Hvornår er det bedst at tænde for varmen?

Hvornår er det bedst at tænde for varmen?

Hvornår er det bedst at tænde for varmen i boligen kræver opmærksomhed på faldende hvornår er det bedst at tænde for varmen temperaturer. Ved at regulere indeklimaet i tide undgår man kuldegener og fugtproblemer. Læs med her for at finde det rette tidspunkt at starte fyringen på.

Hvornår er det bedst at tænde for varmen i boligen?

Det er bedst at tænde for varmen, når indendørstemperaturen i dine opholdsrum konsekvent falder til under 18-20 grader. Timingen afhænger dog altid af flere faktorer, herunder boligens isolering, vejret udenfor og dine personlige komfortbehov.

Mange boligejere begår den klassiske fejl at kigge slavisk på kalenderen, når efteråret rammer Danmark. Jeg gjorde præcis det samme i mit første hus - ventede stædigt på, at kalenderen viste oktober, mens hele familien sad og frøs i stuen med uldsokker på.

Det var en rigtig dårlig beslutning. Det viste sig nemlig hurtigt, at husets ydervægge blev så kolde og fugtige, at vi efterfølgende måtte kæmpe med kondens på vinduerne i ugevis.

I dag ved jeg bedre. Sandheden er, at det er boligens faktiske indetemperatur og de aktuelle vejforhold, der bør styre din termostat - ikke datoen. Du bør tænke på at tænde for varmen, når temperaturen udenfor ikke længere kommer over 20 grader, og når dagtemperaturen i længere perioder ligger stabilt under 15 grader.

Hvor koldt skal det være, før man tænder for varmen?

Du skal som tommelfingerregel reagere, når temperaturen indenfor sniger sig under 18 grader i de rum, hvor du opholder dig mest. Hvis du lader boligen køle for meget ned, risikerer du alvorlige problemer med fugt, kondensvand og i værste fald undgå skimmelsvamp temperatur.

For lave indetemperaturer skaber en høj relativ luftfugtighed, fordi kold luft ikke kan indeholde nær så meget fugt som varm luft. Når den fugtige luft rammer kolde overflader som ruder eller dårligt isolerede ydervægge, dannes der kondens. Undersøgelser af indeklima viser, at hvis den relative luftfugtighed indendørs overstiger 75% i en længere periode, skabes der perfekte vækstbetingelser for svampesporer. Det sker typisk lang tid før, at vi overhovedet kan se de sorte pletter med det blotte øje. Derfor handler opvarmning ikke kun om din personlig komfort, men i høj grad også om at beskytte boligens konstruktion mod dyre fugtskader.

Undgå skimmelsvamp og opnå den ideelle indendørstemperatur

For at sikre et sundt indeklima og holde skimmelsvampen effektivt på afstand, bør du tilstræbe en konstant temperatur på 19-21 grader i dagtimerne og 16-18 grader om natten. Det er afgørende, at du aldrig lader temperaturen i noget rum - heller ikke ubrugte gæsteværelser eller soveværelset - falde til under 16 grader.

Mange tror fejlagtigt, at man sparer masser af penge ved helt at slukke for varmen i de rum, men her er den store hage ved hvor koldt skal det være før man tænder for varmen den strategi. Når du lader et rum stå iskoldt, vil den varme og fugtige luft fra resten af huset automatisk søge derind, når døren åbnes.

Luftens fugt vil med det samme sætte sig som usynlig kondens på de iskolde vægge i gæsteværelset, og så er vejen banet for skimmel. En god og stabil grundvarme i hele huset er faktisk markant billigere i det lange løb end at skulle sanere et hus for svampeangreb. Sørg for at holde ensartede temperaturer i boligen, så der maksimalt er 4-5 graders forskel på de forskellige rum.

Den rigtige opstartstrategi: Tænd langsomt for varmeanlægget

Når fyringssæsonen skydes i gang, bør du åbne gradvist op for alle husets radiatorer i stedet for at skrue en enkelt eller to helt op på maksimumstyrke. Ved at fordele arbejdet på alle boligens varmekilder opnår du en langt mere jævn og energieffektiv opvarmning af rummene.

Hvis du har et ældre varmeanlæg eller fjernvarme, kan du med fordel justere på selve fremløbstemperaturen på dit fyr eller din varmeunit i takt med, at efterårskulden bider sig fast udenfor. Start med et lavt fremløbstrin i overgangsperioden og øg det først, når frosten sætter ind.

Det sikrer, at anlægget udnytter energien bedst muligt og ikke overopheder unødigt. Husk også at lufte grundigt ud med gennemtræk i 5 minutter to til tre gange om dagen, selvom du har tændt for varmen.

Det fjerner den fugt, som vi mennesker helt naturligt producerer, når vi laver mad, tager bad eller bare trækker vejret i boligen.

Forskel på traditionelle radiatorer og langsom gulvvarme

Du skal være opmærksom på, at gulvvarme reagerer væsentligt langsommere end traditionelle radiatorer, hvilket kræver en helt anden tilgang i overgangsmånederne. Hvor en radiator kan varme et rum op på under en time, tager det ofte mellem 12 og 24 timer for et gulvvarmesystem at ændre temperaturen i rummet markant.

Det skyldes, da hele betonlaget i gulvet først skal varmes op eller køles ned. Hvis du har gulvvarme, skal du hvornår starter fyringssæsonen derfor tænde for systemet i god tid, før den rigtige kulde rammer. Det dur ikke at tænde og slukke i tide og utide i løbet af efteråret, da det blot vil resultere i et ustabilt indeklima og en unødigt høj varmeregning. Sæt i stedet gulvvarmen på en stabil komforttemperatur tidligt på efteråret og lad systemet passe sig selv.

Anbefalede temperaturer i boligens forskellige rum

Opholdsrum (Stue, køkken og kontor)

- Bør aldrig falde til under 18 grader i dagtimerne for at undgå kuldebroer

- 19-21 grader

- Giver et behageligt indeklima til stillesiddende aktiviteter og hverdagsbrug

Soveværelse

- Må absolut ikke komme under 16 grader for at forhindre kondens og svamp

- 16-18 grader

- En lavere temperatur sikrer en dybere og mere uforstyrret nattesøvn

Badeværelse

- Bør holdes konstant varmt for at modvirke den høje fugtbelastning

- 22-23 grader

- Højere temperatur øger komforten efter badet og hjælper med at tørre fugt ud

Lars og Mettes energirejse i Odense: En svær overgang

Lars og Mette overtog et parcelhus fra 1970'erne i Odense og ville gerne optimere deres varmeforbrug i efteråret. De var bange for høje varmeregninger og besluttede derfor at holde radiatorerne helt slukkede indtil midten af november.

Det var en hård beslutning for familien. Indendørstemperaturen faldt hurtigt til 15 grader i stuen, og familiens yngste begyndte at klage over kolde fødder og konstant næseforstoppelse. Desuden opdagede Mette en morgen slemme plamager af fugt og mørke prikker bag sofaen i stuen.

Parret indså hurtigt, at deres ekstreme sparerunde var ved at ødelægge husets indeklima og vægge. De skiftede taktik og tændte gradvist for alle husets radiatorer på et lavt men stabilt niveau i stedet for kun at buldre løs på én enkelt varmekilde.

Efter to uger stabiliserede indetemperaturen sig på sunde 20 grader i opholdsrummene. Fugten bag sofaen forsvandt helt, luften føltes meget friskere, og Lars kunne konstatere, at det jævne forbrug holdt varmeregningen på et yderst fornuftigt niveau uden ubehagelige overraskelser.