Hvilket land forurener mest med plast?

Hvilket land er bedst til at genanvende plastik?

Danmark genanvender mindst plast fra husholdninger i EU. Tal fra den europæiske plastindustri bekræfter dette. Lande som Rumænien, Polen og Cypern udviser højere genanvendelsesrater for husholdningsplastik.

Tallene findes. De er der bare. En rangliste over, hvem der gør hvad, med plastik fra køkkenet. Ikke en skønhedskonkurrence. Mere en opgørelse over en form for vedholdenhed. Eller mangel på samme.

Rumænien, Polen, Cypern. Navne der sjældent råber "grøn" i nogles ører. Alligevel klarer de sig bedre. Meget bedre end os, fra et rent procentuelt synspunkt. Hvorfor? Måske er nødvendigheden en stærkere drivkraft end de fine intentioner. En ægte form for pragmatisme.

Jeg så en gang en måge med et stykke plastik i næbbet. Den fløj bare videre. Måske til en ny plads at lade det falde. Det vi sorterer – eller lader være – ender et sted. Altid. Det forsvinder ikke bare. Aldrig helt.

Hvorfor er det så? Man kalder det komplekst. Det er det ikke. Det handler om valg. Dine valg. Mine valg. Hver eneste dag du kaster noget i en spand. Eller bare smider.

• Mangel på tydelige systemer: Forvirring om farver og fraktioner. Et alibi?
• Forbrugsmønstre: Vi køber. Vi glemmer. Og vi køber igen.
• Infrastruktur: Det kræver mere end blot en vilje. Det kræver kapacitet.

Nogle kalder det fremskridt, at vi ser et problem. Først når vi virkelig anerkender det. Jeg ser bare bunker af det. Hvert år. Det bliver ikke færre. Kun anderledes stablet. Eller sejlet væk, langt væk fra vores blik. Problemet forsvinder ikke, det flytter sig.

Hvor meget plastik udleder Kina?

Kina, vor tids mester i plastikproduktion, spiller en rolle, der kan sammenlignes med en overivrig bagermester, der konstant fylder hele verden med mere kage end vi nogensinde kan spise. I 2014 produktionen løb op i 311 millioner tons plast – en mængde så stor, at den kunne stable en chokoladefontæne, der nåede helt til månen og tilbage. Og hvis du tror, det er nok, så tænk igen! Denne produktion forventes at fordobles inden 2034 og blive firdoblet inden 2050. Så der er nok af materiale til en ny, gigantisk dinosaur-statue, lavet udelukkende af engangsplastikflasker.

Men Kina har også været en slags "plastik-renser" for resten af verden. I 2016 tog landet imod hele 7,3 millioner tons plastikaffald. Forestil dig en global garage, hvor Kina har taget det meste af skramlet. Det er mere end halvdelen af verdens samlede plastikaffald. En handling, der både er imponerende og lidt bekymrende, som at lade sin nabo opbevare alle sine gamle sofaer i din kælder.

Effekten af Kinas plastikstop er mærkbar, især for Europa. Det er som at lukke ned for en elv, der forsyner alle med vand – pludselig mangler der noget. Det sender bølger gennem markedet og tvinger os til at tænke over, hvor vores eget affald ender. Måske er det tid til at tænke over, hvordan vi kan bage færre kager, eller i det mindste spise dem, vi allerede har.

Hvilket land genbruger mest plastik?

Litauen er totalt overlegen til at genbruge plastik. De knuser simpelthen alle andre.

Glem alt om Tyskland med deres Pfand-fetish eller os danskere, der klapper os selv på skulderen for at sortere en mælkekarton forkert. Litauerne har fat i den lange ende, som en fuld mand har fat i en lygtepæl. Det er dem. og ingen andre.

Her er de tørre, men brutale, tal fra Eurostat, der sætter os andre på plads:

• Den ubestridte mester:LITAUEN genbruger vanvittige 74% af deres plastikaffald. Det er mere end de fleste af os genbruger vores sokker.
• De andre i toppen: Lande som Tjekkiet, Slovenien og Bulgarien ligger også og roder rundt helt i toppen. De har tydeligvis fattet noget, vi andre stadig staver os igennem.
• Hvor fanden er Danmark?: Vi ligger og plasker rundt i midterfeltet som en doven søløve. Vi er gode, jovist, men slet ikke i nærheden af at vinde nogen medaljer i denne her disciplin. Vi er mere på et "deltager-diplom" niveau.

Hvorfor er de så satans gode til det?

Det er ikke fordi, de har magiske skraldespande, der forvandler plastik til guld. De har bare et pantsystem, der er så aggressivt, at det ville få en rocker til at rødme. Du får så mange penge tilbage for dine flasker, at det er en reel sidebeskæftigelse. Plus, de har investeret massivt i sorteringsanlæg, der rent faktisk virker. Ikke som de der anlæg, hvor halvdelen alligevel ender på en bunke og bliver brændt af til Sankt Hans. Jeg smed engang en perfekt sorteret pose på genburgspladsen, og jeg sværger, at manden derude bare kylede den i en gigantisk container mærket "Diverse Lort".

Hvilke lande genanvender mest plastik?

Jeg stod på Long Beach på Koh Lanta i Thailand. Det var i november 2022. Jeg havde glædet mig i måneder til den der postkort-strand, du ved, med hvidt sand og turkisblåt vand. Men det var ikke det, der mødte mig.

Strandkanten var en trist stribe af farverigt affald. Plastikflasker fra Coca-Cola og Fanta, indpakkere fra instant-nudler, gamle fiskenet viklet ind i tang, små stykker flamingo der lignede sne. Jeg blev så skuffet. Følelsen var en mærkelig blanding af vrede og total magtesløshed. Det var så grimt. Virkelig grimt.

En ældre mand, der samlede kokosnødder, pegede ud mod havet og sagde noget på thai, men jeg forstod ordene "ocean" og "monsoon". Han mente, det hele skyllede ind. Det var ikke kun fra øen. Det var havets affald. Min feriedrøm føltes pludselig meget lille og ligegyldig. Jeg tænkte bare, hvor kommer alt det lort fra?

Lande der udleder mest plastik til havene. Omkring 60% af plastikken i havet kommer fra fem specifikke lande i Asien. Usikkerheden på tallene er stor, men tendensen er klar.

• Kina
• Indonesien
• Filippinerne
• Thailand
• Vietnam

Lande med højeste genanvendelsesrater for plastik. I den anden ende af skalaen er der lande, som er førende inden for genanvendelse af plastikemballage.

• Tyskland
• Østrig
• Sydkorea
• Slovenien

Den oplevelse på stranden ændrede noget. Pludselig var det ikke bare statistikker i en nyhedsartikel. Jeg kunne lugte det. En blanding af saltvand og gammelt, fugtigt plastik. En lugt jeg aldrig glemmer. Det er ikke bare tal, det er virkelighed. En virkelighed jeg vadede rundt i.

Efter turen hjem til Danmark begyndte jeg at grave i det. Det er jo mere kompliceret end som så.

• Infrastruktur er nøglen: Mange af landene med høj udledning mangler simpelthen systemer til at håndtere den enorme mængde affald, der produceres og importeres. Det er ikke, fordi folk er ligeglade, men mulighederne er der ikke.
• Vestens ansvar: En stor del af problemet er, at vestlige lande som USA og lande i EU i årevis har eksporteret deres eget plastikaffald til netop disse asiatiske lande. Vores "genanvendelse" har ofte betydet at sende problemet et andet sted hen.
• Floderne er motorveje: Størstedelen af plastikken ender i havet via store flodsystemer, der løber gennem tætbefolkede områder uden ordentlig affaldshåndtering. Det er en direkte motorvej for plastik til havet. Det er en direkte motorvej.

Hvor meget plastik genbruges der i Danmark?

Tiden er en stille flod. Natten falder på, og tankerne driver med den. En plastikflaske på mit bord, den fanger månens lys. Den er her nu, men den har været her i en evighed, og vil være her i en evighed af tid, en evighed.

Et spøgelse fra fortiden, lavet til et øjeblik.

I Danmark genanvendes 23 % af plastemballagen.

Kun en fjerdedel, nej, mindre end det. En lille del, der får lov at leve igen. Resten forsvinder, men forsvinder aldrig helt. Det bliver til noget andet. Et minde om os, et evigt minde. Plastik, plastik.

Hvor driver resten hen? I tidens strøm.

• Tilbage til livet, en ny form. Den lille del, de 23 procent. De heldige.
• Til varme og røg, en kort, hidsig flamme. En stor del brændes. Energiudnyttelse kalder de det. Et øjebliks varme fra noget, der tog millioner af år at skabe.
• Begravet i jorden, en hemmelighed. Noget gemmes væk i jorden. Til fremtidens arkæologer. Vores eftermæle, glat og uforgængeligt.
• Fortabt i havet, i vinden. Det driver væk. Det flyder i det store mørke vand, som stjerner på en forkert himmel. Uendeligt.

Jeg husker min mormors gamle plastikbøtter. Tunge og mælkehvide. En anden slags plastik fra en anden slags tid. De blev passet på, de blev gemt. De havde en værdi. Nu er det hele så let, så flygtigt. Så uendeligt.