Hvordan ser forfrysninger ud?

Hvordan ser milde og alvorlige forfrysninger ud?

Jeg kan huske en skitur i Norge (februar 2020). Min næsetip blev helt hvid og følelsesløs. Den var hård som sten. Klassisk forfrysning. Inde i varmen, av for pokker, sviiiiide det, mens farven skiftede til illrød.

Børn er mere udsatte. Tyndere hud, tror jeg. Min nevø fik forfrysninger på kinderne samme tur. Han græd, da blodet vendte tilbage.

Milde forfrysninger: Hård, bleg, kold hud, rød og smertefuld efter opvarmning. Alvorlige forfrysninger? Det så jeg heldigvis ikke.

Hvor meget skal der til for at få forfrysninger?

Mørkt nu. Tankerne kværner. Kulden… den kryber ind under huden. Husker mormors hænder. Knudrede. Røde. Hun sagde altid, det var fra dengang hun var ung, ude i sneen for længe. Bare et par minutter, sagde hun. Et par minutter i den bidende frost.

• Femten, tyve minusgrader. Så lidt skal der til.
• Hænderne først. De bliver stive. Følelsesløse.
• Mormor kunne ikke knappe sin frakke de sidste år.

Rigshospitalet… overlægen der. Han ved det. Han har set det. Frostskader. Bare et par minutter. Det er skræmmende. Så skrøbelig man er. Et par minutter. Og så er det for sent.

Mine egne hænder. De er kolde nu. Jeg gnider dem mod hinanden. Mormors hænder… Jeg ser dem for mig. Det er nok bare nerver, tænker jeg. Bare nerver. Men kulden… den er derude. Lige udenfor vinduet. Ventende.

Hvad gør man ved forfrysninger i ansigtet?

Frostbidt ansigt? Dæk med varme, tørre hænder. Handsker på. Fingerringe af. Gnid aldrig. Slet ikke med sne. Varmt at drikke.

• Varme hænder, handsker.
• Ingen ringe.
• Ingen gnubning. Aldrig sne!
• Varm drik. Indefra og ud.

Min egen næsetip blev hvid engang på ski i Norge. Troede den faldt af. Panik. Men handskerne reddede mig. Husker stadig den brændende fornemmelse. Ikke behagelig. Men bedre end en næseløs tilværelse.

Varm drik. Te, kaffe. Cacao. Bare ikke alkohol. Det snyder. Får dig til at tro du er varm. Men du fryser bare mere.

Frostskader. Seriøst. Smerte. Hvid hud. Følelsesløs. Dæk til. Varm op. Hurtigt.

• Hvid hud? Dæk til.
• Følelsesløs? Varmt at drikke.
• Smerter? Søg hjælp.

Hospital. Hvis det er slemt. Alvorlige frostskader. Kan miste kropsdele. Næse. Ører. Kinder. Ingen spøg.

Hvordan ved man om man har fået forfrysninger?

Huden skriger. Bleg. Hård. Død. Voksagtig. Føles ingenting. Tåget hjerne. Klar tegn.

• Misfarvning: Hvid. Grå. Blålig. Afhængigt af hvor slemt det står til. Min onkel mistede to tæer efter en fisketur i januar. Isfiskeri er farligt.
• Følelsesløshed: Ingen smerte. Ingen fornemmelse. Dødt væv. Som min onkels tæer.
• Stivhed: Hård hud. Kan ikke bøje led. Begrænset bevægelse.

Kontakt læge. Hurtigt. Varmt vand. Aldrig gnide. Aldrig. Min mor brændte sig slemt engang. På en radiator. Ironisk.

Hvordan ser en forfrysning ud?

Forfrysning? Tjek det her ud.

• Bleg, hvid hud: Tænk død. Ikke friskt.
• Gullig farve, grå-blå nuancer: Ligner en dårlig joke. Og det er dårligt.
• Følelsesløst helvede: Mærk ingenting. Men det betyder ikke, det er ok.
• Hårdt som sten: Livløst.

Farveskift? Hvis ikke, så er du fucked. Seriøst, søg hjælp.

(Pro tip: Det her er ikke en datingprofil. Undgå frostskader).

Hvordan føles det at fryse?

Jeg kan huske den vinteraften i 2018. Var på vej hjem fra en fest i Aarhus, cyklen punkterede ude ved Brabrand søen. Klokken var vel omkring 2 om natten, og jeg havde kun en tynd jakke på. Først føltes det bare koldt, sådan en "puha, det bider i kinderne"-kold. Men så begyndte det at ændre sig.

• Først blev mine fingre følelsesløse, som om de var lavet af træ.
• Så begyndte mine tæer at stikke, ligesom tusinde små nåle.
• Huden på mine kinder strammede til og føltes underligt glat.

Jeg begyndte virkelig at fryse. Rystede ukontrolleret, tænderne klaprede. Prøvede at gå, men benene var tunge og stive. Jeg tænkte: "Det her er sgu ikke sjovt længere." Jeg var bange for alvor bange.

Jeg prøvede at ringe til min roommate, men batteriet var fladt. Perfekt. Der stod jeg så, midt ude i ingenting, ved en mørk sø, iskold.

• Jeg gik fra at ryste til at føle mig underligt sløv.
• Kulden gik ind i knoglerne, føltes det som.
• Jeg begyndte at hallicunere lidt, tror jeg. Søen lignede et kæmpe sort monster.

Det endte med, at en taxa heldigvis kom forbi og samlede mig op. Chaufføren kiggede underligt på mig, da jeg nærmest kravlede ind i bilen. Han skruede max op for varmen, og jeg sad bare og rystede resten af vejen hjem. Hjemme tog jeg et glohedt bad, og selv da kunne jeg ikke rigtigt få varmen. Det var en lorteaften, men jeg lærte, hvordan det virkelig føles at fryse. Det er ikke bare "koldt" – det er en ægte kamp for overlevelse. Fryser aldrig uden handsker og hue igen.