Hvordan er Parga i Grækenland?

Hvordan er Parga i Grækenland for turister og besøgende?

Parga, et pulserende hjørne af Epirus. Husker tydeligt min tur derned i juli 2022. Anderledes end resten af regionen, helt sikkert. Overalt summede det af liv.

Havnepromenaden, et mylder af mennesker. Spisesteder side om side. En helt særlig atmosfære. Husker især en lille taverna, “Taverna Stefanos”. Spiste moussaka der den 18. juli, for under 10 euro. Fantastisk!

Oppe i de snævre gader, en anden verden. Små butikker med alskens nips. Hyggelige caféer gemt væk i skyggen. Mindede mig lidt om en labyrint, på den gode måde.

Parga er helt klart gearet til turister. Hoteller i alle størrelser og prisklasser. Men alligevel, en charmerende by. Ville helt sikkert tage derned igen.

Hvordan er stranden i Parga?

Pargas strande – en lille perle! De er virkelig charmerende. Tænk dig: finkornet sand, her og der blandet med småsten eller klappersten – en skøn kombination. Det er ikke den vilde, dramatiske strand, men mere en afslappet og indbydende oase. Lige ved stranden finder du hyggelige caféer og taverner. Perfekt til en kold drink eller en let frokost. Det er også nemt at finde solstole til leje, så du kan bare slappe af og nyde solen. Hele strandlandskabet er smukt omgivet af frodige olivenlunde – det er et postkort-perfekt motiv. Man føler sig i pagt med naturen. Ah, det er jo essensen af en perfekt sommerdag.

• Sandtype: Finkornet sand, med variationer af småsten og klappersten. En blanding, der tilføjer en vis charme.
• Faciliteter: Solstole til leje, nærliggende caféer og taverner. Komfort og bekvemmelighed.
• Omgivelser: Bølgende, grønne olivenlunde. En smuk og fredelig ramme. Jeg føler altid en dyb ro der. En sanselig oplevelse, som beriger sjælen.

Ja, jeg besøgte selv Parga i juli sidste år, og strandene var et højdepunkt for mig. Det var en behagelig overraskelse. Jeg forventede egentlig ikke så meget, men blev positivt overrasket. Naturen er bare så enkel, men smuk. Små detaljer som de mange oliventræer…det var rent og skært fantastisk!

Jeg er vild med at analysere sådanne oplevelser. Man kan bruge timer på at betragte alt det smukke: hvordan lyset filtrerer gennem oliventræernes blade. Man kan fange den perfekte skygge. Det er som små meditative øjeblikke.

Strandene er ikke alt for store. Det er hyggeligt og intimt. En kontrast til de store, populære strande. Det er mere en afslappet strandoplevelse. Den enkle skønhed er det, jeg synes er så dragende.

Hvor skal man bo på Parga?

Parga. Sol. Støv.

F&S. Næsten perfekt. For hvem?

Dracos. Ni. Et tal. Et tomt rum.

Galini. Otte-komma-to. Havudsigt. Indeni?

Distillery Suites. Byen. Larmen. Nærheden. Min onkel bor der.

Valtos Beach. Stranden. Sand mellem tæerne. Koldt vand. Jeg kan ikke svømme.

• F&S: Luksus. For dem, der søger det.
• Dracos: Standard. Uden kant.
• Galini: Middelmådigt. Udsigten redder det. Jeg spiste en dårlig pizza der engang.
• Distillery: Praktisk. Centralt. Min onkel hedder Yannis.
• Valtos Beach: For strandløver. Ikke for mig.

Solen brænder. Støvet hvirvler. Parga. En by. En følelse. Tomhed. Eller? Måske.

Jeg tager til Lefkas i år. Min kusine bor der. Hendes navn er Eleni.

Hvad skal man lave på Thassos?

Thassos. Øen kalder.

• Grill og vin. Altid.
• Sejl. Drik øl. Spis snack. Intet mere.
• Motorbåd. Fart over feltet.
• Jeep. Op i bjergene. Op op.
• Solnedgang. Jeep. Igen.
• Hemmeligheder. Thassos gemmer noget.

En sten. Blå. Tænker på sommeren 2007.

• Bådene vuggede i havnen.
• Vandet var klart.
• Fiskene små.

Køb et postkort. Skriv ingenting. Send det.

Hvor skal man bo på Paros?

Naoussa. Hvide huse. En havn. Fiskerbåde. Turister.

• Taverner. Mad. Vin. Græsk salat. Solnedgang.

Santa Maria. Sand. Bølger. Kolymbithres. Klipper. Vind.

Jeg husker engang… Nej. Glemt det. Paros. Bare Paros. Ø. Blå himmel.

Min yndlingsfarve er blå. Som havet. Havet sluger alt. Tavst. Dybt.

Kolymbithres. Mærkelige klippeformationer. Som skulpturer. Eller skeletter.

Livet. En ferie. En ø. En sten i havet. Ubetydelig. Alligevel.

Husk engang… Nej. Bare Paros. Naoussa. Sol. Hvidt. Blåt.

Hvidt og blåt. Grækenlands farver. Mine farver. Eller er de?

En ø. En flugt. Fra hvad? Fra mig selv? Måske. Ligegyldigt.

Jeg tog færgen i tirsdags. Fra Athen. Blå himmel. Hvidt skum.

Skum. Som bølgerne. Som livet. Forgængeligt. Smukt. Paros.

Kan man drikke postevand i Grækenland?

Græsk vand fra hanen? Ja, det kan drikkes. Det er generelt sikkert, men smagen… ja, lad os sige, den er anderledes end den sprøde danske vandhaneoplevelse. De tilsætter klor, du ved, for at holde bakterierne væk. Det er lidt som med oliven – man vænner sig til smagen, eller man køber flaskevand. Hvad ville Sokrates have sagt? Måske noget om at vænne sig til de vilkår, livet giver os – vand med klor inkluderet!

• Sikkerhed: Godkendt!
• Smag: Nja, ikke just en gourmetoplevelse.
• Alternativ: Flaskevand er din ven.

Det er lidt sjovt, ikke? At noget så basalt som drikkevand kan skabe så mange spørgsmål. Det får en til at tænke over, hvad vi tager for givet i hverdagen.

#Ferie#Grækenland#Parga