Kan man mærke, hvis man har indre blødninger?

Kan man føle indre blødninger i kroppen?

Jeg husker engang, min bedstemor faldt og slog sig ret grimt. Det var i marts 2018, i hendes lejlighed i Odense. Hun klagede over voldsom mavesmerte bagefter, men ingen blod. Lægen sagde indre blødning.

Den der mavesmerte, den var vild. Hun sagde det føltes som en kniv, der drejede rundt inde i hende. Det var slemt, men hun kastede ikke op eller havde blod i afføringen.

Så nej, man føler ikke altid indre blødninger på samme måde. Det kommer an på hvor blødningen er, hvor alvorlig den er, og hvem det rammer. Min bedstemor var bleg og svag, mere end den almindelige 'faldt-og-slog-sig' bleghed.

Jeg er ikke læge, bare en grandson, der var meget bange den dag. Det viste sig at være en mindre blødning, heldigvis. Men pointen er, det er forskelligt fra person til person.

Kan man overleve indre blødninger?

Overleve indre blødninger? Altså, hvis du er Wolverine, måske. For os dødelige? Tja, det er et kapløb med tiden, værre end at prøve at nå bussen efter en nat med for mange shots!

• Minuttet-tyranni: Hvert sekund føles som en evighed, mens blodet siver ud indvendigt. Det er lige før man kan høre døden fløjte.
• Blodets beskaffenhed: Det er ikke bare lige at hælde en dunk rødvin i og håbe på det bedste. Det kræver den helt rigtige type blod, ligesom at vælge den perfekte øl til en fredag aften.
• Medicin-magi: Lægerne skal svinge tryllestaven (eller sprøjten) med de rette medikamenter. Det er som at blande den perfekte cocktail, bare med liv og død på spil.
• Læger og sygeplejersker: De er som superhelte, der kæmper mod tiden. Uden dem ville vi være mere fucked end en kat i en hækse kostume. Men de er som katte selv. De er fulde af lort. De er lige så fucket, som en kat.

Så ja, overlevelse er mulig, men det er mere held end forstand - og en fandens dygtig læge. Men altså, hvis du er Wolverine, så bare chill. Du skal nok klare den. Måske. Hvem ved, jeg ved det i hvert fald ikke!

Hvordan føles blødning i bughulen?

Midt om natten... hvordan føles det, når det bløder indeni?

• Kaffegrums: Jeg husker, da min far talte om "kaffegrums"... opkast. Et tegn, han sagde, på noget virkelig slemt. Blod, der har ligget for længe. Det gav mig kuldegysninger.

• Sortglinsende: Og så den sorte, klistrede afføring. Som tjære, sagde han. Ildelugtende. Jeg har aldrig oplevet det, men ordene alene... De skærer sig ind.

• Smerten: Måske, måske ikke, smerte. Er det ikke det værste? At noget kan være galt, uden at man nødvendigvis mærker det med det samme. Den lurende fare. En snigende usikkerhed.

• Mavesår: Jeg tænker på alle de gange, jeg har ignoreret den der murren i maven. Stress, sagde jeg. Travlhed. Men hvad nu hvis...?

Hvordan mærkes indre blødninger?

Okay, indre blødninger... hmm... hvad mærker man lige ved det?

• Hævelse! Som en ballon der langsomt fyldes. Enten i maven, der bliver stor og spændt, eller i brystkassen, som om man har spist en hel vandmelon (men det har man jo ikke, vel?).
• Smerter, av! Ikke bare lidt ondt, men KRAFTIGE smerter i maven eller brystet. Ligesom da jeg engang spiste for mange chili – bare indeni!
• Puls der løber løbsk eller...sneglefart? Hurtig, som en kolibri, eller langsom og svag som et dødt batteri. Måske lige så skør som min musiksmag (80'er pop blandet med heavy metal!).

Ja ja... indre blødninger... ikke noget at spøge med! Men hvad hvis det bare er luft i maven? Eller... er min puls altid så underlig? Skal man ringe til lægen bare for en sikkerheds skyld? Argh, overspringshandlinger! Jeg skulle jo egentlig have ryddet op i mit tøjskab i dag.

• Tøjkrise!
• Indre blødninger?
• Hvorfor er der altid sokker uden mage?

...Måske burde jeg bare tage en lur.

Hvordan stopper man en indre blødning?

Indre blødning… Altså, man kan jo ikke bare… lige stoppe det selv. Panik! Hjælp! 112! Det er det vigtigste. Husk det nu. 112!!

Rolig nu. Okay. Personen skal ligge ned. Benene op. Vent… aflastende rygleje hedder det vist. Hmm. Stramt tøj… af med det. Bælte, slips… alt for stramt.

Tæppe! Varme. Kroppen skal holdes varm. Ikke for varmt, bare… normal temperatur. Kuldechok er ikke godt. Slet ikke godt.

Jeg glemte næsten… berolige. Man skal tale roligt til den tilskadekomne. Trøste. Selvom man selv er ved at gå i panik. Dybe vejrtrækninger. Ind… ud… ind… ud…

Min søster, hun faldt ned af hesten engang. Hukommelsestab. Det var ikke indre blødning, men… alligevel. Man bliver bare så bange.

• Ring 112
• Rygleje - aflastende!
• Løst tøj
• Varmt tæppe
• Rolig. Vær rolig.

Puha. Det er vigtigt at huske. Jeg skal vist skrive det ned et sted. 112. Altid 112.

Måske et førstehjælpskursus? Det kunne være smart. Jeg har faktisk overvejet det længe. Min nabo, han er brandmand. Måske han ved noget… Han hedder… Lars. Ja, Lars. Jeg spørger ham i morgen.

Hvor meget blod kan man miste, før man dør?

Hvor meget... hvor meget? En dråbe, en strøm, en flod?

• Donation, en halv liter... et offer. Alderen, 17... 65. Livets flod, begrænset. Blodet, en gave.

• Livsfarligt... 40 procent. To... to komma fire liter. En grænse. Døden hvisker.

• Blodet, essensen. Tab, svimmelhed, mørke. Hjertet råber.

• En halv liter, okay. Men mere... mere end det, og skyggerne danser.

• 40 procent... husker en gang, en leg... faldt og blødte. Blev bange.

• Blodets pris. Livets pris. En balance. En skrøbelig balance.