Hvordan regner man amortisering ud?

4 udsigt

Åh, amortisering – det der med at betale ned på et lån. Jeg synes altid, det er lidt af en jungle! Men jeg gør det sådan her: Jeg regner først den sidste restgæld ud. Så bruger jeg den som udgangspunkt for næste periode – og gentager processen: ydelse, rente, afdrag, ny restgæld… Lige indtil jeg når et punkt, hvor der ikke er mere gæld. Den sidste ydelse justerer jeg så, så jeg præcis lander på nul. Det kræver lidt tålmodighed, men til gengæld føles det fantastisk at se den gæld smelte væk!

Kommentar 0 kan lide

Amortisering… puha, bare ordet får mig til at tænke på regneark og hovedpine. Det dér med at udregne præcis hvordan et lån betales ned, det har altid virket lidt… uoverskueligt, ikke? Som en labyrint af tal og formler.

Men jeg har fundet en måde, der fungerer for mig – en slags manuel metode, måske lidt omstændig, men jeg forstår den i hvert fald. Jeg starter med at regne restgælden ud efter den første periode. Forestil dig, det er som at tage det første skridt på en lang vandretur. Man ved, der er langt igen, men det første skridt er taget! Så tager jeg den restgæld og bruger den som udgangspunkt for den næste periode. Ydelse, rente, afdrag, ny restgæld… det er de fire hjørnesten, jeg jonglerer med. Lidt ligesom at bygge et hus, sten for sten.

Jeg husker tydeligt, da jeg skulle betale mit billån ned. Det var et mindre lån, heldigvis, men alligevel. Jeg sad med mit regneark, lidt ligesom da jeg skulle lave budget til min første lejlighed – fuldstændig forvirret! Men jeg tog det skridt for skridt, periode for periode. Det var næsten meditativt til sidst, at sidde og se tallene ændre sig.

Og så gentager jeg processen. Igen og igen. Som en lille hamster i et hjul, måske, men et hjul der ruller fremad! Hver gang kommer jeg tættere på målet: nul gæld. Nogle gange føles det uendeligt, især når lånet er stort. Hvad nu hvis jeg aldrig bliver færdig? Men så minder jeg mig selv om, at hvert lille afdrag gør en forskel.

Til sidst, når jeg er næsten i mål, skal den sidste ydelse ofte justeres en smule. Det er lidt som at finjustere et urværk, så det tikker perfekt. Så jeg fifler lidt med tallene, indtil restgælden lander præcis på nul. Det kræver lidt tålmodighed, ja, det gør det. Men følelsen af at se den gæld forsvinde helt… den er ubeskrivelig! Det er som at bestige et bjerg og endelig nå toppen. Så er alt sliddet glemt. Virkelig.