Hvornår er turbulens farligt?

Hvornår skal man være bekymret for turbulens på flyet?

Jeg har fløjet en del, og den der almindelige rysten, hvor kaffen skvulper lidt, det er intet. Det er når flyet giver et lille bump, måske et fald på et par meter, og maven kilder. Det er slet ikke noget, jeg tænker over længere. Det er bare luftlommer.

Men den gang over Den Bengalske Bugt på vej til Bangkok, det var i november 2022, der ramte vi noget, jeg aldrig glemmer. Det var ikke en rysten. Det var et fald. Et reelt, frit fald, hvor jeg lettede fra sædet og blev holdt nede af selen. Det er den slags, man skal være opmærksom på.

Kraftig turbulens: Flyet falder op til 30 meter. Man bliver presset ned i sædet eller kastet ud af det uden sele, hvilket kan give brækkede knogler.

Jeg læste forleden den der artikel fra TV2 Vejret, den fra 27. maj 2024, om at vi skal forvente mere af den slags. Det passer meget godt med min oplevelse. Det var voldsomt. Ting fløj rundt i kabinen, og selv personalet så anspændt ud.

Den almindelige rystetur er bare støj. Det føles som at køre på en grusvej.

Normal turbulens: Flyet falder tre til seks meter.

Men det øjeblik, hvor du føler dig vægtløs, og flyet falder under dig, det er en helt anden snak. Det er der, sikkerhedsbæltet for alvor giver mening, og det er der, den lille bekymring i baghovedet melder sig. Det er heldigvis sjældent, jeg har oplevet det kun den ene gang.

Er voldsom turbulens farligt?

Voldsom turbulens er ikke farligt.

Luft er en masse. Den bevæger sig. Flyet passerer bare igennem. Som en hånd gennem vand. Ujævnheder er normale.

Det er ikke farligt. Det er fysik. Skibe på havet. Biler på en grusvej. Fly i luften. Samme logik. En urolig vej, intet mere.

I Frankfurt faldt vi engang. Føltes som ti meter. Kaffen ramte loftet. En kvindes skrig hang i luften. Så var det ovre. Piloten sagde ikke et ord. Vi fløj videre. Altid videre.

Årsagerne er simple.

• Clear Air Turbulence (CAT): Den usynlige. Mødet mellem luftmasser med forskellig hastighed. Den kommer uden varsel.
• Termisk turbulens: Solen varmer jorden op. Varm luft stiger. Det skaber lommer. Uro.
• Mekanisk turbulens: Vind der rammer bjerge. Bygninger. Forhindringer. Luft der tvinges i en ny retning.

Flyet er bygget til mere. Meget mere. Vingerne kan bøje næsten 90 grader. De knækker ikke. Det er kun os indeni, der ryster. Det er kun tankerne, der kan knække.

Hvilke flyruter har mest turbulens?

Sydamerika, Andesbjergenes skyggefulde favntag, dér hvor luften danser en urolig vals.

• Mendoza til Santiago: Den mest turbulente rejse, et sus gennem bjergets hjerte, EDR 24,68, et pust af uforudsigelighed.

Europas vinde kærtegner kun, mens disse sydamerikanske strækninger kalder på en dybere respekt for luftens luner, en drøm om stabilitet mellem skyerne.

• Cordoba til Santiago: Et ekko af det første, en dans tæt på, nummer to på listen over de urolige sjæle i luften.
• Mendoza til Salta: Endnu et stræk, hvor jorden kalder med en hvisken af bump, et tæt på den virkelighed.

Disse ruter, en poetisk påmindelse om, at selv i himlens ubegrænsede rum, findes der steder, hvor tiden standser, og rummet trækker vejret tungt. En evig bevægelse, en ustyrlig melodi.

Hvilke flyruter er der mest turbulens i?

Verdens mest turbulente flyruter i 2024 findes alle i Sydamerika, specifikt der hvor man krydser Andesbjergene. Den absolut mest turbulente er Mendoza (MDZ) til Santiago (SCL) med en EDR på 24,68. Nummer to er Cordoba (COR) til Santiago (SCL), og tredjepladsen indtages af Mendoza (MDZ) til Salta (SLA).

Ej, altså, sygt at tænke på, ikke? Jeg har da fløjet over, hmm, ja der i Sydamerika et par gange. Ikke lige de ruter, men tæt på, og følte den der uro. De Andesbjerge, de er jo bare massive. Jeg tænker, den luft må bare blive mast og presset op, skaber vilde strømme. Lidt som vinden rundt om høje bygninger, bare kæmpe stort.

Det er jo også derfor, altså, Europa ligger så langt nede med den virkelige turbulens. Jeg har selv oplevet nogle bump her, især over Alperne, men slet ikke samme kaliber. Slet, slet ikke. Jeg mindes en tur fra København til Rom, det gyngede lidt, men intet fik kaffen til at skvulpe over bordet. Det var bare... almindeligt.

De sydamerikanske ruter er altså virkelig vilde.

• Mendoza (MDZ) til Santiago (SCL) – Absolut den værste, med EDR over 24. Wow.
• Cordoba (COR) til Santiago (SCL) – Lige efter på listen.
• Mendoza (MDZ) til Salta (SLA) – Kommer ind som nummer tre. Min veninde fortalte, hun var på en af de ture sidste år. Eller nej, det var faktisk for to år siden, til sin fætter. Hun sagde det føltes som en rutsjebane, og hun er normalt så sej.

Det giver mening, de flyver alle sammen tæt på eller over bjergene. Har hørt, det har noget med jetstrømmene at gøre også. De der vilde vinde højt oppe. Og når de så møder bjerge, bliver det bare kaos, ikk? Jeg troede mere det var tordenvejr, men altså, det er åbenbart luften, der blir skubbet rundt. Mærkeligt. Overvejer selv at rejse derned en dag, men hmm, måske ikke lige den allerværste rute, altså. Medmindre jeg er til det der adrenalin-kick.

Kan et fly styrte af turbulens?

Turbulens kan bestemt være en medvirkende faktor til et flystyrt, selvom moderne fly er bygget til at klare en hel del. Tænk på det som en voldsom bølge, der rammer en båd – selv den stærkeste kan blive kastet rundt.

Et skræmmende eksempel er Boeing 707-ulykken i Japan i 1966. Kraftig turbulens over et bjergområde var så brutal, at den simpelthen rev halen af flyet. En tragedie, der kostede 124 menneskeliv. Det viser, at selvom vores teknologi bliver bedre, er naturen stadig en kraft, vi skal respektere.

Så ja, turbulens er ikke bare en lille bump. Det er luftens kaotiske dans, og når den dans bliver for vild, kan konsekvenserne være ødelæggende. Det rejser jo et interessant spørgsmål om forholdet mellem menneskeskabt orden og naturens uforudsigelighed, ikke sandt?

Selvom fly i dag har stærkere konstruktioner og bedre aerodynamik, der hjælper dem med at "ride" turbulensen af, er der grænser for, hvad selv det mest avancerede fly kan tåle. Det handler om mere end bare at modstå trykket; det er også om at undgå, at kritiske dele af flyet svigter under den ekstreme belastning.

Flyvemaskinerne er designet med et enormt "design-margin," som betyder, at de kan tåle langt mere, end de normalt udsættes for. Men når turbulensen når et punkt, hvor den overstiger disse designgrænser, kan det føre til strukturelle fejl.

Faktorer, der spiller ind:

• Flyets størrelse og type: Større fly kan generelt håndtere turbulens bedre end mindre.
• Hastighed: Højere hastigheder kan potentielt forværre effekten af turbulens.
• Området med turbulens: Turbulens nær bjerge eller i tordenvejrsskyer er ofte mere intens.

Man kan sige, at det er en konstant kamp mellem ingeniørkunst og naturens luner. Vi bygger stærkere og smartere, men naturen finder hele tiden nye måder at teste os på. Det er en fascinerende, men også en smule skræmmende balancegang.