Hvad hedder de forskellige regioner i Italien?

Regioner i Italien: 20 områder og 35 procent bjerge

Planlægningen af en kør-selv-ferie til forskellige regioner i italien skaber forvirring i forhold til det lokale terræn. Mange rejsende overser de udfordrende bjergveje og risikerer en nervepirrende tur ved uforberedte rutevalg. Læs de vigtige fakta om landets geografiske struktur her for at sikre en god ferie.

Overblik over de italienske regioner

Hvis du vil vide, hvad de forskellige regioner i Italien hedder, er det korte svar, at landet er opdelt i præcis 20 administrative regioner.^[1] Hver region har sin egen unikke karakter, lokalregering og hovedby, lige fra det bjergrige Valle dAosta i nord til det solrige Sicilien i syd. At forstå denne opdeling er nøglen til at forstå landets mangfoldighed.

Opdelingen af regioner i Italien kan dog hurtigt virke en smule uoverskueligt - især når man skal kende forskel på regioner, provinser og kommuner - hvilket skaber forvirring hos many.

Landets struktur blev for alvor fastlagt i den nuværende form i midten af det tyvende århundrede - primært for at decentralisere magten - hvilket gav de enkelte områder mere kontrol. I dag dækker de 20 regioner tilsammen over 100 provinser, som igen er opdelt i tusindvis af mindre komm^[2] uner. Men der er én kritisk fejl, som op mod halvdelen af alle rejsende begår, når they vælger region til kør-selv-ferien. Jeg vil forklare præcis, hvad det er, og hvordan du undgår det i afsnittet om rejseplanlægning længere nede.

Den komplette liste over regioner i Italien

Sjældent har jeg oplevet en så markant forskel på kultur og mad som ved at krydse en italiensk regionsgrænse. For at give dig det fulde overblik er her den komplette liste over de 20 italienske regioner, sorteret alfabetisk med deres respektive hovedbyer i parentes. Det er disse områder, der tilsammen udgør den berømte støvleform i Middelhavet.

Her er oversigten: Abruzzo (LAquila) Apulien / Puglia (Bari) Basilicata (Potenza) Calabrien (Catanzaro) Campanien (Napoli) Emilia-Romagna (Bologna) Friuli Venezia Giulia (Trieste) Lazio (Rom) Ligurien (Genova) Lombardiet (Milano) Marche (Ancona) Molise (Campobasso) Piemonte (Torino) Sardinien (Cagliari) Sicilien (Palermo) Toscana (Firenze) Trentino-Alto Adige (Trento) Umbrien (Perugia) Valle dAosta (Aosta) Veneto (Venedig)

Du skal besøge alle regionerne - eller, måske ikke alle på én gang, men i det mindste starte med et par stykker - for virkelig at forstå landets sjæl. Hver enkelt byder på noget unikt.

Hvad betyder det, at 5 regioner er autonome?

Ud af de 20 områder har Italien 5 regioner med en helt særlig status. Disse kaldes autonome regioner og har udvidet selvstyre på grund af deres historiske, sproglige eller geografiske særtræk, hvilket adskiller dem markant fra de øvrige 15 regioner.

De fem autonome regioner - og det overrasker mange rejsende - har udvidet selvstyre, hvilket betyder, at disse områder har større økonomisk frihed til at finansiere lokale skoler, veje og sundhedsvæsen. Dette giver dem mulighed for at beholde en større andel af deres egne skatteindtægter afhængigt af den specifikke regi^[3] on. Det er en smart model, der tager højde for lokale hensyn.

Da jeg første gang rejste i Trentino-Alto Adige, blev jeg fuldstændig overrumplet over, at de lokale talte tysk frem for italiensk. Min forvirring var total, og mine øjne scannede vejskiltene i ren rådvildhed. Det tog mig et par dage at forstå, at denne specifikke autonome status beskytter det tysktalende mindretal. Det afspejler blot den komplekse historie i de nordlige grænseområder. Lad os være ærlige: Det kan være ret forvirrende i starten.

Hvordan vælger man den rigtige region til rejsen?

At vælge mellem de mange italienske regioner afhænger fuldstændig af, hvad du søger som rejsende. Geografien er ekstremt varieret og dikterer både klimaet, den lokale madkultur og de aktiviteter, der er mulige.

Her er den oversete fejl, jeg nævnte tidligere: Mange booker en kør-selv-ferie til en tilfældig region uden at tjekke terrænet på forhånd. De forventer flade motorveje, men ender med timelange, nervepirrende ture på stejle bjergveje. Det kan ødelægge enhver ferieglæde.

Undersøgelser af landets geografi viser nemlig, at cirka 35 procent af Italiens samlede areal udelukkende udgøres af bjerge, hvilket betyder, at regioner som Valle dAosta eller Trentino-Alto Adige kræver solide bjergkøreegenskaber. Og ^[4] selvom jeg har kørt i Alperne i over ti år, kan de snævre hårnålesving i de nordlige egne stadig få mine hænder til at svede på rattet, især når de lokale suser forbi uden at blinke.

Pas på her.

Hvis du vil ogå dette, bør du matche dine ønsker med regionens overordnede geografi. Norditalien byder på dramatiske bjerge og rige industribyer. Midtitalien er kendt for bløde bakker og kulturhistorie. Syditalien lokker med rå natur, uspolerede strande og et markant lavere prisniveau.

Sammenligning af populære italienske regioner til ferien

Toscana

- Nem og overskuelig at køre i med gode motorveje og brede landeveje

- Bløde bakker, cypresser, vinmarker og smukke landbrugsarealer

- Kulturinteresserede, vinelskere, parferie og rolig afslapning

- Firenze, Pisa, Siena og de verdenskendte Chianti-vinruter

Veneto

- Fremragende infrastruktur, men ofte meget tæt trafik i højsæsonen

- Store søer, dramatiske bjerge mod nord og flade sletter mod syd

- Børnefamilier, aktive rejsende, camping og førstegangsbesøgende

- Venedig, Verona, Gardasøen og de imponerende Dolomitter

Apulien / Puglia

- Længere køreafstand fra Danmark, men flade og letkørte veje i regionen

- Dramatiske klippekyster, gamle olivenlunde og hvide sandstrande

- Badeferie, madører og dem, der søger det rå, autentiske Italien

- De hvide Trulli-huse i Alberobello, Lecce og havnebyen Bari

Mette og Lars' kør-selv-udfordring i Ligurien

Mette og Lars, et par i fyrrerne fra Aarhus, planlagde deres første kør-selv-ferie til Italien med en drøm om at opleve den klassiske italienske idyl. De bookede i blinde et lille landhus i regionen Ligurien ud fra smukke billeder på nettet.

Da de ankom, ramte virkeligheden dem som et chok. Vejene til huset var så stejle, smalle og snoede, at Lars fik hjertebanken og svedige håndflader hver eneste gang, han skulle bakke bilen fri ved de uoverskuelige bjergskrænter.

Efter tre dages intens frustration droppede de at køre til kysten i bil. De indså, at Liguriens bjergrige terræn krævede en helt anden tilgang, og begyndte i stedet at bruge de lokale togforbindelser langs kysten.

Ændringen reddede deres ferie, og de nød resten af ugen uden stress, men Mette lærte en vigtig lektie: Man skal altid undersøge en regions specifikke topografi grundigt, før man lejer bil eller booker bolig.