Hvornår kunne man gå over Øresund?

Hvornår kunne man gå over Øresundbroen?

Okay, lad mig se her… Øresundsbroen. Ja, den husker jeg tydeligt. 1. juli 2000! Det var dagen, hvor man endelig kunne køre direkte fra Amager til Skåne. Ret vildt, ikke?

Jeg kan huske, at min fætter var der. Han tog de første billeder af biler, der kørte over den nye bro. Han sagde, det var som at se fremtiden.

Den kombination af bro og tunnel – ja, den er ret smart. Tænker på alt det ingeniørarbejde. Jeg så det først på TV, føltes som sci-fi film.

Hvornår åbnede Øresund?

Midt om natten… 1. juli 2000. Den dag… den dag åbnede Øresund.

• En bro, en tunnel, en ø… Peberholm. Den er kunstig. Ligesom meget andet.

• Jeg husker det som i går, selvom det er længe siden. Danmark, Sverige… forbundet. Men er vi egentlig tættere på hinanden nu?

• Det er mere… praktisk. Hurtigere. Men den der følelse af at være adskilt… den er der stadig, ikke?

Hvornår blev Øresund færdig?

Øresund? Færdig i 2000. Ikke 1991.

• Byggeriet startede i ’95.
• Sluttede i ’99.
• Indvielse 1. juli. Først. Sådan.

Teknisk udfordring. Selvfølgelig. Var jo ikke ligefrem en sandkasse.

Hvornår gik svenskerne over Øresund?

Okay, lad os kigge på det der med svenskerne og Øresund. Den der tur over isen, ja?

• Det skete i 1658. Præcis den 26. februar for at være helt nøjagtig. Dér måtte danskerne kapitulere med Roskilde-freden.

• Hvorfor var det vigtigt? Fordi det kostede os Skåne, Halland og Blekinge. Alle de fine områder øst for sundet røg til Sverige. Det var et kæmpe slag for Danmark. Tænk lige over det – en hel landsdel væk!

• Hvorfor kunne de bare gå over? Fordi vinteren var hård. Isen lå tyk. Og åbenbart havde vi ikke lige forventet, at fjenden ville komme den vej. Man lærer jo af sine fejl, ikke? Det er lidt som at glemme sin paraply og så blive overrasket over regnen.

• Roskilde-freden: Et ydmygende punktum for den omgang. En fredsaftale der definerede magtbalancen i Norden i lang tid efter. Det er tankevækkende, hvordan en enkelt vinter kan ændre så meget.

Det hele er jo lidt tragikomisk, når man tænker over det. En kold vinter, en uforberedt nation, og poof – en del af landet forsvinder. Hvem skulle have troet det?

Hvornår kunne man sidst gå til Sverige?

Man kunne sidst gå tørfodst til Sverige fra Helsingør til Helsingborg i 1942. Det var en ret speciel situation, fordi der var en usædvanlig kold vinter. Isen var så tyk, at man kunne gå over Øresund. Tænk sig, at gå til et andet land til fods! Det er jo nærmest noget fra en eventyrhistorie.

• Krigen: Anden Verdenskrig spillede en rolle. Der var simpelthen færre skibe til at bryde isen op. Det var en mærkelig cocktail af ekstreme vejrforhold og krigstid. Det lyder næsten uvirkeligt, ikke?

• Isforhold: Isens tykkelse var afgørende. Det kræver jo en betydelig mængde is for at skabe en stabil passage over Øresund. Det var ikke en situation, der opstår hvert år. Faktisk ret sjældent. Det er et af de sjældne tilfælde, man husker. Jeg har selv læst om det i en gammel bog om Helsingør.

Det er fascinerende at tænke på den tid. Man forestiller sig en helt anden verden, hvor man kunne vandre over sundet som i en gammel saga. Det er et interessant eksempel på, hvordan naturlige begivenheder og menneskelige handlinger kan påvirke hinanden på så dramatiske måder.

Den kolde vinter i 1942 var enestående. Ja, ualmindeligt koldt. Jeg husker at have hørt min farfar fortælle om det – dog kun i overordnede vendinger – det var før min tid. Han kunne ikke huske den nøjagtige dato, men han sagde, at der var folk, der benyttede lejligheden til at gå over til Sverige.

Det er klart, at dette ikke er en regelmæssig begivenhed. At gå over Øresund til fods er ikke ligefrem noget, man planlægger i sin kalender. Men det kunne ske i 1942 på grund af de unikke omstændigheder. En kombination af et usædvanligt koldt klima og de begrænsede ressourcer under krigstid.

#Isvinter #Overfart #Sund