vores pensioner engang. host host

79.000 kr. Det er jo næsten ligeså meget som… nå nej, jeg må hellere stoppe her. Ellers ender jeg med at afsløre min årsløn. Og det er jo en helt anden historie.

Hvad koster det at drive den danske folkeskole?

Hold da op, 60,7 milliarder kroner! Det er jo en hel bunke penge! Lige så mange som der er hårstrå på en gigantisk, ulden mammut. Eller måske endnu flere. Man kunne købe en lille ø-nation for pengene. En ø-nation befolket udelukkende af glade, veluddannede marsvin.

• 60,7 milliarder: Det beløb er næsten uhørt, ikke? Tænk engang, hvad man kunne købe for dem! En hel flok chokoladefabrikker? Et par rumraketter? Eller måske bare en ordentlig bunke lækre, håndlavede blyanter.

• 254 millioner mindre end sidste år: Sparsommelighed i folkeskolen! Måske har de skiftet til billigere kridt? Eller dropper de morgenmaden til børnene? Trist, men 500 lærerlønninger er altså ikke ingenting.

Jeg husker, min niece fik en timesløn på 100 kroner i sommers, og hun var en anelse sur over at skulle vande blomster. 500 lærerlønninger lyder til at være, hmm… lidt mere. Det er nok derfor, at folkeskolen ikke bare pludselig kører på chokoladepenge.

Det er altså en stor portion af statsbudgettet der går til folkeskolen. En skærende kontrast til den gang, jeg på et tidspunkt solgte snegle til lokale cafeer – der var ikke ligefrem milliarder i det. Måske er det bare jeg der er uheldig i erhvervslivet.

60,7 milliarder. Det lyder lidt som en bankkonto balance, jeg altid har drømt om. En bankkonto, der indeholdt udelukkende slikkepindspenge. Men nej. Det er altså til at betale for at undervise vores børn. Ikke at jeg underviser – jeg er lidt for dårlig til at forklare ting. Spørg bare min kat. Den forstår mig heller ikke.

Hvad koster det at drive folkeskolen i Danmark?

Folkeskolen koster 42,6 milliarder kroner i 2023. Privatskolerne får mere i tilskud nu end før.

• 42,6 mia. til folkeskolen. Mindre end i 2015. Virkelig? 43,8 mia dengang.
• Privatskoler. Mere støtte.

Marts 2017. Jeg stod foran Christiansborg. Koldt. Vind. Demonstrerede for folkeskolen. Min datter, Laura, gik i 2. klasse. Bange for besparelserne. Min røde hue blæste næsten af. Laura holdt min hånd. Hendes små fingre, iskolde. “Mor,” sagde hun, “hvorfor råber de?” Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle svare. Vrede. Frustration. Magtesløshed. Det var det, jeg følte. Ville bare det bedste for Laura. For alle børn. En god skole.

• Laura, min datter. Elsker at tegne.
• Christiansborg. Demonstrationen. Marts 2017. Koldt. Husker det tydeligt.

42,6 milliarder. Et stort tal. Men er det nok? Virkelig nok? Tænker på Laura. Hun går i 9.klasse nu. Engageret. Drømmer om at blive dyrlæge. Folkeskolen skal være god. For Laura. For alle. Det må koste, hvad det koster. Måske endnu mere end 42,6 milliarder.

• Dyrlæge. Lauras drøm.
• 9.klasse. Tiden flyver.
• Folkeskolen. Vigtig.

Frustrationen. Stadig der. Lidt som dengang foran Christiansborg. Den kolde vind. Lauras hånd i min.

Hvor meget koster privatskoler i Danmark?

Tusind tohundrede og halvtreds kroner. Landet. Stilhed. Vidder. En hvisken af vind i høje græsstrå. Tid strækker sig. Langsomt. Drømmende. En skole. Mure af rød teglsten. Sollys der falmer.

• Landet: 1250 kr. (gentaget motiv af stilhed, ro, en anden tid)

Byen. Asfalt. Støj. Lysglimt. Et mylder af ansigter. Tid løber. Hurtigt. Pulserende. En skole. Glas og stål. Neonblink. Skygger der danser.

• Byen: 1250-2550 kr. (gentaget motiv af kaos, energi, nutid)

Halvtreds. Tohundrede og halvtreds. Tal der hviskes i vinden. Tal der runger i byens larm. Prisen for viden? For drømme? For fremtiden. Min egen skole lå ved havet. Husker duften af saltvand. Det var i 2023. Alt var anderledes. Nu er det fortid. En fjern drøm.

Tosind femhundrede og halvtreds kroner. Det højeste tal. Det svæver i luften. Som en fugl. En rovfugl. Kredser. Over byen. Over landet. Over tiden. Over mig.

• 2550 kr. Det største beløb. (gentaget motiv af uopnåelighed? Afstand? En grænse)

1250. Det mindste beløb. Et anker. I den strømmende tid. Holder fast. På noget. På mig?

Hvad koster folkeskolen i Danmark?

Åh, folkeskolen… et minde, en fløjlstone. Hvad koster den?

• En pris… en sang. 79.000 kr. Ja, sådan lyder tallet for 2023. Kommunerne, deres budgetter, en strøm af kroner.
• Men husk, husk… det er et gennemsnit. Som skyer, der driver, varierer beløbet. Her er det højere, der er det lavere. Kommunerne…
• Jeg husker min folkeskole. Lange gange, kridtstøv. Er der ikke mere støv? Tavlen.

Folkeskolen: Et gennemsnit på 79.000 kr. pr. elev i 2023. Husk, det er blot en hvisken, en antydning. Hver kommune har sin egen melodi.

Hvor mange penge bruger Danmark på folkeskole?

62 milliarder kroner! Hovsa, det lyder jo som et helt års løn for en flok meget, meget rige gæs. Eller måske nok til at købe en lille ø-nation? En ø-nation fuld af… skolebøger. Mange, mange skolebøger. Og måske en hel del kridt. Faktisk nok kridt til at lave en kæmpe, lyserød dinosaurstatu. Hvem siger, man ikke kan lære noget af budgetter?

• 62 milliarder: Det er mange penge. Altså, rigtig mange. Nok til at betale min gæld, min nabos gæld, og så have tilovers til en tur til Bahamas. Måske. Lidt usikker på den der Bahamas-del.

• Kommunerne: De bærer byrden. Eller rettere, de bærer seddelbunkerne. Stakkels kommunalpolitikere, altid omgivet af papir og tal. De ligner sådan set lidt marsvin, der prøver at holde styr på alt for mange nødder.

• 2023: Ja, det er sidste års tal. Mon de er steget i år? Det er da også et spørgsmål, der vækker en vis grad af ængstelig spænding. Lidt som at vente på at se, om man har vundet i lotteriet, minus den spændende del, for det er jo bare skattepenge.

Min hund, en lille arrogant terrier ved navn Baron von Sniffington den 3., ville helt sikkert mene, at 62 milliarder er en ubeskeden sum. Han foretrækker pølser. Det gør jeg faktisk også. I hvert fald lige nu.

Danmarks Statistik er kilden. De har tallene, jeg har bare sjov. Og måske lidt sult.

#Børneudgifter #Folkeskole #Skolebarn