Hvad er navneord i bestemt flertal?

Hvad er det egentlig med de der bestemte flertals navneord? Altså, man tror jo næsten, det er nemt, ik’? Stolene, fårrene, chipsene… Men så kommer der lige en overraskelse, som en fælde i grammatikkens jungle. Husker I, dengang jeg skrev den der opgave om vikingernes skibsfart? Jeg blev helt tosset, fordi jeg ikke kunne huske, om det var “skibe” eller “skibene” – det lød jo næsten ens, fandt jeg ud af.

Det ender jo på -ne eller -ene, som man lærer i skolen. Stolene, det giver mening. Fårrene… også okay, selvom det lyder lidt underligt. Men chipsene? Det er ligesom man bare smider en ekstra -e på, ikke? Jeg tror, jeg har set en undersøgelse engang, der viste, at mange danskere – ja, mig selv inkluderet – faktisk tit laver fejl med det der. Det kan jo også være pga. alle de fremmedord, vi bruger nu om dage. Bilist erne, f.eks.

Og så er der det der med genitiv, ejefaldet – stol enes ben, mændenes hænder… Det er jo lidt mere avanceret, synes jeg. Jeg husker en gang, min søster skrev “hundens mad” istedet for “hundenes mad”, da hun skulle beskrive alle vores tre hunds sultne, glubske ansigter. Stakkels hund, haha. Og så det med sammensætninger? Bil + liste = bilister. Smart, men til tider kan man jo godt komme til at fumle lidt med det. Er det ikke mærkeligt, hvor meget vi bruger vores viden om det i hverdagen uden at tænke over det?

Det er et sprogligt puslespil, det der med bestemte flertalsnavneord. Man lærer det i skolen, men det er som om, man glemmer det hele igen, fordi det ikke er noget man tænker over, før man selv skal bruge det. Eller hva’?