Er der skove på Island?

Er der skove på Island? Svaret vil overraske dig

Mange rejsende spekulerer på, om er der skove på island, når de planlægger en tur til den unikke ø. At forstå den islandske natur hjælper dig med at værdsætte landskabet fuldt ud. Få indblik i de lokale skovområder for at planlægge din rute bedre.

Myten om det træløse Island: Er der overhovedet skove?

Ja, der er skove på Island, selvom landets dramatiske vulkanlandskab ofte forbindes med golde lavamarker og endeløse vidder uden skygge. Spørgsmålet om de islandske skove kan relateres til mange forskellige faktorer - lige fra historisk skovhugst til det barske subarktiske klima. Selvom øen i dag fremstår relativt åben, gemmer Island faktisk på smukke skovområder, der strækker sig over tusindvis af hektar, og som er i hastig vækst takket være en massiv, national genplantningsindsats.

Hvis du rejser gennem øen, vil du hurtigt opdage, at skove på island ikke ligner de tætte, europæiske fyrreskove. Naturforholdene gør, at vegetationen mange steder minder om lave buskadsområder. Faktisk dækker skove og skovklædte områder i dag omkring 2% af Islands samleden areal. For hundreder af år siden så det dog helt anderledes ud, inden menneskets ankomst ændrede balancen fuldstændigt.

Historien bag de manglende træer på Island

Det kan være svært at forestille sig, men før de første bosættere ankom i det 9. århundrede, var Island dækket af skov over store dele af lavlandet. Historiske vurderinger peger på, at mellem 25% og 40% af øen oprindeligt var dækket af tætte birkeskove og buskads, som beskyttede den sårbare vulkanske jord mod erosion.

Da vikingerne ankom, ændrede landskabet sig drastisk på få århundreder. Bosætterne fældede nådesløst træer på island for at skaffe tømmer til langhuse, trækul til jernudvinding og for at rydde arealer til græsning. Kombineret med intensiv græsning fra millioner af får gennem generationer, faldt skovdækket til under 1% i midten af det 20. århundrede. Det har været en sand kamp for naturen at rejse sig igen.

Jeg husker tydeligt mit første møde med det islandske terræn i Sydisland. Vinden piskede hen over de åbne sletter, og jorden virkede så utroligt sårbar uden rødder til at holde på den. Men midt i dette øde landskab stødte jeg på et lille, indhegnet genplantningsområde. Det slog mig, hvor meget omsorg det kræver at beskytte de unge spæde birkeplanter mod de sultne islandske får - uden hegn overlever træerne simpelthen ikke her.

Hallormsstaðaskógur: Hvor ligger Islands største skov?

Hvis du leder efter rigtig, tæt skov, skal du sætte kursen mod Østisland. Ved bredden af den lange, mystiske sø Lagarfljót - som ifølge lokale sagn skjuler et enormt søuhyre i fjern familie med Loch Ness-slangen - ligger islands største skov, Hallormsstaðaskógur. Søen modtager sit uklare gletsjervand direkte fra den mægtige Vatnajökull.

Skovområdet strækker sig over hele 740 hektar og blev officielt fredet som landets første nationalskov helt tilbage i 1905. Hallormsstaðaskógur fungerer som et enormt, levende laboratorium, hvor man i over et århundrede har testet, hvordan forskellige træsorter klarer det subarktiske klima. Skoven er i dag et yndet udflugtsmål med over 40 kilometer afmærkede vandrestier, campingpladser og et rigt fugleliv, som trives i det tætte løv.

Hvilke træsorter findes der i de islandske skove?

Den eneste træsort, der oprindeligt dannede naturlige skove på Island, is den hårdføre dunbirk (Betula pubescens). For at genskabe skovene og skabe bedre læ har de islandske skovmyndigheder dog gennem årtier introduceret en række udenlandske arter fra andre nordlige egne af verden.

I dag består de islandske skove primært af en blanding af lærk, birk og forskellige nåletræer. Særligt sibirisk lærk, sitkagran og klitfyr har vist sig at have en fantastisk tilpasningsevne. Hvor de vilde, oprindelige birketræer ofte er krogede og sjældent bliver meget høje, skyder de plantede nåletræer i vejret med imponerende fart i de beskyttede floddale.

Hvor store er træer på Island i dag?

Der findes en gammel, humoristisk joke blandt turister på Island: Hvis du farer vild i en islandsk skov, skal du bare rejse dig op. Selvom det historisk set passede på de lave buskbirke, holder joken slet ikke stik længere. Men der er en vigtig detalje, som mange overser.

I de mest beskyttede områder - som i Hallormsstaðaskógur - ses der i dag jævnligt træer på op til 20 meters højde. Det stopper dog ikke her. Hvis du vil vide, hvor store er træer på island, så er det absolut højeste registrerede træ en sitkagran plantet i Kirkjubæjarklaustur helt tilbage i 1949, som har krydset den magiske grænse og nu måler godt over 30 meter i højden. Det viser med al tydelighed, at de islandske træer har sprængt de gamle rammer.

Sammenligning: Naturlig birkeskov vs. kultiveret nåleskov på Island

Naturlig birkeskov

1. Krogede, flerstammede stammer, der ofte danner lave, tætte buskadser
2. Jordbundsstabilisering, hindring af jorderosion og levested for oprindelige arter
3. Mellem 2 og 5 meter, sjældent højere end 10 meter på åben mark
4. Dunbirk og arktisk pil

Kultiveret nåleskov ⭐ (Anbefalet til CO2-fangst)

1. Retstammede, høje træer plantet i strukturerede rækker eller tætte klynger
2. Effektiv kulstofbinding (CO2), produktion af bæredygtigt tømmer og skabelse af læ
3. Ofte mellem 15 og 20 meter i beskyttede dale, enkelte over 30 meter
4. Sibirisk lærk, sitkagran og klitfyr

Skógræktins grønne ambition: Fra gold lava til skovbryn

Den islandske skovstyrelse, Skógræktin, stod over for en enorm udfordring i midten af det 20. århundrede, da Islands skovdækning var faldet til et kritisk absolut minimum. Landskabet led under voldsom jorderosion, og store sandstorme begravede jævnligt hele landbrugsområder i aske og støv.

Først forsøgte man blot at plante træer direkte i de åbne, vindblæste lavamarker uden forberedelse. Resultatet var nedslående - de iskolde arktiske vinde og de sultne, fritgående får udraderede næsten alle de unge植saplinger det første år, hvilket skabte stor frustration og tabte ressourcer.

Vendepunktet kom, da skovridere indgik et tæt samarbejde med landmænd og indførte en to-trinsmetode. Man begyndte at indhegne enorme arealer for at holde fårene væk og udlagde hårdfør Alaskalupin til at binde kvælstof i den golde jord, før de egentlige træer blev sat ud.

Takket være denne justerede strategi og massiv plantning af millioner af stiklinger årligt, er skovarealet blevet seksdoblet siden 1990. Skovene opsuger nu over to hundrede tusind tons CO2 om året, og fuglearter som solsort og fuglekonge har for første gang nogensinde slået sig ned i de nye skovkroner.