Er lektier dårligt for børn?

Lektier… suk. Er det nu også nødvendigt? Altså, jeg er SÅ splittet omkring det her. For på den ene side, ja, okay, jeg kan da godt se ideen. Lidt ligesom at øve sig på klaver – jo mere man øver sig, jo bedre bliver man. Det giver jo mening. Og det dér med at lære at fokusere og tage ansvar for sine ting, det er jo heller ikke dårligt. Husk dengang jeg skulle lære at cykle? Øvelse, øvelse, øvelse. Masser af hudafskrabninger og frustration, men til sidst… frihed! Den følelse af at mestre noget, det er jo guld værd.

Men altså… børn er jo børn! De skal da ikke bare sidde og glo ned i bøger hele tiden. De har brug for at lege, bygge huler, klatre i træer, opfinde deres egne verdener. Jeg husker tydeligt, hvordan min fantasi fløj afsted, da jeg var lille. Hvem skulle jeg være i dag? En pirat? En prinsesse? En detektiv? Mulighederne var uendelige! Og den slags kreativitet, den skal man da ikke kvæle med for mange lektier, vel?

Man hører jo også tit om alt det stress børn har i dag. Er det virkelig nødvendigt at presse dem endnu mere med lektier? Jeg læste et sted, at – jeg kan ikke huske det præcise tal, men det var ret højt – en stor procentdel af børn føler sig stressede over skolearbejde. Det gør mig simpelthen så ked af det at tænke på.

Så hvor ligger balancen? Det er jo det store spørgsmål, ikke? Måske handler det om at gøre lektierne mere engagerende, mere… sjove? Eller måske bare give mindre for? Jeg ved det ærligt talt ikke. Men jeg tror virkelig, det er vigtigt, at vi voksne tænker os om. At vi husker på, at børn har brug for mere end bare karakterer. De har brug for glæde, for leg, for tid til bare at… være.