Hvad gør man, hvis man ikke kan betale SU-lån?

9 udsigt

Åh nej, SU-lånet! Det føles virkelig ubehageligt, når pengene ikke rækker. Heldigvis er der hjælp at hente. Du kan enten udsætte betalingen i op til to år – det giver luft til at få økonomien på plads. Eller du kan søge om at få dit afdrag nedsat, så det bliver mere overkommeligt. Det kræver lidt research og selvfølgelig mod til at kontakte dem, men husk: Du er ikke alene, og der findes løsninger! Det vigtigste er at tage kontakt og få hjælp, før situationen eskalerer.

Kommentar 0 kan lide

Okay, lad os se, hvordan vi kan give den tekst her lidt mere liv og personlighed. Jeg prøver at gøre det, så det føles mere som om, en ven fortæller om sine egne erfaringer, og mindre som en tør juridisk tekst.

Her er mit forslag:

Okay, SU-lån… suk. Kender I det, når man bare stirrer på kontoudtoget og tænker: “HVOR skal de penge komme fra?!”. Virkelig, det kan være så frustrerende. Jeg har selv stået der, tro mig. Følelsen af at være bagud, den er bare… ubehagelig.

Men! Der er heldigvis lys for enden af tunnelen. Jeg mener, det er jo ikke som om, man er den eneste, der nogensinde har haft problemer med det der SU-lån, vel?

Det første, du kan gøre, og det er ret smart, er at udsætte betalingen. Op til to år! To år! Det giver altså tid til lige at trække vejret og få styr på økonomien. Jeg husker, da jeg selv gjorde det – pludselig var der luft i budgettet til at spise andet end pasta med ketchup, ha ha!

Eller, hvis det virker mere som en langsigtet løsning, kan du søge om at få nedsat dit afdrag. Det kræver, at man lige dykker ned i papirerne og ringer til dem (ja, jeg ved det, det er ikke det sjoveste), men det kan virkelig gøre en forskel. Seriøst.

Jeg ved godt, det er supernemt bare at ignorere det hele og håbe, det går væk af sig selv, men tro mig – det gør det ikke. Snak med dem! De er faktisk ret flinke, og de vil hellere hjælpe dig, før det hele eksploderer. Tænk på det som at tage tyren ved hornene – sådan lidt, “Okay, SU, nu tager vi lige en snak, du og jeg!”

Pointen er, du er altså ikke alene. Vi har alle været der mere eller mindre, og der er hjælp at hente. Bare tag fat i den. Og husk: Du er god nok, selvom du skylder penge til staten 😉