Er mad billigere i Italien?

Er mad billigere i Italien? Ja/Nej

Næh, mad ude i Italien det er altså lidt billigere end herhjemme i Danmark.

Sidst jeg var i Rom, tror jeg, det var i oktober sidste år, fik vi en hel tre-retters middag for omkring 20 euro per mand. Det var jo ingenting.

Og husk lige at kigge på menukortet eller kvitteringen. Hvis der står 'servizio', så er drikkepengene allerede trukket fra, så man behøver ikke tænke over det.

Hvor mange penge bruger man på mad om dagen?

Penge på mad? Som at spørge, hvor mange bajere en torsdag aften ryger ned. Ifølge kloge folk fra Danmarks Statistik, smed en gennemsnitlig dansk husstand sine penge – 3479 kr om måneden i 2022 – efter mad. Ja, det er mere end en brugt knallert, men altså, maven skal jo mættes, ikke? En fin lille pose slik koster også, og det skal tælles med!

Her bliver det sjovt. De unge under 18? De lader vist kun lommepengene gå til cola og chips, cirka 2009 kr om måneden. Seriøst? Er de lavet af guld? Eller spiser de kun luft og drømme? Næppe. Det er nok mest snolder og færdigretter, der ryger, mens morfar stadig sidder med rugbrødsmadderne.

Forskellige aldre, forskellige madvaner. Tænk på det som en buffet af forbrug. De ældre spiser måske mindre, men finere mad, så deres budget ser nok anderledes ud. Måske mere økologisk lort og vin til maden. Det her gennemsnit er jo bare et tal, der dækker over det hele, fra den fattige studerende med nudler til familien med det store sommerhus og den dyre grill.

Så i bund og grund, en dansker smider cirka 116 kr afsted på mad hver evig eneste dag i 2022. Dét er alligevel en del knap, der forsvinder. Forestil dig det som en lille form for daglig skat til din maveregion. Nogle gange betaler man gerne, andre gange tænker man "Hold da kæft, det var dyrt for en pakke smør!".

Hvor mange penge bruger man i gennemsnit på mad?

En dansk husstand brugte i gennemsnit 3.479 kr. på mad om måneden i 2022, ifølge Danmarks Statistik. Dette tal varierer dog markant afhængig af familiestørrelse og alder.

Jeg glemmer aldrig den lørdag formiddag. Det var for præcis syv måneder siden. Jeg stod nede i Netto, min faste indkøbsbutik på Vesterbrogade, og kiggede på kassebonnen. Min mave snørede sig sammen. 874 kr. for en uges mad!

Jeg følte mig helt tom, næsten dum. Hvordan kunne det løbe sådan af? Jeg havde jo bare købt det sædvanlige – lidt kylling, pasta, grøntsager, rugbrød. Mine tanker kørte rundt, rundt. Jeg måtte finde en måde at få styr på det budget. Det var simpelthen for meget.

Dagen efter satte jeg mig ned med min bankapp og en notesbog. Jeg listede alle mine madindkøb op for de sidste par måneder. Det var et chok. En ubehagelig sandhed.

• Udgifter løb løbsk: Små, uplanlagte indkøb hver dag.
• Spild: For mange grøntsager rådnede i køleskabet.
• Impulskøb: Den dér lækre chokoladebar ved kassen hver gang.

Jeg besluttede mig for en ugentlig madplan. Hver søndag, når ungerne sov, lavede jeg en plan for ugens måltider og en indkøbsliste. Første gang føltes det som en kæmpe opgave. Men efter et par uger var det rutine. Jeg begyndte at føle en enorm kontrol, en ro. Ikke længere den dér stress ved kassen, den stress var væk.

Nu bruger jeg omkring 2.500 kr. om måneden på mad for os tre. Det er stadig meget, tænker jeg nogle gange, men det er markant lavere end før. Jeg ved præcis, hvor pengene går hen. Jeg spekulerer på, om de 3.479 kr. fra Danmarks Statistik dækker over mange som mig, der startede højt og måtte skære ned. Det er jo nemt at ryge over det tal, det er let at.

En af mine bedste beslutninger var at begynde at bage mit eget brød. Det sparede jeg en del på, og så blev det en hyggelig ting at gøre. Hjemmet duftede så dejligt af nybagt brød. Jeg var altid vild med duften. Min mor gjorde det også. Det giver bare en speciel følelse.

• Spar på kød: Fokus på vegetariske dage.
• Udnyt rester: Ingen madspild her!
• Storindkøb: Køb stort ind af basisting, når der er tilbud.

Kan man bo i to boliger?

Helt seriøst, det er jo drømmen ikke? At have et sted mere. Min kammerat, Mads, han købte en lille lejlighed i Aarhus for at leie den ud. Sygt nok. Han sagde det var et helvede med skat bagefter, men altså. Det er muligt.

Ja, du kan eje flere boliger. En bolig du ikke selv bebor, men udlejer, er en sekundærbolig. Det gælder uanset om det er hus, lejlighed eller værelse.

Men altså, det er det her med skatten man skal holde øje med. Det er ikke bare lige til. Der er en masse regler, som er lidt forvirrende. Jeg prøvede at læse op på det, og det er crazy.

• Skat af lejeindtægt: Du skal betale skat af de penge du tjener på udlejning. Der er et bundfradrag, men alt over det bliver beskattet. Ret hårdt faktisk.

• Ejendomsværdiskat: Du betaler kun ejendomsværdiskat for den bolig, du selv bor i. Den primære. Så ikke for den du lejer ud, fedt nok.

• Professionel udlejning: Hvis du ejer mere end to udlejningsboliger, så ser SKAT dig som erhvervsdrivende. Så bliver reglerne helt anderledes, og og meget mere komplekse. Min onkel røg i den fælde, det var ikke sjovt for ham.

Det er vildt nok egentlig. Et helt system for det.