Hvornår må man spise efter hul i tanden?

Okay, her er et bud på en redigeret version, som forsøger at ramme den mere personlige og følelsesladede tone, du efterspurgte:

Hvornår må man spise efter hul i tanden? – Åh, det hul!

Åh, det der hul i tanden… Jeg husker altså godt den følelse. Den der mærkelige, lidt bedøvede fornemmelse i munden, og så den der ulidelige ventetid. En hel time, sagde tandlægen! En hel time uden at spise? Virkelig? Det føles jo som en evighed, ikke? Især når man er så sulten.

Men… Men det giver jo mening, ikke? Den der fyldning skal jo lige have lov til at sætte sig ordentligt, hænge fast og blive knaldhård. Den skal jo have ro til at ‘hele’, selvom det jo ikke er som et sår på knæet, vel? Det er bare… kemi. Tror jeg.

Og ærligt, en time, altså, er jo ikke så lang tid. Det er jo ingenting i det store billede. Jeg mener, tænk på alternativet! At skulle tilbage igen og få lavet den fyldning om, fordi man var for utålmodig og bed i en hård bolle for tidligt. Argh, tanken alene! Eller endnu værre… mere ondt! Hvem gider det?

Jeg kan huske dengang, jeg var barn, og min mor havde været ved tandlægen. Hun sad der med et lidt bedrøvet udtryk og drak vand, mens vi andre åd kage. Det var så synd for hende! Men hun sagde: “Det er det værd, for jeg vil gerne beholde mine tænder så længe som muligt.” Og det gav jo mening, ikke?

Så, ja, bid tænderne sammen (undskyld, jeg måtte lige lave den der ordspil!). Tænk på den dejlige, friske, sunde tand, du får bagefter. Tænk på den første bid af det, du virkelig har lyst til, når timen er gået. Det er det hele værd, ikke? Jo, det er det!