Hvor varm kan en sauna blive?

Hvor varm kan en sauna blive? Forskelle mellem sauna-typer

Hvor varm kan en sauna blive afhænger af opvarmningsmetoden og luftfugtigheden. Forstå disse variationer hjælper med at vælge den rigtige type for komfort og sikkerhed. Læs videre for at lære, hvordan forskellige saunaer påvirker kroppen.

Hvor varm kan en sauna blive?

Det er et spørgsmål, der ofte dukker op, når man skal planlægge sit første saunabesøg eller måske overvejer at installere en selv. Svaret afhænger i høj grad af, hvilken type sauna der er tale om, da fysikken bag de forskellige typer er meget forskellig. Overordnet set opererer vi med et spænd fra 40 grader helt op til 130 grader i ekstreme tilfælde.

Forskellige saunatyper og deres temperaturer

For at forstå varmen skal vi kigge på, hvordan hver saunatyp opvarmer krop og rum. En traditionel finsk sauna opererer typisk mellem 80 og 100 grader.^[1] Her er luftfugtigheden lav, hvilket gør, at kroppen kan tåle den høje varme uden at føle sig direkte skoldet. I ekstreme tilfælde kan man finde finsk sauna grader, der når op mellem 110 og 130 grader, men det kræver både erfaring og en meget tør luft.

Infrarød sauna er en anden boldgade. Her ligger temperaturen typisk på 50 til 60 grader.^[2] Det lyder måske af mindre, men pointen er, at den infrarøde stråling opvarmer kroppen direkte i stedet for at opvarme selve luften i rummet. Det føles ofte mere skånsomt og er ideelt, hvis man ikke er vant til hvor varm er en infrarød sauna.

Dampbadet skiller sig ud ved sin lave temperatur på 40 til 50 grader,^[3] men til gengæld er luftfugtigheden tæt på 100 procent. Denne kombination får luften til at føles langt varmere, end termometeret viser. Jeg husker tydeligt mit første dampbad – jeg troede, det var en fejl, at det kun var 45 grader, men efter få minutter var min krop gennemvarm på en helt anden og mere intens måde end i en tør sauna.

Den ideelle temperatur for det gode saunabesøg

Selvom en sauna kan nå meget høje temperaturer, betyder det ikke nødvendigvis, at det er bedst. For de fleste danskere ligger det ideel temperatur i sauna typisk et sted mellem 80 og 85 grader i en traditionel sauna. Her opnår du den gode svedproduktion og afspænding, uden at varmen bliver så overvældende, at den tvinger dig ud efter to minutter.

Hvorfor varierer varmen så meget?

Varmen i en sauna styres af både ovnens kapacitet, isoleringen i rummet og luftcirkulationen. Det er her, fysikken bliver interessant – og lidt drilsk. Når du hælder vand på ovnen (gufus), stiger luftfugtigheden momentant. Det får luften til at føles meget varmere, selvom selve sauna temperatur ikke ændrer sig væsentligt. Det er faktisk ofte her, de fleste nybegyndere fejlvurderer situationen og ender med at få det for varmt, for hurtigt.

Sikkerhed og den sunde fornuft

Uanset hvor varm saunaen er, er det vigtigste altid at lytte til sin egen krop. Der er ikke nogen universel regel om, at varmere altid er bedre. Hvis du føler ubehag, svimmelhed eller en bankende fornemmelse i tindingerne, så er det tid til at gå ud.

Sammenligning af saunatyper

Valget af sauna afhænger af dine personlige præferencer og hvad du ønsker at opnå med dit saunabesøg.

Traditionel finsk sauna

Meget lav

Intens tør varme

80 - 100 grader

Infrarød sauna

Lav

Skånsom, dyb kropsvarme

50 - 60 grader

Dampbad

Nær 100 procent

Fugtig, intens varme

40 - 50 grader

Jesper og udfordringen med den første sauna

Jesper, en 35-årig programmør fra Aarhus, havde altid undgået saunaer, fordi han var bange for at få det for varmt. Han forbandt det med klaustrofobisk hede, han ikke kunne kontrollere.

Da han endelig prøvede det sammen med nogle venner, begik han den klassiske fejl at sætte sig helt øverst med det samme. Efter tre minutter var han ved at besvime, da de andre hældte vand på ovnen.

Næste gang startede han nederst og blev kun i seks minutter. Han lærte at mærke efter i stedet for at konkurrere med vennerne.

Efter fire uger havde han vænnet sig til varmen og kunne nu sidde 15 minutter i 85 grader. Han bruger nu saunaen som en fast del af sin ugentlige restitution efter løbetræning.