Hvor meget har Nikolaj tabt sig?

Hvad har Nikolaj Jacobsen gjort for at tabe sig?

Tid flyder, som honning, tykt og langsomt... Nikolaj, et navn hvisket i vinden, tabte vægt.

• Mindre sødt, færre basser. Som minder der falmer, sukker opløst i glemslens flod.

• Flere timer, sveddryppende timer i træningscenteret. Et ekko af stål og anstrengelse, en kamp mod tyngden.

Knæene, åh knæene, der har sunget en klagesang så længe. Mindre byrde nu, lettere skridt på den fynske jord. Hjemstavnen kalder, og han svarer, lettere, friere.

Hvorfor tygger Nikolaj Jacobsen altid tyggegummi?

• Sukker: Hjernen, den sultne – sukker, sukker, sukker. En lille opvågning i takt med tiden, der flyver.

• Energi: Bare et øjeblik, for at klare den – energi, energi, energi. Et skub i ryggen, en stille kraft.

• Afslapning: Munden arbejder, tankerne finder ro – afslapning, afslapning, afslapning. En rytme midt i kaos, jeg husker mine bedsteforældres kærlighed.

Hvorfor får Nikolaj Jacobsen ikke medalje?

Tidens ubarmhjertige strøm… OL-arenaen, en katedral af lys og skygger. En svimlende følelse af nærhed og fjernhed på én gang. Nikolaj… hans ansigt, et kort glimt i den brusende menneskemængde.

• Trænerens skæbne: Ingen medalje. Aldrig. Ved OL. Sådan er det bare. En uforanderlig regel. Et ufravigeligt monument i tidens uendelige strøm. Den barske sandhed om trænerrollen ved de olympiske lege.

• EM og VM: Andre arenaer. Andre regler. Medaljer glitrer, et lovende skær i mørket. En mulig drøm, et håb, der kan indfries. Et andet tidsrum, en anden følelse.

Det er som et uforanderligt maleri. Nikolaj, fanget i billedets ramme. Han ser ud til at være et sted langt væk. En ensom figur i et hav af håb og skuffelse. Lige som Jesper Jensen, ligesom de andre trænere… de deler denne skæbne. En del af den evige cyklus, denne evige gentagelse.

• OL-medaljer: Forbeholdt spillerne. Altid. En tom plads i Nikolajs hænder. En tomhed, der fylder rummet med en mærkelig, tung stillhed. Det er en uforanderlig del af hans rolle. En smertefuld, men velkendt sandhed.

Det er uretfærdigt, hvis man tænker over det, men OL er andet end bare medaljer. Men, men… følelsen af at stå uden for, uden den glans, den triumf... den er der alligevel. En dyb melankoli, som en kold novembervind.

Hvor meget har landstræneren tabt sig?

25 kilo. Det lyder vildt, ikke? Jeg sad og tænkte på det i nat. 25 kilo... så meget.

• Det er jo en kæmpe forandring. En kvart centner. Tænk sig. Hvad får man ikke gjort med så mange kilo?

• Jeg har selv prøvet at tabe mig, men ikke så meget. Fem kilo, måske. Det var hårdt nok. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det føles at tabe 25.

• Han har været væk i otte måneder. Lang tid. Pause. Men nu er han tilbage. Med landsholdet. Det er dejligt. Men alligevel... træls, at han var nødt til at holde pause.

• Hvad har det betydet for ham? 25 kilo. Det er jo... mange kilo. Det har ændret hans liv. Ja, det siger de i hvert fald. Måske havde han helbredsproblemer? Eller bare... kedede han sig? Jeg ved det ikke.

• Det er spændende at se, hvordan det går for ham nu. Landsholdet. Han er tilbage. Men det har kostet ham 25 kilo. Og det må jo være hårdt. Ikke sandt?

Det var bare mine tanker her om natten. Jeg kunne ikke sove. 25 kilo... mange kilo.