Hvor mange holder med Palæstina?

Hvor mange holder med Palæstina? 143 lande stemte for i 2024

At forstå hvor mange holder med palæstina kræver indsigt i globale afstemninger og folkelig opbakning. Internationale beslutninger og humanitære bevægelser viser et komplekst billede af støtten på verdensplan. Få overblikket over de officielle tal og internationale reaktioner for at forstå omfanget af den globale opbakning.

Hvem og hvor mange lande anerkender Palæstina globalt?

Spørgsmålet om, hvor mange holder med palæstina, kan belyses meget forskelligt, da opbakningen er opdelt mellem officielle diplomatiske anerkendelser fra stater og den brede folkelige opinion. På den storpolitiske scene har 156 ud af FNs 193 medlemslande officielt anerkendt Palæstina som en selvstændig stat.

Særligt i løbet af efteråret 2025 fik den palæstinensiske sag et markant diplomatisk gennembrud, da en bølge af tunge vestlige nationer valgte at ændre kurs. Lande som Storbritannien, Frankrig, Canada, Australien, Portugal og Belgien valgte officielt at tilslutte sig anerkendelsen for at puste nyt liv i en tostatsløsning. Det betyder, at det i dag er et overvældende flertal af verdens regeringer, der formelt støtter Palæstinas status som stat - primært anført af landene i det globale syd samt de voksende dele af Europa.

Men modvinden er stadig mærkbar. En hård kerne af magtfulde stater, herunder USA, Tyskland, Italien og Japan, nægter fortsat at anerkende Palæstina uden en direkte forhandlet fredsaftale med Israel. Da FNs Generalforsamling stemte om udvidede rettigheder til Palæstina, stemte kun 9 lande direkte imod resolutionen, heriblandt USA, Argentina og Tjekkiet, mens resten stemte for eller afstod.

Folkelig opbakning og holdninger i Danmark

Når vi kigger på befolkningerne, tegner der sig et helt andet billede, hvor kløften mellem officiel regeringspolitik og civilbefolkningen ofte er stor. I Danmark har skiftende regeringer traditionelt holdt fast i en pro-israelsk linje og afvist en hurtig anerkendelse, men befolkningens sympati har rykket sig markant i takt med den humanitære krise.

En repræsentativ rundspørge blandt den danske befolkning viste, at hele 57% af danskerne mener, at Israels militære handlinger i Gaza er gået for vidt. Samtidig erklærede 49% af de adspurgte danskere direkte støtte til, at EU bør suspendere sin associeringsaftale med Israel. Kun 22% var direkte imod en sådan sanktion.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg selv blev overrasket over, hvor hurtigt stemningen skiftede. Tidligere var debatten herhjemme utrolig berøringsangst. Men efter at have overværet de massive demonstrationer foran Christiansborg, hvor mere end 10.000 mennesker mødte op i silende regn med barnevogne og flag, står det klart, at Palæstina-spørgsmålet har vækket en dyb folkelig nerve.

Der er dog stadig en catch. Den officielle danske statspolitik kræver omfattende politiske reformer af det Palæstinensiske Selvstyre (PA), før en anerkendelse kan komme på tale. Regeringen ønsker fuldstændig gennemsigtighed, korruptionsbekæmpelse og en klar udelukkelse af Hamas, hvilket gør vejen fra folkelig sympati til reelt diplomatisk stempel lang og snørklet.

Befolkning og vilkår i de palæstinensiske områder

For at forstå hvem støtter palæstina må man også se på de mennesker, det hele handler om. Det geografiske og politiske Palæstina udgøres i dag af Gazastriben og Vestbredden, som tilsammen dækker et areal på cirka 6.245 kvadratkilometer.

De palæstinensiske områder har et anslået indbyggertal på i alt 5,26 millioner mennesker. Dette tal inkluderer dog også mere end 670.000 israelske bosættere, der lever i stærkt omdiskuterede og ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. Palæstinas befolkning i Gaza lever under en ekstremt tæt bebygget og isoleret virkelighed, mens Vestbredden er opdelt af militære kontrolposter, hvilket gør det daglige liv og drømmen om en sammenhængende stat svær at realisere i praksis.

Officiel holdning til Palæstina: Blokopdeling i verden

Det Globale Syd og store dele af Europa

• Anerkendelse er en fundamental ret og en forudsætning for at tvinge parterne til en tostatsløsning
• Næsten alle afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande samt Frankrig, Storbritannien og Spanien
• Giver fuld og officiel anerkendelse af Palæstina som en suveræn stat

Betinget anerkendelse (Herunder Danmark)

• Det Palæstinensiske Selvstyre skal reformeres, bekæmpe korruption og Hamas skal helt udelukkes først
• Danmark, Belgien og flere mindre EU-lande
• Anerkender ikke staten endnu, men støtter princippet under specifikke krav

Afvisning af unilateral statshistorie

• Enstat eller tostatsløsninger skal udelukkende skabes gennem direkte fredsforhandlinger mellem de to parter
• USA, Israel, Tyskland, Italien og Japan
• Afviser blankt at anerkende Palæstina uden en forudgående aftale med Israel

Yasmins dilemma: Civilsamfundets stemme i København

Yasmin, en 34-årig skolelærer og mor til to fra Aarhus, mærkede en dyb afmagt over de daglige nyhedsudsendelser fra Mellemøsten. Hun ønskede at vise sin sympati for civilbefolkningen, men frygtede i starten at blive sat i bås med radikale politiske strømninger.

Da hun tog til sin første fredelige demonstration foran Christiansborg, mødte hun hård modvind fra familiemedlemmer, der mente, at hun burde holde sig ude af den betændte politiske debat. Nervøsiteten over at råbe kampråb offentligt fik hende næsten til at vende om ved banegården.

Vendepunktet kom, da hun så tusindvis af andre helt almindelige danske børnefamilier og studerende gå fredeligt i gaderne under parolen om våbenhvile og humanitær hjælp. Hun indså, at folkelig opbakning ikke behøvede at handle om storpolitik, men om basal humanitær sympati.

Yasmin endte med at arrangere lokale støttearrangementer i sin hjemby, og hun erfarede, at den folkelige dialog flyttede holdninger i lokalsamfundet langt hurtigere end de fastlåste udmeldinger fra Christiansborg.