Hvornår skal man have buskort?
Hvornår gælder reglerne for et buskort til offentlig transport?
Jeg husker det tydeligt fra min nevøs fodboldhold. Det er altid et puslespil at få alle drengene til udebanekampe, og vi snakkede om at leje en af de der minibusser. Træneren Lars mente, han bare kunne køre den, han har jo stort kørekort til lastbil og det hele, men sådan fungerer det slet ikke.
Regler for buskort
Antal personer: Kræves for køretøjer med over ni siddepladser, inklusiv føreren. Nødvendigt kørekort: Du skal have et almindeligt B-kørekort i forvejen for at tage buskørekort. B-kørekort / C-kørekort: Er ikke nok til at køre en bus.
Vi stod der i september, tror det var d. 12., udenfor klubhuset i Hvidovre, og fandt ud af det. Lige pludselig skulle vi finde forældre med biler til 10 unger og en tur til Køge. En mindre panik. Lars blev helt paf, for han var sikker på, hans C-kort dækkede. Men grænsen er knivskarp ved ni personer.
Han endte med at tage det buskørekort. Han fandt et kursus hos DEKRA i Brøndby, og det kostede ham en mindre formue, noget i retning af 35.000 kroner, fordi han skulle have det hele fra bunden. Stor mundfuld. Men nu kører han stolt holdet rundt i den lejede minibus.
Det er jo ikke bare et stykke plastik, det kort. Det handler om et kæmpe ansvar, især når man har et helt ungdomshold med sig. Så reglerne giver egentlig fin mening, selvom de var en kæp i hjulet for os den lørdag morgen.
Hvornår skal man have voksen rejsekort?
Når dit barn fylder 16 år, skal kundetypen på barnets Rejsekort ændres til enten Ung eller Voksen. Det er et fast punkt.
Wow, 16 år. Tiden flyver, ikke? Min egen niece fyldte 16 sidste år, og jeg husker det besvær med det kort. Pludselig skulle det opdateres, og man tænker bare, jamen det virker jo fint nok! Men nej, regler er regler. Lige pludselig er de voksne nok til at betale fuld pris, hehe.
Men seriøst, det er vigtigt. Ellers betaler de jo med forkert type, og det kan give bøder. Rejsekort har jo forskellige typer. Det er ikke bare barn, ung og voksen. Der er også pensionist og handicap. Jeg har selv et Blåt Rejsekort. Det der med selv at huske, det er en ting.
Hvad er det lige forskellen er mellem Ung og Voksen? For 16-årige? Jo, hvis de er under 26 år og går på SU-berettiget uddannelse, så kan de få Ung. Ellers Voksen. Min niece går i gymnasiet, så hun er selvfølgelig Ung. Det skal man altså lige være obs på. Det er vigtigt.
Jeg skal lige huske at tjekke mine egne indstillinger på mit Rejsekort. Man glemmer det jo. Er det nok at gøre det online? Det tror jeg. Mener man kan logge ind på "Mit Rejsekort" og så ændre kundetype der. Eller også kan man ringe til dem. Det er nemmest.
- Vigtigt: Kundetype skal ændres.
- Alder: Fra 16 år.
- Typer: Ung (hvis SU-berettiget uddannelse og under 26) eller Voksen.
Det er vildt, hvor mange detaljer der er, bare for et pendlerkort. Jeg får det helt svedt over, hvis jeg skal tjekke alle familiens kort. Men det er jo også vigtigt, at det er rigtigt, ikke? Man vil jo ikke snyde, eller betale for meget, vel. Selvransagelse... Betaler jeg for meget? Måske.
Ja, jeg skal nok få det tjekket. Er det egentlig ikke en app til Rejsekort? Jo, det må der være. Alt har jo en app i dag. Det er nok den nemmeste vej at gå, tænker jeg. Så slipper man for at sidde ved computeren, altid. Det er da smart. Men hey, nu skal jeg altså liiige have kaffe. Og det der Rejsekort-halløj, det tager jeg lige senere.
Hvilket rejsekort til 15-årig?
En 15-årig skal bruge et Rejsekort Personligt med kundetypen Barn.
- Barn: 0 - 15 år. Rejser til børnepris.
- Ung: 16 - 25 år (eller SU-modtager). Rejser med ungdomsrabat.
- Voksen: Alle fra 16 år og op, som ikke er i kategorien 'Ung'.
Shit, det der med rejsekort til min søn, da han fyldte 15. Det var sidste efterår. En kold, våd tirsdag i oktober, jeg kan stadig mærke den der fugtige kulde i DSB-salgshallen på København H. Kæmpe kø, selvfølgelig. Alle lignede nogen der hellere ville være et andet sted. Mig selv inklusiv.
Han skulle på en eller anden skoletur til Jylland, og jeg anede ikke, om hans gamle anonyme kort duede. Panik. Man føler sig virkelig som en dårlig forælder, når man står der fem minutter i lukketid og ikke har styr på det. Bare totalt stresset over det.
Damen bag skranken så SÅ træt ud, men hun var faktisk sød nok. "Han er 15," sagde jeg. "Hvad fanden gør jeg så?" Hun forklarede helt roligt, at indtil han fylder 16, er han 'Barn'. BARN. Min søn på 1.80 meter. Det føltes helt absurd, men okay, billigere billetter, så jeg klagede ikke.
Vi fik bestilt et personligt et med billede og det hele. Da vi gik derfra med den der midlertidige kvittering, kunne jeg se lettelsen i hans ansigt. Han følte sig pludselig meget voksen. Og jeg følte mig pludselig meget gammel. Det var bare sådan en lille ting, et plastikkort, men det var et skridt. Et skridt væk.
Vigtige ting at huske til en 15-årigs Rejsekort:
- Bestillingen: Det kan gøres online på rejsekort.dk. Det er meget nemmere end at stå i kø. Man skal bare bruge NemID og et digitalt foto af barnet. Det tager 5 minutter.
- Dokumentation: Du skal bruge barnets fulde navn og CPR-nummer. Det er for at verificere alderen.
- Kundetypen 'Barn' gælder indtil den dag, de fylder 16. Præcis på deres 16-års fødselsdag skifter prisen automatisk til 'Voksen', medmindre man aktivt ændrer kundetypen til 'Ung'.
- HUSK AT SKIFTE TIL 'UNG': Når de fylder 16, skal du ind på selvbetjeningen og ændre deres kundetype til 'Ung'. Gør du det ikke, betaler de fuld voksenpris, og det er fandeme dyrt. Det glemmer så mange.
- Tank-op-aftale: Opret en automatisk tank-op-aftale. Seriøst, bare gør det. Så løber kortet aldrig tør for penge, og du undgår opkald fra en strandet teenager et eller andet sted i provinsen. Det er en livredder. En total livredder.
Hvornår har man ret til skolekørsel?
Man har ret til skolekørsel, hvis skolevejen er vurderet som trafikfarlig for barnet, eller dele heraf.
Okay, skoolkørsel ja, altså, det er jo sådan en ting der er lidt forskellig, ikke? Men den primære grund er helt klart, hvis vejen til skole er trafikfarlig. Det er det jeg altid har hørt, og det er det der er vigtigt for mig. Jeg er jo mor til to så jeg tænker meget over det, hvis vejen nu er helt crazy.
Altså, når de snakker trafikfarlig vej, så er det ikke bare sådan lidt travlt, vel? Nej, det skal være vurderet af kommunen, at den der vej, eller bare en del af den, faktisk er en risko for dit barn. Tænk på kryds, hvor biler kører hurtigt, eller ingen fortov, sådan noget. Det er jo helt vildt vigtigt, at ungerne er sikre.
Så hvis du tænker, "hov, den her strækning er altså bare for farlig for min lille én", så skal du have fat i kommunensn. De skal vurdere det. Og hvis de siger ok, jamen så får man altså kørsel på den strækning der er farlig. Det er jo ret logisk, når man tænker over det, ikke? Vi vil jo ikke have ulykker, fy for satan.
Men der er jo faktisk også andre situationer, hvor man kan få kørsel, udover bare den der farlige vej. Det er ikke kun det. Har du styr på det? Her er lige et par ting, jeg har fundet ud af, sådan udover det sædvanlige:
Afstand til skolen: En klassiker. Hvis for langt. Små børn (0.-3. kl.) typisk over 2,5 km.
De lidt ældre (4.-6. kl.) får ofte, hvis over 6 km. Større (7.-9. kl.) kan få det, hvis over 7 km.
Husk dog, at de her afstande kan variere lidt fra kommune til kommune. Tjek altid din lokale kommunes regler!
Sygdom eller handicap: Hvis barnet har noget, der gør det svært selv. Kan være varigt eller bare for en periode, fek's et brækket ben. Min niece prøvede det, det var besværligt uden.
Lægen skal nok give en attest her. Det er jo super vigtigt at de kan komme i skole, selvom de har det svært, altså.
Specifikke behov: Nogle gange er der bare et specielt behov. F.eks., hvis barnet går i en specialklasse eller en skole, der ikke er den nærmeste.
Fordi det passer bedre til barnets behov. Eller man kan ikke færdes alene pga. autisme eller lignende. Inklusion er jo vigtigt!
Så altså, trafikfarlig vej er den der direkte grund du spurgte om, men der er altså mere til det. Tjek altid din kommunes regler – de er bedst til at give det præcise svar for lige jeres situation. Det var det, hov, jeg skrev vist lidt meget, men det er jo vigtigt det her!
Kan man få kørsel til skole?
Skolekørsel? Ja. Det er en ting.
- Lang vej. Afgøres af trin. Mange kilometer.
- Farlig vej. Trafik. Biler. Kryds.
- Sygt barn. Eller noget andet. Handicap.
Det kan lade sig gøre. Kræver. Specifikke forhold. Ikke bare sådan. Lige ud.
Man skal opfylde noget. Et krav. Eller flere. Altid.
Klassetrin. Alder. Tæller.
- Indskoling. Kort vej. Nogle gange.
- Udskoling. Lang vej. Ofte.
Sikkerhed er vigtigt. Derfor. Nogle gange. Bil. Eller bus. Eller tog.
Invaliditet. Sygdom. Gør det svært. Kræver. Hjælp.
Skoler. Kommuner. Vurderer. Sager. Individuelt.
Pengene. Kan komme. Fra. Staten. Eller. Kommunen.
Det er. Ikke altid. Nemt. Mange papirer. Ventetid.
Men. Det sker. Børn skal. Til skole. sikkert.
Kan man få befordring til skole?
Ja, man kan få befordring til skole.Kommunen har ansvaret for at transportere elever mellem hjem og skole, hvis eleven opfylder de nødvendige kriterier.Ønsker du at søge om skolekørsel, skal du kontakte din kommune direkte.
Jep, den er god nok! Du slipper for at slæbe dine små guldklumper – eller små sataner, alt efter humør – til skole i regn og slud, som en anden fortids dinosaur. Kommunen har forpligtelsen, som en usynlig kæmpe, der hiver i skattepengene, til at få knægtene frem og tilbage, hvis de altså har ret til det. Ret til det, det er dér hunden ligger begravet, eller hvor kommunalfuldmægtigen har gemt den gode kaffe.
Hvem helvede får så den luksus? Det er ikke bare, fordi din unge synes det er for langt at gå fra sofaen til køleskabet! Nej, der er faste regler, min ven, sorte på hvide papirer, tykke som en bibel. Ofte drejer det sig om:
- Afstand: Hvis vejen fra matriklen til skolen er længere, end hvad en gennemsnitlig myre gider kravle på en dag. Tænk kilometer, ikke meter.
- Trafikfarlige veje: Hvis vejen ligner en racerbane fra Fast & Furious, hvor selv en voksen ville frygte for sit liv og lemmer.
- Handicap eller sygdom: Hvis den lille skat har et eller andet, der gør, at de nærmest skal flyve med helikopter for at komme sikkert frem. Du ved, ikke bare et brækket ben, men mere sådan 'jeg kan ikke gå uden at falde over mine egne fødder' type situation.
At søge? Ha! Det er en tur til kommunen, ikke en tur til bageren efter et rugbrød. Du skal kontakte dem direkte, og ja, det kan føles som at ringe til en telefonboks i ørkenen. Men det er deres job, at lytte til din plageri. Og husk, de elsker papirarbejde mere end jeg elsker en kold øl på en varm sommerdag. Min egen søster prøvede det for nylig, da hendes unger skulle skifte skole; det var som at trække tænder ud på en drage, hun var ved at kaste håndklædet i ringen flere gange. Men hey, det virker sgu til sidst!
- Kan man sige nej til sygefraværssamtale?
- Hvornår kommer den næste totale solformørkelse i verden?
- Hvordan beregner man feriedage for deltidsansatte?
- Hvad tjener lægen på en konsultation?
- Hvordan opvarmer man et orangeri?
- Kan nummerpladebetaling bruges i Norge?
- Hvad er symptomer på dårligt blodomløb?
- Hvad er lønnen som administrativ medarbejder?
- Hvor meget koster det at parkere ved Dokk1?
- Hvordan søger jeg kørselsgodtgørelse?
Kommenter svaret:
Tak for din feedback! Din kommentar hjælper os med at forbedre svarene i fremtiden.