Kan man få lungebetændelse to gange?

0 visninger
Ja, kan man få lungebetændelse to gange eller oftere. Rygere har cirka to gange højere risiko for at udvikle infektionen end ikke-rygere grundet svækkede forsvarsmekanismer i lungerne. Læger anbefaler derfor en opfølgende røntgenkontrol cirka 6-8 uger efter raskmelding til rygere og personer over 50 år. Dette sikrer fuldstændig opheling af lungevævet.
Kommentar 0 synes om

Kan man få lungebetændelse to gange? Højere risiko

Svaret er kan man få lungebetændelse to gange, og du skal være særligt opmærksom på gentagne infektioner i luftvejene.
Risikoen stiger betydeligt under visse omstændigheder, hvor kroppens naturlige forsvar i lungerne bliver svækket. Forståelse af disse risikofaktorer hjælper dig med at beskytte dit helbred og undgå genindlæggelser.

Kan man få lungebetændelse to gange?

Ja, du kan sagtens få lungebetændelse to gange eller endda flere gange i løbet af livet. Sygdommen efterlader ikke permanent immunitet, fordi den kan forårsages de af mange forskellige bakterier, virusser og mikroorganismer. Det er en udbredt misforståelse, at man er fredet efter det første forløb. Kroppen beskytter dig kun midlertidigt mod den helt specifikke type, du lige har haft.

Nogle gange kan situationen være forbundet med mange forskellige faktorer, og det er vigtigt at adskille en ny infektion fra en gammel, der ikke er helet op. Jeg husker tydeligt min egen frustration, da jeg to vintre i træk vågnede med den samme tunge, hvæsende vejrtrækning. Min krop føltes fuldstændig drænet for energi. Jeg troede naivt, at jeg var immun efter den første omgang. Det var jeg ikke. Virkeligheden ramte mig hårdt på en kold januarmorgen.

Hvorfor bliver man ikke immun overfor lungebetændelse?

Kortvarig beskyttelse er den primære årsag til, at infektionen kan vende tilbage. Hvorimod mæslinger giver livslang immunitet, fungerer lungernes forsvar helt anderledes mod luftvejsinfektioner. Immunitetens varighed afhænger fuldstændig af den specifikke synder, der angriber dine lungeblærer.

Når det gælder den frygtede bakterielle lungebetændelse, som ofte skyldes pneumokokker, danner kroppen antistoffer. Men der findes over 90 forskellige typer af denne bakterie, hvilket gør fuld immunitet næsten umulig. Atypisk lungebetændelse, der hyppigt forårsages af mikroorganismen Mycoplasma pneumoniae, efterlader kun en svag og midlertidig immunitet. Undersøgelser viser, at beskyttelsen mod mycoplasma typisk svinder ind efter et par år. Det betyder, at du nemt kan smittes igen ved næste store epidemi.

Lungebetændelse og rygning: En farlig kombination

Livsstil spiller en enorm rolle for, hvor sårbar du er overfor gentagne infektioner. Tobaksrøg ødelægger de små fimrehår i luftvejene, som normalt fungerer som lungernes fejekoste. Når disse hår lammes, kan slim, bakterier og virusser uhindret trænge dybt ned i lungevævet.

Rygere har cirka to gange højere risiko for at udvikle lungebetændelse end ikke-rygere. [1] Det skyldes de markant svækkede forsvarsmekanismer i lungerne. Hvis du ryger, skal du være ekstremt opmærksom på dine luftveje. Du bør altid færdiggøre din antibiotikakur og passe på dine lunger under sygdom.

Vær særligt opmærksom på følgende risikofaktorer: Daglig rygning: Lammer fimrehårene permanent og skaber grobund for bakterier. Passiv rygning: Skader lungerne på samme vis og irriterer slimhinderne. Manglende restitution: Hvis du presser kroppen for hurtigt i gang, kan en ny infektion let slå rødder.

Hvornår er gentagne lungebetændelser tegn på noget alvorligt?

Selvom flere infektioner blot kan være uheld, kan det i visse tilfælde dække over en dybere og mere alvorlig problemstilling. Hvis sygdommen rammer den nøjagtig samme lungelap gang på gang, skal alarmklokkerne ringe. Det er ikke normalt.

gentagne lungebetændelser i samme lunge hos rygere kan være det første tegn på lungekræft. En tumor kan blokere for luftvejene, så slimen ikke kan drænes væk. Dette skaber et perfekt, iltfattigt miljø, hvor bakterier kan formere sig eksplosivt. Denne næste del overrasker de fleste, men mange kræfttilfælde opdages faktisk tilfældigt under en rutinemæssig undersøgelse for en genstridig lungebetændelse.

Derfor er en opfølgende røntgenkontrol af lungerne fuldstændig afgørende. Læger anbefaler generelt, at rygere og personer over 50 år får taget et kontrolbillede cirka 6-8 uger efter, at de er blevet raske. [2] Det gøres for at sikre, at lungevævet er fuldstændig ophelet, og at der ikke gemmer sig en underliggende sygdom bag sløringerne.

Bakteriel vs. Atypisk lungebetændelse

Det er vigtigt at forstå forskellen på de to hyppigste former for lungebetændelse, da de påvirker din krop og din immunitet vidt forskelligt.

Klassisk bakteriel lungebetændelse

• Høj feber, rystesyge, hoste med gulligt eller rustfarvet opspyt

• Giver specifik immunitet mod den enkelte bakterietype, men ikke de 90+ andre undertyper

• Ofte pneumokok-bakterier

Atypisk lungebetændelse (Kold lungebetændelse)

• Langvarig, tør og irriterende hoste, moderat feber, udtalt hovedpine og ledsmerter

• Efterlader kun en svag og midlertidig beskyttelse, som forsvinder efter få år

• Ofte Mycoplasma pneumoniae eller virus

Mens den klassiske bakterielle form rammer hårdt og hurtigt, strækker den atypiske variant sig ofte over uger med en irriterende tør hoste. Ingen af dem sikrer dig dog mod at blive syg igen i fremtiden.
Vil du gerne vide mere om selve sygdommens opståen? Læs nærmere her om, hvad får man lungebetændelse af.

Hannes kamp med vejrtrækningen i Aarhus

Hanne, en 45-årig kontorfunktionær og ryger fra Aarhus, fik konstateret lungebetændelse i november. Hun var frustreret, for hun havde haft præcis samme tur i den højre lunge blot fire måneder forinden.

Først forsøgte hun blot at hoste det væk med håndkøbsmedicin, da hun frygtede at skulle igennem endnu en hård antibiotikakur. Resultatet var skræmmende; hendes tørre hoste blev så voldsom, at hun fik smerter i brystkassen og ikke kunne sove om natten.

Vendepunktet kom, da hendes praktiserende læge insisterede på en røntgenkontrol efter kuren. Lægen forklarede, at de gentagne infektioner i samme lunge krævede dybere undersøgelse på grund af hendes rygehistorik.

Røntgenbilledet viste heldigvis ingen tumor, men en dyb sløring, der afslørede, at den første infektion aldrig var helet ordentligt op. Hanne lærte, at ufuldstændig restitution og rygning var en direkte invitation til kroniske problemer.

Almindelige spørgsmål

Hvorfor får man lungebetændelse igen?

Det skyldes oftest, at du bliver udsat for en helt ny type bakterie eller virus, som dit immunforsvar ikke genkender. Desuden kan svækkede slimhinder efter en tidligere infektion eller livsstilsfaktorer som rygning gøre det lettere for nye mikroorganismer at slå rødder.

Er kronisk lungebetændelse symptomer anderledes?

Ja, hvis en lungebetændelse bliver kronisk eller ikke heler op, vil du ofte opleve en langvarig, udmattende træthed, en konstant murren i brystet og en hoste, der aldrig rigtig forsvinder. Det adskiller sig fra den akutte form ved ikke altid at give høj feber.

Kan man blive immun overfor lungebetændelse via vaccination?

Vaccination beskytter effektivt mod de mest udbredte og farlige undertyper af pneumokok-bakterier samt influenza. Den giver dog ikke 100 procent beskyttelse mod alle de andre bakterier og virusser, der også kan udløse sygdommen.

Vigtige ting at huske

Immuniteten er kun midlertidig og specifik

Du bliver ikke permanent immun, da lungebetændelse kan skyldes mange forskellige bakterier og virusser.

Rygning fordobler din sårbarhed

Rygere har cirka to gange højere risiko for infektion, fordi tobaksrøg lammer lungernes naturlige rensemekaniske fimrehår.

Gentagne infektioner kræver røntgenkontrol

Hvis lungebetændelsen rammer samme sted flere gange, bør rygere altid få lavet en røntgenkontrol 6-8 uger efter forløbet for at udelukke underliggende lungekræft.

Denne information er udelukkende til uddannelsesmæssige formål og erstatter ikke professionel lægelig rådgivning. Individuelle helbredstilstande varierer betydeligt. Konsulter altid en kvalificeret læge eller sundhedsfaglig person, før du træffer beslutninger om dit helbred, medicinering eller behandlingsplaner. Hvis du oplever svære symptomer eller åndenød, skal du straks søge akut lægehjælp.

Referencekilder

  • [1] Sundhedsstyrelsen - Rygere har cirka to gange højere risiko for at udvikle lungebetændelse end ikke-rygere.
  • [2] Sundhedsstyrelsen - Læger anbefaler generelt, at rygere og personer over 50 år får taget et kontrolbillede cirka 6-8 uger efter, at de er blevet raske.