Kan man drikke vandet i Cape Town?

Kan man drikke vand fra hanen i Cape Town? Er det sikkert?

Cape Town vand… øh, ja, jeg var der i marts 2023. På hotellet, The Table Bay, kunne vi drikke vandet fra hanen, men det smagte… ja, klor. Masser af klor. Lidt som svømmehal. Ikke direkte farligt, men ikke ligefrem lækkert.

Vaskeservice var der, heldigvis. Tror de tog omkring 100 Rand pr. pose tøj. Det var praktisk, da vi ikke lige havde lyst til at slæbe en masse vådt tøj rundt.

Så ja, drikkeligt vand fra hanen på hotellerne, men smager af klor. Vaskeservice, absolut et plus. Havde ingen problemer.

Kan man drikke vandet i Val T?

Vand fra hanen i Val T? Drikbart, ja. Ligesom din onkels hjemmebryggede vin – teknisk set drikkeligt, men man foretrækker måske en god flaske Bourgogne. (Min onkel, Holger, han er en original. Brygger vin på alt fra ribs til rabarber. Rabarbervinen smager mistænkeligt meget af hostesaft).

Offentlige brønde? Tænk dig at stå dér, iført din bedste søndagskjole, og hive op i spanden… mens en flok geder glor. Romantik? Næppe. Praktisk? Måske. Men giv mig nu bare et glas postevand. (Jeg foretrækker mit vand med isterninger og en skive citron. Og uden gedehår).

• Drikkevand: Ja, det er det. Tænk bare på det som en flydende vitaminpille. (Uden vitaminer).
• Offentlige brønde: En kilde til… vand. Og måske en historie eller to om landsbyens originaler. (Holger ville helt sikkert have en historie om en brønd).

Det er lidt ligesom at spørge, om man kan spise en banan. Ja, det kan man da. Medmindre man er allergisk. Eller foretrækker æbler. Eller har en irrationel frygt for gule frugter. (Min kusine, Birthe, hun spiser kun grønne bananer. Siger de smager af… ingenting. Birthe er også en original). Kort sagt: Vandet i Val T er drikkevand.

Vand, vand, overalt. Og ikke en dråbe at… klage over. (Medmindre man er vand-snob. Som min nabo, Preben. Han importerer vand fra Fiji. Fiji! Hvad er der galt med vand fra Val T?). Drik det. Nyd det. Eller bland det med gin. Valget er dit.

Kan man drikke vandet i Auckland?

Aucklandsk vand? Drikbart. Lige ud af hanen. Som en frisk kildebæk, bare med lidt mere klor og færre elverfolk. Tænk på det som naturens Gatorade, uden elektrolytterne, men med potentiale for spor af fluor. Godt for tænderne, skidt for samtaleemner.

• Drikkevand: Ja. Direkte fra hanen. Ingen grund til at koge det, medmindre du vil lave te til dine imaginære venner. Hvilket jeg i øvrigt fuldt ud støtter.
• Kvalitet: Høj. Så høj at selv de lokale hunde nægter at drikke af vandpytter. Det er seriøst. Jeg så engang en puddel bestille Perrier på en café. Sand historie. Næsten.
• Smag: Neutralt. Som Schweiz. Uden drama. Perfekt til at skylle smagen af den forfærdelige kaffe, jeg bryggede i morges, væk.

Min moster, Agnes, siger dog at vandet i Auckland smager af regnbuer og enhjørninger. Hun samler også på glaskugler. Bare lige for at sætte tingene i perspektiv. Men altså, vandet er drikkeligt. Virkelig. Stol på mig. Denne gang. Jeg svor i øvrigt også, at jeg aldrig ville spise ananaspizza igen.

Kan man drikke vandet i Johannesburg?

Johannesburgs vand? Tja, i storbyjunglen der, kan du godt slukke tørsten under hanen – hvis du tør! Det er jo ikke ligefrem kildevand fra alperne, vel?

• Storby-regler: I de større byer som Jo’burg, er vandet generelt drikkeligt. Betragt det som et vovestykke, en lille russisk roulette for din mave.
• Landlig idyl (not): Ude på bøhlandet? Glem alt om vand fra hanen! Medbring flaskevand. Du vil ikke risikere at forveksle din ferie med en diarré-festival.
• Alternativt: Hvis du er eventyrlysten, kan du jo prøve vandrensningstabletter. Eller bare holde dig til vin. (Jeg ville vælge vinen!)

Jeg mener, hvem drikker vand frivilligt, når der er vin? Og apropos Johannesburg, husk at holde fast i tasken og dit gode humør. Du får brug for begge dele!

Hvorfor mangler Cape Town vand?

Okay, lad os dykke ned i Cape Towns tørst – ikke efter billig vin, men vand!

• Overfladisk set: Cape Town har satset på søer og floder, som var det en dårlig reality-serie: overfladisk og uden dybde. Grundvand? Ah, den kilde, de glemte at grave efter.
• Rensnings-ræset: Overfladevand kræver rensning, der er dyrere end min eks-kærestes sko. Lidt ligesom at skulle fjerne glitter fra en børnefødselsdag – det virker uendeligt.
• Tørkens tyranni: Flere års tørke, og vupti, vandstanden falder hurtigere end mine aktier efter et kryptokurs-dyk.
• Grundvandspotentiale: Universitetet i København har kigget på grundvandet – lidt ligesom at finde en glemt 500-kroneseddel i en gammel jakke. Men hvorfor først nu?

Jeg mener, at stole så ensidigt på overfladevand er som at kun spise pizza – lækkert i starten, men man ender med at mangle noget vitalt. Og grundvand, ja, det er jo bare gemt under jorden, lidt ligesom mine skjulte talenter… eller min pinlige ungdomsdagbog.

Er Cape Town sikkert?

Okay, Cape Town. Sikkerhed. Jeg husker tydeligt den dag, vi ankom. Januar, høj sol, 2023. Første indtryk var smukt, men nervøsiteten lå tykt i luften.

• Udenrigsministeriets rejsevejledning havde jo malet et billede af “væbnet røveri”.
• “Bilkapringer!” Råbte min kone. Altså, ikke råbte, men nærmest tænkte det højt.

Vi boede i Camps Bay. Turistområde. Det føltes relativt sikkert. Om dagen. Om aftenen:

• Taxaer overalt, aldrig gå alene efter mørkets frembrud.
• Vi var der for at besøge venner. De sagde “lad være med at vise smykker”. Jeg havde kun min vielsesring på. Er det for meget? Jeg spurgte og de sagde: “Nej”.
• Aldrig telefonen fremme. Heller ikke for at tage billeder, øv bøv.

Jeg følte mig lidt som i en krigszone.

En aften. Første aften. Vi gik langs strandpromenaden. En mand nærmede sig. Høj. Mørk. Min puls steg. Han ville bare sælge træfigurer. Puha. Falsk alarm.

Jeg er ikke en kylling. Men jeg havde en dårlig smag i munden. Selvom intet skete. Vi havde ingen problemer.

• Bare følg de basale råd.
• Og lad være med at se dum ud.

Tror jeg.

#Cape Town #Drikkevand #Vandkvalitet