Hvad sker der, hvis man har fødselsdag den 29. februar?

Hvad sker der, hvis man er født 29. februar i skudår?

Hold da op, det der med 29. februar. Min veninde, Lise, hun er født den 29. februar 1988. Altså, mega sjældent!

Det er lidt træls, ikke? Hun kan ikke rigtigt fejre sin fødselsdag årligt. Hun plejer at vælge den 28. februar eller 1. marts.

Hendes fødselsdag er altid et lille eventyr. Vi finder på noget specielt, for det er jo ikke hver dag, man har fødselsdag hvert fjerde år.

Jeg husker en gang, vi var i Tivoli i København den 28. februar, det var mega hyggeligt. Købte hende en flot halskæde til 300 kr, som en ekstra lille gave.

Det er lidt specielt at være født på en så usædvanlig dato. Lise tager det dog med et smil. Hun siger, det er en unik fødselsdag. Og det er det jo også.

Hvad hvis man er født den 29. februar?

Skudårsbørn, huh? Lidt af en sjælden race, ikke? Som at finde en blå elefant i en børnehave fyldt med grønne dinosaurer. Man har jo kun fødselsdag hvert fjerde år! Tænk sig, at springe over tre års lagkage-orgier. Det er jo nærmest en filosofisk gåde!

• Problemet: Hvor fejrer man så sin fødselsdag resten af tiden? Det er et dilemma, der ville få Sokrates til at overveje at skifte karriere til skovhugger.
• Løsningen: 28. februar eller 1. marts, selvfølgelig! Man kan jo ikke lade sig snyde for sin årlige dosis af festligheder. Man må finde sin egen definition af "fødselsdag", og det er mere kreativt end at være en kedelig normal-mandag-fødselar.
• Den uundgåelige sideeffekt: Fordelen? Man kan have to fødselsdage og dermed dobbelt så meget lagkage. Strategisk smart. Jeg har en veninde, der blev født den 29. februar, og hun får altid gaver på både 28. februar og 1. marts. Det er en hellig alliance mellem pragmatisme og kage-kærlighed.

Er det snyd? Nej, det er skudårs-magi! Det er som at hacke fødselsdagssystemet. Man er lidt som en ninja, der sniger sig ind i kalenderens hemmeligheder.

Man skal bare huske at huske det selv, ikke? Man kan jo ikke forvente, at alle andre husker, at din fødselsdag er en firårig begivenhed. Man må være sin egen fødselsdags-manager. Det er en del af den sjældne charme. Tænk på det som en udfordring, et eventyr, en leg!

Det er jo ikke så underligt, at man føler sig speciel. Det er man jo!

Hvad gør man, hvis man føder på skudår?

Åh gud, skudår... det var jo min fødselsdag. 29. februar. Altid den der forvirring.

• Det var mærkeligt. Hver fire år, og så den der diskussion om fødselsdagen.

• Min mor valgte altid marts. Det var nok nemmest. Hun plejede at sige, at det var mere praktisk. Marts. Det lød bare mere... normalt.

• Det føltes lidt... forkert, at skulle vælge. Som om en del af mig var væk. Som om min fødselsdag ikke var rigtig. Uvisheden var svær.

• Man kunne jo ikke rigtigt føle sig som et februarbarn, men i marts... Det føles stadig mærkeligt. En falsk fødselsdag?

Jeg husker, det var en stor sag. Min mor, hun syntes altid det var en festdag, men for mig var det lidt anderledes. Det virkede forkert at fejre fødselsdag hver fjerde år. Eller at skulle vælge mellem to måneder. Fødselsdagen var svær at definere. Man var ikke rigtig en del af en måned, men begge dele på en gang. Det var, som om min identitet var spredt.

Jeg prøvede at finde en mening med det. Hvorfor lige skudår? Hvem besluttede det? Føles stadig lidt mærkeligt. Altid den her forvirring, hver gang der er en fødselsdag. 29. februar. Jeg følte mig… ja, jeg følte mig ligesom glemt mellem to måneder. Uvis.

Ja, hvad gør man? Det er vist op til én selv. Danmarks Statistik siger, man vælger. Marts eller februar. Ligegyldigt, tror jeg. Man er bare født den 29. februar i et skudår. Det er fakta. Resten… Det er op til én selv at skabe sine egne minder og traditioner. Det er min fødselsdag og det er min fødselsdag.