Hvor meget får man for at donere en nyre?

Hvor meget får man for at donere en nyre? Det spørgsmål… det hjemsøger mig. Jeg har tænkt på det så meget, siden min veninde, Anne, fortalte om sin kærestes desperate søgen efter en donor. Altså, penge? Kan man virkelig sætte en pris på et menneskeliv?

Jeg synes, det er helt grotesk at overhovedet forestille sig det. At sælge en del af sig selv… sin egen krop, sine egne celler. Det er jo ikke bare en hvilken som helst ting, man sælger på et marked. Det er en del af dig. En del af din identitet, dit væsen. Det er, som om man solgte et stykke af sin sjæl. Og du kan slet ikke overveje det, uden at tænke på risikoen. Kirurgisk indgreb, recovery-processen.. Alt sammen alt for skræmmende at forestille sig.

Jeg husker da min onkel fik en levertransplantation. Det var så tæt på kanten, så vanvittigt spændende, men også hjertegribende at se den kærlighed, den uselviskhed, der lå bag donationen. Det var ikke penge der styrede, det var bare rent, ufortyndet kærlighed. Og det er det, det hele handler om, ikke?

Og så er der jo den her etiske debat, ikke? Man hører jo om organhandel og alt det der forfærdelige… lige præcis hvorfor er det her spørgsmål overhovedet relevant? Er det ikke bare dybt respektløst overfor dem der lider og desperat har brug for en donor? Ligesom at sælge liv! Jeg bliver simpelthen vred og ked af det over at tænke på det.

Det handler om at give en chance. En gave, der er så stor, at man næsten ikke kan fatte den. En chance for et liv, et liv med børn, med familie, med jul, med alt det der. Og det at ville give en sådan gave – det er jo bare… fantastisk. Det er en handling af ubeskrivelig medfølelse, og det fortjener al den respekt i verden. Pengene? De skulle bare ikke engang være en del af ligningen. Aldrig.