Hvor stor skal en backpacker rygsæk være?

Hvilken størrelse rygsæk skal jeg vælge?

Okay, lad os se på rygsækstørrelser – det er jo lidt af en jungle, men vi finder vej! Rygsækstørrelse, altså volumen i liter, dikterer i høj grad, hvad du kan pakke, og derfor hvad du kan bruge den til. Det er jo lidt som med livet selv; rummer den plads til det, der virkelig betyder noget?

• 20-40 liter: Perfekt til dagsturen, hvor du bare skal have vand, en sweater og måske en god bog. Fungerer også glimrende som hverdagsrygsæk til studiebøger eller træningstøj. Jeg bruger selv en 30-liters til mine ture i skoven.
• 40-60 liter: Her begynder vi at snakke vandreture! God til en weekendtur i naturen eller som rejsekammerat, hvis du pakker let. Du kan få plads til skiftetøj, sovepose og lidt proviant.
• 60-120 liter: Nu er vi ude i de seriøse sager. Lange vandreture, trekking i fjeldet, eller eventyr, hvor du selv skal bære telt, mad og alt muligt grej. Det er som at have et mobilt hjem på ryggen. Husk at øve dig i at pakke den tungt!

Vigtigt: Husk, at det er en tommelfingerregel. Det handler om din personlige pakke-stil, og hvad du rent faktisk skal have med. Er du typen, der bare må have din espressomaskine med på vandretur, så skal du nok op i størrelse. Men måske, bare måske, er det tid til at revurdere prioriteterne? Hvad har du egentlig brug for, og hvad kan du undvære? Den øvelse kan faktisk også være ret gavnlig i andre aspekter af livet. Bare en tanke!

Hvor meget må man bære i en rygsæk?

Jeg ligger her i mørket. Tankerne farer rundt, som et tog der kører af sporet. Rygsækken… vægten… det plager mig.

• Jeg ved, at man ikke må bære for meget. 20 kg, sagde de, hvis man vejer 60. Det er jo en tredjedel.

• Men det er jo så simpelt… i teorien. I praksis… nej. Min rygsæk er alt for tung. Jeg ved det. Jeg føler det i ryggen, i skuldrene. Den strammer. Jeg har ondt.

Det er ikke bare vægten. Det er også indholdet. Alt det der skrammel jeg slæber rundt på.

• Gamle breve. Hvorfor beholder jeg dem? De minder mig om noget dårligt. Noget jeg ikke kan slippe.
• Halvtomme flasker med piller. Jeg skulle have smidt dem ud for længe siden.
• En slidt notesbog. Fyldt med skriblerier. Ubrugelige tanker, dumme ord.

Det er som om jeg bevidst gør mig selv ondt. Som om vægten af rygsækken svarer til vægten af mit liv. Tungt, ubehageligt.

• Jeg burde smide mere ud. Fjerne den unødvendige vægt. Både den fysiske og den mentale vægt.

Men det er svært. Jeg ved ikke, hvad jeg skal smide ud. Hvad der er væsentligt. Hvad der er overflødigt. Måske er det hele unødvendigt. Jeg ved det ikke. Jeg er træt. Jeg skal sove. Men først skal jeg tænke det her igennem. Først skal jeg lette den her forbandede rygsæk.

Hvordan måler jeg min ryglængde?

Ryglængde-mål? Det lyder som en opgave for en haute couture-designer, ikke? Eller måske en… nørd, der strikker sin egen jakke? Anyway.

• Metode 1: Solo-mission (med et twist): Find et spejl, et målebånd og et par hænder. Placer målebåndet ved den øverste ryghvirvel – det knoglefremspring, der føles som en lille bump lige under nakken. Nu er udfordringen: at nå ned til lænden – uden at bruge tre arme. Jeg forestiller mig, det kræver en smule gymnastik. Du ved, den slags, der får din kat til at rulle med øjnene. Marker længden. Ferdig. (Det kan gå galt. Jeg har en ven, der stadig har målebåndet viklet om halsen.)

• Metode 2: Den professionelle (eller venlige) assistent: Få en ven til at gøre det. De kan måle det meget mere præcist. Med mindre de har en syg humor, og din ryg pludselig bliver to centimeter længere, fordi de trak målebåndet lidt. Det er jo ikke unormalt, vel?

Det hele handler om at finde det rigtige punkt. Øverste ryghvirvel – ja, det er der, hvor det hele begynder! (eller slutter, afhængig af hvordan man ser på det). Lænd = den del, hvor du bukker dig, hvis du har overfyldt kaffen.

Husk, præcision er subjektiv. Min ryglængde er for eksempel altid lidt længere om fredagen – takket være den ekstra portion kage. Ja, kagen er altid skyld i alt. Altid. Hvad, er jeg skyldig i at fortælle sandheden?