Hvad gør for lidt søvn ved unge?

Åh gud, det der med søvn, da man var teenager... Jeg kan stadig mærke den træthed i kroppen, bare ved at tænke på det. Husker I den der følelse af at slæbe sig igennem dagen i en tåge? Som om hjernen var pakket ind i vat. Jeg var SÅ træt hele tiden. Det gik jo ud over alting. Karaktererne, for eksempel. Hvordan skulle jeg kunne koncentrere mig i timerne, når jeg kæmpede for at holde øjnene åbne? Det var håbløst. Og humøret… puha. Den mindste ting kunne få mig til at eksplodere. Stakkels mine forældre! De forstod det jo ikke altid. Hvordan skulle de også kunne vide, hvordan det føltes at være fanget i den der konstante udmattelse?

Og så var der alle de forkølelser. Jeg var syg hele tiden! Det er først senere, jeg har fundet ud af, hvor meget søvn egentlig betyder for immunforsvaret. Dengang tænkte jeg bare, at jeg var uheldig. Men det var jo nok bare min krop, der skreg på hvile. Jeg husker en gang, hvor jeg havde en vigtig prøve. Jeg havde læst og læst, men alligevel gik det helt galt. Jeg kunne simpelthen ikke huske noget som helst. Sidst jeg tjekkede, stod der noget med, at teenagere har brug for 8-10 timers søvn hver nat. 8-10! Jeg fik nok nærmere 6, hvis jeg var heldig. Det er jo vanvittigt, når man tænker over det. Man burde virkelig prioritere søvn meget højere, når man er ung. Jeg ville ønske, jeg selv havde gjort det. Det havde sparet mig for en masse problemer. Er der andre, der har haft det ligesom mig? Det er jo næsten pinligt at indrømme det nu, men… jeg faldt engang i søvn midt i en time. Midt i en time! Det var så ydmygende. Men hey, det beviser vel bare, hvor vigtigt det er med den der søvn, ikke?