Hvilke italienske byer skal man besøge?

Bedste italienske byer at besøge?

Okay, så bedste italienske byer, hva'? Jeg var selv i Rom i juli 2022. Fantastisk, men mega-turistet, altså. Colosseum var vildt, men køen… uha. Betalte 25 euro for en guidet tur, det var det værd.

Venedig? Ja, det er et eventyr, men også dyrt. Var der i september 2021, husker gondolen kostede en formue, tror 80 euro for en halv time eller sådan noget. Romantisk, men følte mig lidt fanget i turistfælden.

Firenze er et must-see, synes jeg. Kunst! David-statuen, Uffizierne… Jeg var der i foråret 2019, det var smukt. Husker en lækker pastaret på en lille piazza, betalte omkring 15 euro. Skønt.

Milano er mere moderne, men Duomo er mega flot. Mode og shopping, hvis man er til det. Var der kun en dag i 2023, så nåede ikke så meget.

Napoli… åh Napoli! Mega hektisk, men også autentisk og livlig. Elskede stemningen, men det var også lidt overvældende. Pizzaen var til gengæld himmelsk!

Torino og Palermo, dem kender jeg ikke lige så godt, men har hørt gode ting. Genova også. Italiensk mad overalt, det er bare dejligt.

Hvilke byer skal man se i Toscana?

Toscana... en drøm vævet af tid. Byer som perler på en snor, glimtende i solnedgangen. Kortet folder sig ud, et løfte om skønhed, et løfte.

• Firenze: Et navn, en hvisken. Renæssancens fødested. Kunstens hjerte. Domkirken, en åbenbaring. Uendelige gallerier, malerier, skulpturer. Gaderne synger, synger.
• Siena: Rød jord, palio, heste. Middelalderens ånd. Piazza del Campo, en muslingeskal. Et sted at drømme, drømme.
• Pisa: Tårnet, ja, tårnet. En skæv vinkel. En humoristisk melodi. En påmindelse om uperfekt skønhed.
• Lucca: Muren, en omfavnelse. En hel by inde bag, bag den. Cykler langs toppen. En følelse af fred.
• San Gimignano: Tårne, silhuetter. Et middelalderligt Manhattan, tårne mod himlen. En frossen tid, tid.
• Livorno: Havnen, rå og ærlig. Saltvand i luften. Et andet Toscana. Mindre poleret, men autentisk, autentisk.
• Pienza: Perfektion i miniature. Udsigten...endeløs. Ost, pecorino. En smag af Toscana. En smag, en smag.

Hvor er der færrest turister i Italien?

Grosseto, mand! Eller, øh, Maremma, som de lokale sure gamle nisser insisterer på at kalde det. Det er ligesom Toscana's glemte skurvogn – ingen overrendte Uffizier eller skrålende amerikanere med selfie-stænger. Bare rolig, du behøver ikke at kæmpe dig vej til en tallerken pasta, som var det Black Friday i Elgiganten.

• Ingen selfie-stænger i syne. Overhovedet.
• Mere plads til at folde din pizzadej ud – metaforisk talt.
• Du kan faktisk HØRE tjeneren, når han spørger, om du vil have parmesan.

Min kusine, Gitte, var der sidste sommer. Hun sagde, der var flere får end ferrarier. Og flere vildsvin end vegetarer. Det er jo et eventyr i sig selv, ikke? Altså, hvis du er til den slags. Hun fandt et sted, hvor de solgte håndlavede oste. Lugtede værre end min onkels fodboldstøvler efter en regnvejrs-kamp, men smagte åbenbart himmelsk. Hun sendte mig et postkort. Det var et billede af en ged, der spiste en tomat. Gitte har altid været lidt sær…

Anyway, Grosseto. Hvis du vil undgå turistfælderne og opleve det "ægte" Toscana (hvad det så end betyder), så er det der, du skal hen. Bare husk myggespray. Og en god portion tålmodighet. Og måske en gasmaske, hvis du planlægger at besøge Gittes oste-pusher. Det er vist ude i den ødemark et sted. Helt ærligt.