Hvordan påvirker angst nervesystemet?

0 visninger
Forståelsen af hvordan påvirker angst nervesystemet handler om vagusnerven og kroppens indbyggede alarmberedskab. Omkring 80 procent af vagusnervens nervefibre sender signaler fra kroppen op til hjernen, mens kun 20 procent går modsat vej. Derfor giver angst tydelige fysiske reaktioner som hjertebanken og rystende hænder, og beroligelse kræver fysiske signaler gennem udåndingen frem for logik alene.
Kommentar 0 synes om

Hvordan påvirker angst nervesystemet? 80% mod 20% signaler

Mange oplever fysiske symptomer på hvordan påvirker angst nervesystemet uden at kende årsagen. Når kroppen aktiverer sit alarmberedskab, er rene tanker ikke nok til at skabe ro. Læs videre for at forstå samspillet mellem hjerne og krop samt hvordan du dæmper reaktionen effektivt.

Hvordan påvirker angst nervesystemet i kroppen?

Hvordan kroppen reagerer på bekymring afhænger i høj grad af den enkelte situation, og de kropslige signaler kan skyldes mange forskellige faktorer. Helt konkret påvirker angst det perifere nervesystem gennem en hoveddel kaldet det autonome nervesystem, som styrer vores ubevidste stressrespons. Når hjernen opfatter en trussel, aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket øjeblikkeligt sætter kroppen i en kamp eller flugt-reaktion.

Det her føles ofte skræmmende. På verdensplan lever omkring 470 millioner mennesker med en angstlidelse, og mange oplever de fysiske reaktioner langt tydeligere end selve tankemylderet.[1]

For at forstå hvorfor hjertet pludselig hamrer løs under et helt almindeligt møde, må man se på kroppens indbyggede alarmberedskab. Jeg husker tydeligt den første gang, jeg selv oplevede et voldsomt angstanfald - mine hænder rystede så meget, at jeg ikke kunne holde på min kaffekop, og jeg var helt overbevist om, at der var noget alvorligt galt med mit hjerte. Men der er en hemmelig mekanisme i nervesystemet, som forkludrer kommunikationen mellem hjerne og krop, og jeg skal nok vise dig præcis hvordan du slukker for den i afsnittet om beroligelse længere nede.

Hvad sker der i det autonome nervesystem ved angst?

Det autonome nervesystem fungerer som kroppens usynlige autopilot, der regulerer alt fra hjerterytme til fordøjelse uden din bevidste indblanding. Ved angst tipper balancen i dette system, så den aktiverende del overtager styringen på bekostning af hviletilstanden.

Lad os være ærlige: medicinske termer som det perifere og det autonome nervesystem lyder hurtigt som noget fra en tør lærebog. I virkeligheden er det ret simpelt. Dit nervesystem er delt op i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) og det perifere nervesystem, som sender beskeder ud til resten af kroppen. Herunder ligger det autonome nervesystem, som igen er delt i to grene: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

I Danmark modtager omkring 39 procent af kvinder og 33 procent af mænd behandling for en psykisk udfordring i løbet af livet, og en stor del af disse forløb handler netop om et overbelastet nervesystem.[2] Når du mærker angst, sender hjernen et lynhurtigt nødsignal gennem disse nervebaner.

Det sympatiske nervesystem og kroppens alarmberedskab

Det sympatiske nervesystem fungerer som kroppens speeder og er direkte ansvarlig for at håndtere vores akutte stressrespons. Så snart amygdala i hjernen vejrer fare - uanset om det er en reel ulykke eller en ubehagelig mail - trykker det sympatiske nervesystem speederen helt i bund.

Adrenalin og kortisol pumper ud i blodbanen på få sekunder. Pulsen stiger markant, vejrtrækningen bliver overfladisk, og blodet dirigeres væk fra maven og ud i de store muskelgrupper, så du er klar til at løbe eller slås. Det føles voldsomt. I min erfaring med at formidle viden om stress og angst er det netop denne pludselige bølge af adrenalin, der får flest mennesker til at gå i panik over selve symptomerne. De tror, de er ved at besvime eller få et hjertestop, men i virkeligheden gør kroppen bare sit arbejde til perfektion.

Hvorfor udløses kamp eller flugt-reaktionen uden reel fare?

Vores hjerne er evolutionært designet til at overleve fysiske trusler, og den skelner ikke mellem en sabeltiger og en bekymrende tanke. Derfor udløser det sympatiske nervesystem nøjagtig den samme kamp eller flugt-reaktion ved psykisk pres som ved livsfare.

Mange tror, at kroppen kun reagerer fysisk, når der er en synlig grund til det. Sådan hænger det desværre ikke sammen. Når du har gået med lavpraktisk stress i månedsvis, bliver dit nervesystem overfølsomt (sensibiliseret), hvilket betyder, at tærsklen for hvornår alarmen går i gang falder drastisk. Langvarig bekymring holder kortisolniveauet kunstigt højt. Resultatet er et nervesystem, der fyrer på alle cylindre, mens du bare sidder stille i sofaen og ser fjernsyn.

Er de fysiske symptomer fra nervesystemet farlige?

Fysiske angstsymptomer som hjertebanken, svimmelhed og åndenød er ekstremt ubehagelige, men de er som udgangspunkt helt ufarlige for en rask krop. Symptomerne er blot naturlige bivirkninger af, at dit sympatiske nervesystem har udløst en kamp eller flugt-reaktion.

Det her overrasker de fleste: de fysiske reaktioner, du mærker under angst, er tegn på en sund og velfungerende overlevelsesmekanisme.

Når blodet trækker væk fra fingre og tæer for at forsyne benmusklerne med ilt, oplever du det som snurren eller kulde i hænderne, og når fordøjelsen sættes på pause for at spare energi, får du kvalme eller ondt i maven. Jeg har set utallige mennesker gennem årene, som har brugt måneder på at blive undersøgt hos lægen for alt fra hjertesygdomme til neurologiske lidelser, fordi ingen havde forklaret dem denne simple sammenhæng.

Det er altid vigtigt at få udelukket fysisk sygdom hos din læge ved nye symptomer, men når det er gjort, kan du roligt minde dig selv om, at ubehag ikke er det samme som fare.

Typiske kropslige reaktioner du kan mærke

Når det autonome nervesystem er i alarmberedskab, mærkes det i stort set hele kroppen på samme tid: Hjerte og kredsløb: Hurtig puls, kraftige hjerteslag (ekstraslag) og en følelse af trykken for brystet. Vejrtrækning: Kort, overfladisk vejrtrækning oppe i brystkassen, som kan give svimmelhed og prikken i fingrene. Muskler og hud: Spændte skuldre, rystende hænder, svedige håndflader og pludselige hedeture eller kuldegysninger. Mave og tarm: Sommerfugle i maven, kvalme, mundtørhed eller akut trang til at skulle på toilettet.

Hvordan beroliger man nervesystemet ved angst?

Du kan berolige et overaktivt nervesystem ved målrettet at stimulere det parasympatiske nervesystem, som fungerer som kroppens naturlige bremse. Gennem dyb vejrtrækning og kropslig forankring sender du et direkte signal tilbage til hjernen om, at faren er drevet over.

Husker du den hemmelige mekanisme i nervesystemet, jeg nævnte i starten? Det handler om vagusnerven og den måde, kommunikationen mellem krop og hjerne er indrettet på. Mange tror fejlagtigt, at de kan tænke sig ud af angst ved at analysere deres bekymringer til bunds. Men omkring 80 procent af nervefibrene i vagusnerven sender faktisk signaler fra kroppen og op til hjernen - og kun 20 procent går den anden vej fra hjernen til kroppen.[3]

Det betyder, at du ikke kan overtale en panisk hjerne med logik alene; du er nødt til at bruge kroppen til at bevise over for hjernen, at du er i sikkerhed. Sjældent har jeg set noget virke så hurtigt som at ændre selve rytmen i udåndingen.

Første gang jeg prøvede at bruge vejrtrækningsøvelser mod min egen uro, blev jeg faktisk bare mere irriteret og svimmel - jeg trak vejret alt for dybt og hurtigt, fordi jeg ville tvinge roen frem med det samme. Det tog mig flere uger at fatte, at hemmeligheden ikke ligger i at trække meget luft ind, men i at gøre udåndingen markant længere end indåndingen.

Når du ånder langsomt ud (for eksempel ind på 4 sekunder og ud på 6-8 sekunder), aktiveres vagusnerven mekanisk, hvilket sænker hjerterytmen og fortæller det autonome nervesystem, at det nu er sikkert at skifte over til hvile og fordøjelse.

Konkrete greb til at skifte fra kamp til hvile

Prøv disse enkle metoder næste gang dit nervesystem går i selvsving: 1. Forlænget udånding: Træk vejret roligt ind gennem næsen i 4 sekunder, hold en kort pause, og pust langsomt ud gennem munden i 7 sekunder.

2. Koldt vand i ansigtet: Sprøjt iskoldt vand i ansigtet eller hold en kold klud mod panden og øjnene i 15 sekunder for at udløse dykkerrefleksen, som øjeblikkeligt sænker pulsen. 3. Fysisk bevægelse: Gå en rask tur på 10 minutter eller ryst arme og ben igennem, så kroppen får forbrændt det overskydende adrenalin og kortisol i blodet.

4. Sanseforankring (5-4-3-2-1): Nævn 5 ting du kan se, 4 ting du kan røre ved, 3 ting du kan høre, 2 ting du kan lugte og 1 ting du kan smage for at trække fokus væk fra tankemylderet.

Afslutningsvis er det vigtigste at huske, at dit nervesystem ikke er din fjende - det prøver bare desperat at beskytte dig, selvom det nogle gange overreagerer på falske alarmer. Ved at forstå samspillet mellem angst og det autonome nervesystem fjerner du den ekstra frygt for selve symptomerne. Vær tålmodig med din krop, øv dig på at aktivere bremsen i hverdagen, og ræk ud efter professionel hjælp, hvis alarmberedskabet har sat sig fast.

Det sympatiske vs. det parasympatiske nervesystem

Det autonome nervesystem består af to modsat rettede grene, der hele tiden arbejder sammen om at holde kroppen i balance.

Det sympatiske nervesystem (Speederen)

  • Frigiver adrenalin, noradrenalin og kortisol i blodbanen
  • Sætter fordøjelse og genopbygning på pause for at spare energi
  • Øger puls og blodtryk, udvider pupillerne og sender blod til musklerne
  • Aktiverer kroppens kamp eller flugt-reaktion ved oplevet fare eller stress

Det parasympatiske nervesystem (Bremsen)

  • Frigiver acetylkolin, som dæmper stressresponsen via vagusnerven
  • Genoptager normal fordøjelse, cellefornyelse og dyb restitution
  • Sænker hjerterytmen, stabiliserer blodtrykket og gør vejrtrækningen dybere
  • Styrer kroppens hvile- og fordøjelsestilstand når faren er overstået
Ved angst er det sympatiske nervesystem kronisk overaktivt, mens det parasympatiske system har svært ved at slå til. Målet med angstbehandling og beroligende øvelser er ikke at fjerne det sympatiske system, men at genoptræne kroppens evne til hurtigt at skifte tilbage til den parasympatiske bremse.

Sofies kamp mod hjertebanken på kontoret i Aarhus

Sofie, en 34-årig projektleder fra Aarhus, begyndte pludselig at opleve voldsom hjertebanken og svimmelhed hver gang hun sad til statusmøder på sit kontor. Hun var rædselsslagen for, at hun var ved at udvikle en alvorlig hjertesygdom, og begyndte at melde sig syg på mødedage.

Først forsøgte hun at ignorere symptomerne og drikke ekstra meget kaffe for at holde fokus, men koffeinen fik blot hendes sympatiske nervesystem til at gå endnu mere i selvsving med rystende hænder og svedeture til følge.

Efter et grundigt tjek hos sin praktiserende læge, som bekræftede at hendes hjerte var helt sundt, gik det op for Sofie, at det var hendes autonome nervesystem, der udløste en falsk kamp eller flugt-reaktion under pres. Hun droppede eftermiddagskaffen og begyndte at øve forlænget udånding i 3 minutter inden hvert møde.

Inden for 4 uger faldt hyppigheden af hendes angstanfald markant, og hun kunne igen deltage i møder uden at frygte de fysiske reaktioner i kroppen.

Måske er du også interesseret i

Hvorfor reagerer min krop med kamp eller flugt uden reel fare?

Din hjerne skelner ikke mellem en fysisk trussel og en bekymrende tanke. Når du er stresset eller angst, overtolker hjernens alarmcenter (amygdala) dine tanker som livsfare og beder det sympatiske nervesystem om at udløse en kamp eller flugt-reaktion for at beskytte dig.

Er de fysiske symptomer fra nervesystemet farlige?

Nej, selve angstsymptomerne som hjertebanken, svimmelhed og snurren i fingrene er ikke farlige, selvom de føles ekstremt ubehagelige. De er blot naturlige reaktioner på adrenalin i kroppen. Det er dog altid en god ide at få nye fysiske symptomer tjekket hos din læge for en sikkerheds skyld.

Hvad er forskellen på det autonome og det sympatiske nervesystem?

Det autonome nervesystem er det overordnede system, der styrer alle kroppens ubevidste funktioner som puls og vejrtrækning. Det sympatiske nervesystem er den ene halvdel af dette system, som fungerer som speederen, der sætter kroppen i alarmberedskab ved angst og stress.

Hvor lang tid tager det for nervesystemet at falde til ro igen?

Ved et enkeltstående anfald falder de akutte stresshormoner typisk inden for 20 til 30 minutter, hvis du ikke fodrer angsten med nye skræmmende tanker. Har dit nervesystem været overbelastet i måneder, kan det tage flere uger med regelmæssig hvile og vejrtrækningsøvelser at genoprette balancen.

Sådan gør du nu

Angst aktiverer kroppens ubevidste alarmberedskab

Angst påvirker det autonome nervesystem (en del af det perifere nervesystem) og får det sympatiske nervesystem til at udløse en kamp eller flugt-reaktion.

Vil du dykke dybere ned i kroppens alarmberedskab, kan du læse mere om hvad der sker, når det sympatiske nervesystem aktiveres.
Fysiske symptomer er ubehagelige, men ufarlige

Hjertebanken, sved og svimmelhed skyldes adrenalin og kortisol, der forbereder musklerne på handling - ikke en farlig sygdom i kroppen.

Brug kroppen til at berolige hjernen

Fordi omkring 80 procent af vagusnervens signaler går fra kroppen til hjernen, er langsomme udåndinger og fysisk bevægelse de mest effektive måder at dæmpe angst på.

Referencedokumenter

  • [1] Who - På verdensplan lever omkring 470 millioner mennesker med en angstlidelse, og mange oplever de fysiske reaktioner langt tydeligere end selve tankemylderet.
  • [2] Berlingske - I Danmark modtager omkring 39 procent af kvinder og 33 procent af mænd behandling for en psykisk udfordring i løbet af livet, og en stor del af disse forløb handler netop om et overbelastet nervesystem.
  • [3] Physio-pedia - Men omkring 80 procent af nervefibrene i vagusnerven sender faktisk signaler fra kroppen og op til hjernen - og kun 20 procent går den anden vej fra hjernen til kroppen.