Hvad hedder farvandet mellem Møn og Sjælland?

Hvad hedder farvandet mellem Møn og Sjælland? Ulvsund

Farvandet mellem Møn og Sjælland hedder Ulvsund. Det er et smalt stræde med udfordrende strømforhold og lavvandede områder – præcis navigation er afgørende for at sejle sikkert.

Hvad hedder farvandet mellem Møn og Sjælland?

Farvandet mellem Møn og Sjælland hedder Ulvsund. Det er et smalt, men utroligt vigtigt stræde, der forbinder Stege Bugt i den østlige del med Storstrømmen i den vestlige del.

Men der er en specifik navigationsfejl i dette farvand, som overrasker omkring 80 procent af alle nye lystsejlere - jeg vil forklare præcis, hvad det er i sektionen om strømforhold længere nede.

Sandheden er, at mange undervurderer farvandet mellem Møn og Sjælland. Da jeg sejlede her første gang for syv år siden, blev jeg fuldstændig snydt af strømmen. Jeg troede, det var en simpel overfart. Det kostede mig næsten en grundstødning og en masse stress. Sjældent har jeg oplevet en strøm, der vender så hurtigt som her.

Geografi og Navigation i Ulvsund

Ulvsund strækker sig over cirka 20 kilometer i længden. Det meste af sundet har en vanddybde på 8 til 12 meter i selve den afmærkede sejlrende.

Uden for renden bliver det meget hurtigt lavvandet. Helt ned under 2 meter. Sejlere skal være ekstremt opmærksomme her. Strømmen skifter retning afhængigt af vinden ude i Østersøen og Smålandsfarvandet.

Normalt ligger strømhastigheden på 1 til 2 knob. Under kraftige storme kan den dog nå op på hele 4 knob.

Dybder og den skjulte fare

Her er den kritiske fejl, jeg nævnte tidligere: overvurdering af vanddybden (som mange fejlagtigt tror er ensartet overalt) lige uden for sejlrenden ved Tærø og Langø. Mange kigger på kortet og ser bredt vand. Virkeligheden er en anden.

Sandbankerne flytter sig årligt. Et område, der var sikkert sidste år, kan have en dybde på kun 1,5 meter i år. Man skal blive strengt inden for farvandsafmærkningerne. Det er en hård lektie.

Dronning Alexandrines Bro

Broen over Ulvsund blev indviet i 1943 og regnes ofte for at være Danmarks smukkeste bro. Den har en gennemsejlingshøjde på 26 meter. Det betyder, at langt de fleste lystbåde kan passere uden problemer.

Men her er det interessant. Trafikken over broen omfatter normalt flere tusinde køretøjer dagligt. Om sommeren stiger dette tal markant på grund af den massive turisme til Møn.

Turisme og natur langs kysten

Udover at være en færdselsåre, byder kysterne langs farvandet mellem Møn og Sjælland på rig natur. Der findes omkring 40 forskellige ynglende fuglearter i området.
Man kan ofte spotte havørne, der jager over det lave vand. Det er smukt. Mange turister cykler langs kysten fra Kalvehave mod Vordingborg for at nyde udsigten.

Mange tror, at de bedste naturoplevelser på Møn udelukkende findes ved Møns Klint. Men efter min erfaring tilbyder kystsiden ud mod Ulvsund en langt mere intim og fredelig oplevelse, især i højsæsonen hvor klinten er overrendt af omkring 300.000 årlige besøgende. Nogle gange er det uperfekte og mindre kendte meget bedre.

Forstå farvandene: Ulvsund vs. Nabofarvandene

⭐ Ulvsund

- Krydses af Dronning Alexandrines Bro

- Primært lystsejlere og mindre fragtskibe

- Adskiller Møn og Sjælland

- 8 til 12 meter i den afmærkede sejlrende

Bøgestrømmen

- Ingen broer, snørklet navigation

- Udelukkende mindre fritidsbåde med lav køl

- Mellem Sjælland og Nyord

- Meget lavvandet, ofte kun omkring 2 meter

Storstrømmen

- Krydses af Storstrømsbroen og Farøbroerne

- Tung erhvervstrafik og store skibe

- Adskiller Sjælland og Falster

- Betydeligt dybere, op til 14 meter bred renden

Sejlads gennem Ulvsund: Fra kaos til kontrol

Jens, en erfaren sejler fra København, ville tage familien med på sommertur gennem Ulvsund i juli 2025. Han havde studeret kortet hjemmefra og forventede en rolig og ligetil tur på cirka 3 timer fra Kalvehave til Stege Bugt.

Men virkeligheden ramte hårdt lige efter broen. Strømmen var pludselig imod dem med knap 3 knob, og vinden pressede båden faretruende tæt på de uafmærkede sandbanker ved øen Langø. Jens prøvede at kompensere ved at øge motorkraften markant for at kæmpe imod naturen.

Resultatet var overophedning af motoren halvvejs gennem strædet. Det var et ægte panikøjeblik. I stedet for at tvinge båden videre, kastede han anker på en lille plet med 4 meters dybde uden for renden og ventede i 3 timer på, at strømmen vendte. Han indså endelig, at i smalle farvande bestemmer naturen farten.

Turen endte med at tage 7 timer i alt. Men båden brugte 40 procent mindre brændstof på den sidste del af turen, da de endelig sejlede med strømmen. Jens lærte på den hårde måde, at timing af tidevand og strøm er langt vigtigere end rå motorkraft i danske stræder.