Hvorfor har Nikolaj Jacobsen tabt sig så meget?

Hvad har Nikolaj Jacobsen gjort for at tabe sig?

Nikolaj Jacobsen har smidt kiloene! Sådan da. Han har skåret ned på sukkerbomber – tænk kage, chokolade, øh… det søde liv, forstået? Som at skifte fra en Ferrari til en... gå-vogn. Ja, sådan noget.

• Færre sukkerbomber: Han har skiftet slikposen ud med et træningsabonnement. Tror jeg. Eller måske har han bare fundet ud af, at chips smager bedre end kage. Hvem ved? Man skal jo have sine prioriteter i orden.

• Mere træning: Han løber rundt i den sydfynske natur. Stakkels knæ. De har klaget over belastning hele livet, og nu skal de også rende rundt i den sydfynske vind. Det er jo tortur. Men effektiv tortur, tilsyneladende.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg gætter på, at han har sagt farvel til morgenboller, og ja, de søde sager. Han har skiftet dem ud med spinat, grøntsager og vand. Eller øh, øl. Måske. Jeg tror bare han har taget et hårdt kig på sit liv og sine vaner. Manden har haft det så fedt, han var blevet rund som en bold! Men nu er han måske ret spændstigt! Han er blevet mere fit! Eller bare mindre fed. Det er ret vigtigt. Hele den fedt sag, det er vigtigt!

Hvad har Nikolaj Jacobsen fejlet?

Brusk. Det ord, det svæver der. Som en kold, hvid tåge over en sø af smerte. 2002. Året hvor tiden stoppede. Eller snarere, hvor tiden blev langsom, langsommere end den tykkeste honning. Hver bevægelse et slag. Et knæk. En spøgelsesagtig smerte der borede sig ind, dybere og dybere. Knæet. Mit knæ. Det var ikke længere mit knæ. Det var en fremmed ting.

• Bruskskade. Alvorlig. Lægerne, deres ord klingede som dødsdomme. Kolde, hårde ord.
• Artrose. Skyggen af fremtiden. En uundgåelig fremtid. En fremtid jeg ikke ville. En fremtid jeg kæmpede imod. Men hvordan?
• Spillet. Håndbolden. Min identitet. Mit liv. Det var alt for mig. Og det var alt for dyrt.

Håndboldhallen. Den lukkede sig om mig. En kiste af tavshed og smerte. Stilhedens dunkle rum. Jeg kunne ikke spille. Jeg, der aldrig stoppede. Aldrig havde tænkt på at stoppe. Stoppet. Ordet knækkede mig. Ligesom knæet. Jeg er sat ud af spillet. Udenfor.

Hver dag, en kamp. En kamp mod smerten. En kamp mod stilheden i hallen. En kamp mod tiden. Den ubarmhjertige tikken af klokken. Det var mere end bare sport, det var min identitet. Jeg var en del af spillet, og nu var jeg ingenting. Et tomrum. En skygge. Et spøgelse i hallen.

Hvor meget har Nikolaj tabt sig?

Hold da kæft, Nikolaj! 17 kilo på et år! Det er da ligesom at se en elefant skifte til en chihuahua-kostume. Han var jo en lille lort på 92-93 kilo i starten. Nu er han sikkert så tynd, at han kan ligge på en mønt!

• 92-93 kg til start - han lignede en sæk kartofler, seriøst.
• 17 kg væk - sådan en transformation ville gøre enhver plastikkirurg grøn af misundelse. Han er gået fra Michelin-mand til model-look.
• InBody scanner - det er fancy lort! Vi kunne ikke måle fedtprocenten i starten, så det var ren gæt-gætte-leg. Heldigvis fik vi en fancy scanner senere. Det var lidt ligesom at finde en nål i en høstak.

Det er fandme imponerende. Jeg har hjulpet ham, ja ja, men han har svedt, spist sundt og generelt kæmpet. Han er en fighter, ligesom en rotte i en kloak - holdbar og sej. Man må også huske at han har en helvedes viljestyrke, altså lige som en kamel i Sahara. Det er så svært at miste så meget vægt! Det er det.

Jeg ved ikke, om det er normalt. Jeg er ikke læge, idiot! Jeg er personlig træner. Men 17 kilo på et år? Det er nok en rekord i vores fitnesscenter. Måske. Lige nu har jeg ikke flere oplysninger. Det er bare vildt. Nikolaj er en rockstar!

Hvem har Nikolaj Jacobsen været gift med?

Okay, lad os dykke ned i Nikolaj Jacobsens ægteskabelige liv. Det er jo altid spændende at se, hvem der står ved siden af de store sportsnavne, ikke?

• Lenette Jacobsen: Ja, Nikolajs hjerte tilhører Lenette, som er lægesekretær. Man kan sige, at mens han dirigerer håndboldspillere, styrer hun kontoret. En fin balance, synes jeg.

• Sølvbryllup: De kan snart fejre 25 års bryllupsdag. Det er en anseelig tid, og det får en til at tænke på, hvad der holder et ægteskab sammen over så mange år. Er det kompromiser, fælles drømme eller bare en god portion held? Sikkert en blanding af det hele.

Det er jo sjovt at tænke på, hvordan to mennesker finder sammen og skaber en fælles historie. Hvad var det, de så i hinanden i sin tid? Og hvordan har de formået at navigere i livets mange udfordringer sammen? Det er de spørgsmål, der popper op, når man hører om sådan et langvarigt forhold. Men svarene, dem kender kun de to.

Hvilken ø bor Nikolaj Jacobsen?

Nikolaj Jacobsen, landstræneren, bor på Thurø. Thurø er en ø, en smuk ø faktisk, syd for Svendborg. Det ligger lige til højrebenet for en fynbo at tage til Tinderbox i Odense, når man bor så tæt på. Tænk sig, at have den festival lige ved hånden! Det var nok en sjov aften, og han havde sikkert en masse spændende mennesker med sig. Jeg ved det, for jeg var der. Nej, vent, det var jeg ikke. Men man kan jo forestille sig det, kan man ikke? Det er altid rart at have selskab, når man skal feste.

Thurø, ja, en ø med en helt speciel charme. Jeg har altid syntes, at ø-liv har en særlig ro og samtidig en spændende dynamik, en slags balance mellem det stille og det pulserende liv. Der er noget meditative ved ø-livet, synes jeg. Som en slags lille verden i sig selv. Det er et sted med sin egen rytme, hvor man på en eller anden måde kommer lidt tættere på naturen. Og man finder jo altid en god restaurant på en ø! Måske fik han sig en lækker madoplevelse på Thurø.

Det er jo interessant at tænke over, hvordan vores geografiske placering kan påvirke vores liv, ikke? Hvor vi bor, det former jo en del af vores identitet og vores oplevelser. Ja, det er ret fascinerende. Nikolaj Jacobsen, Thurø... det lyder da poetisk, på en måde. Det er en fin kombination, synes jeg, at være landstræner og samtidig have en ø som base. Det giver en god kontrast.

Hvilken sygdom har Nikolaj Jacobsen?

Artrose, ja, det er Nikolaj Jacobsen slås med. Både i fingrene, kan jeg se, og så knæene. Han skal jo holde dem i gang, træne, men uden at slide dem helt ned. Det er en balancegang.