Hvad koster en hospitalsseng?

Hvem kan få en plejeseng?

Okay, her er en personlig fortælling inspireret af spørgsmålet om plejesenge, men vendt om til en historie om min mormor:

Mormor, Gud velsigne hende, hun fik en plejeseng sidste sommer. I sin egen stue! Det var ikke nemt, men nu... nu giver det mening.

• Hun boede i sit lille rækkehus i Hvidovre. Husker tydeligt lugten af kaffe og gamle blade.
• Hun var faldet. Igen. Det var det, der gjorde udslaget. Lårbenet, du ved. Og så var der jo demenssymptomerne, der kom og gik.
• Sengen... den lignede et rumskib i hendes stue. Men den hjalp. Hun kunne komme op at sidde selv, uden at råbe efter hjælp.
• Hjemmeplejen var taknemmelige. Seriøst. De havde brokket sig over ryggen i årevis. Nu kunne de hæve sengen og skåne sig selv. Og det var jo godt for mormor.
• Sengehestene... jeg hadede dem i starten. Lignede et fængsel. Men de gav hende ro om natten. Hun tumlede ikke ud mere.

Før var hun bare en ældre dame med et brækket lår. Efter plejesengen var hun igen min mormor. Hun kunne se TV, spise sin havregrød uden hjælp, og vi kunne snakke sammen.

Jeg husker første gang hun sad i sengen og smilede. "Den er jo næsten bedre end min gamle sofa, skat!" sagde hun. Og det, ja det gjorde det hele værd. Selvom det var svært i starten.