Hvad koster det at komme på Himmelbjerget?

Hvad koster det at besøge Himmelbjerget?

Okay, Himmelbjerget... 10 kroner. Det koster ti fucking kroner at komme op i tårnet. Jeg var der i sommers, august måske, tror jeg. Med ungerne. De synes det var vildt spændende.

• Pris: 10 kr. per snude for tårnet.
• Tidspunkt: August (ish).
• Sted: Himmelbjerget, klart nok.
• Følelser: Ungerne var begejstrede, jeg var mest glad for at slippe for at bære dem op.

Tårnet... det er jo mere end bare et tårn. Det er et monument. Kong Frederik d. VII og hele den der grundlovs-halløj. 1860'erne, politisk drama, tabte krige... altså, det er ikke bare udsigten, men hele Danmarks historie, der ligger der oppe. Tænker man over det, er 10 kr jo ingenting.

Kan man bestige Himmelbjerget?

Himmelbjerget… ja. Kan man bestige det? Det kan man. Men det er ikke bare ligetil. Fra søen, forstås. Det er den nemmeste vej. Rutebådene… de sejler fra Ry, husker jeg. Og Silkeborg. Ja, Silkeborg. Fra begge steder. Det er en tur der, en lang tur på søen, før man ser den sti. Den lille sti, op ad bjerget. Det er lidt… stejlt.

• Båd fra Ry eller Silkeborg. Det er det vigtigste.
• Flere påstigningssteder undervejs, det ved jeg ikke så meget om. Det var ikke det jeg fokuserer på, når jeg tænker på Himmelbjerget.

Og så toppen… toppen er… tja. Lidt turistfyldt. Souvenirs… mange souvenirs. For enhver smag, siger de. Men jeg købte ingenting. Jeg sad bare der, på toppen, og kiggede ud. Det var smukt. Det var også… ensomt. Det føles underligt at tænke på.

Jeg husker… solen skinnede. Det var en varm dag. Varmt, og så koldt samtidig. Vind… og så den udsigt. Uendelig, sådan føles den. Man føler sig lille. Meget lille. Man føler sig… alene.

Åh, og så… bådene. De bådture… de tog lang tid. Jeg var træt da jeg kom derop. Men smukt. Meget smukt. Men… lidt… ensomt. Det er måske ikke så rart for alle. Men det var det for mig, den dag.

Hvor længe tager det at bestige Himmelbjerget?

Okay, Himmelbjerget... hmm, det var den sommer i '98, tror jeg. Måske '99. Jeg var ung.

• Vi var på familieferie, Jylland var målet.
• Jeg husker, vi parkerede nede ved Fodsporet, sådan en grusparkering. Solen bagte.

Op ad Himmelbjerget? Tja, jeg tror, det tog... måske en lille time? Jeg var ikke i form dengang. Min bror sprintede op, det er jeg sikker på. Mor og far slæbte sig afsted.

• Følelser: Kedsomhed, irritation, men også lidt stolthed da vi endelig nåede toppen. Udsigten var fed.
• Jeg husker tydeligt den der sten, der stak ud, man kunne sidde på den. Far tog et billede.

Jeg kan ikke præcist huske tiden, men jeg gætter på, at det tog os nok en time at komme op. Måske mindre, måske 45 minutter. Afhængigt af hvor hurtigt man går. Og om man er i form.

Hvor lang er turen til Himmelbjerget?

Okay, lad os se på Himmelbjerget. Turen op? Tja, det er jo ikke en ekspedition til Mount Everest, men en fin lille tur.

• Længde: Vi snakker omkring 1,2 km snoet sti. Det lyder måske ikke af meget, men...
• Højde: ...den snor sig altså op ad 130 højdemeter. Så pulsen kommer da lige lidt op, ikke?
• Stien: Snoet... Det er nøgleordet. Man får set lidt af hvert, og det er jo det, der gør det sjovt. Er det ikke det? Man tænker sig jo om, hvorfor en sti er snoet. Er det for at undgå de værste stigninger, eller er det for at give os tid til at reflektere over livets kringelkroge? Tja, hvem ved. Det er jo det smukke ved det hele!
• Bonusinfo: Jeg har gået den tur mange gange, og jeg har altid haft en god oplevelse. Særligt når solen skinner. Men pas på isglatte veje om vinteren.

Den der opstigning – den minder mig lidt om livet selv, ikke? En slangekrone sti, der fører op til en form for "top". Og når man så står deroppe, tænker man "Var det det?". Men det er jo turen derop, der er det vigtige. Eller er det? Hmmm...