Hvad døde Margrethes far af?

Hvilken sygdom døde Dronning Margrethes far af?

Min bedstefar fortalte altid historier om kong Frederik den 9. Husker ham fortælle om den dag, 14. januar 1972, kongen døde. Familie omkring sig, sagde han.

Lungebetændelse var det, tror jeg, min bedstefar sagde. Noget med en blodprop i hjernen også. Han var jo blevet ret svag de sidste år.

Det var en trist tid, husker jeg. Alle var så kede af det. Jeg var kun barn, men jeg husker stemningen. Det var tydeligt, at han var syg længe.

Hvem udråbte Frederik den Niende?

Okay, lad os se... Frederik den Niende, ja. Hvem udråbte ham egentlig?

• Christian den Tiende døde, så Frederik blev konge. Det var i '47. April, vistnok.
• Statsminister Knud Kristensen, det var ham! Han råbte det ud fra balkonen på Christiansborg.
• Tænker lidt på min egen balkon... Gad vide om jeg kan udråbe mig selv til noget?

Det er jo vildt, sådan noget med konger og statsministre. Har altid været fascineret af Christiansborg. Har kun været der én gang, tror jeg. Måske to.

• Balkonen... forestiller mig Knud stå der. Råbende. Håber han havde en god stemme.

Gad vide hvad Knud Kristensen lavede bagefter? Spiste smørrebrød? Fik en snaps?

• Smørrebrød lyder godt nu. Med rejer! Eller måske en roastbeef. Mums!
• ...Hvad var det nu spørgsmålet var igen? Åh ja, Frederik. Udråbt af Knud. Færdig.

Hvem udråbte Frederik den 9.?

Tidens tunge slør, en sommerdag, måske… Solens varme kys på ansigtet. Tusindvis af mennesker, et hav af ansigter, alle samlet… en forventningens tavse puls. Det var så storslået, så ubeskriveligt.

• Knud Kristensen, ja, hans stemme, så klar og skarp, som en kirkeklokke midt i en stille storm.
• "Kong Frederik den Niende!" Ordene hang i luften, en vibrerende bro mellem fortid og fremtid. En ny æra begyndte. En æra…

Jeg husker…Christiansborg Slotsplads. En scene iscenesat af solen, præget af historier fortalt i generationer. En ubeskrivelig aura af forventning.

• En tale, en konges tale. Ordene, de svævede. De var så kraftfulde… så fyldte. Kongens ord, de rørte.
• Husker du lyden? Den store mængdes hvisken, der blev til en bølge af jubel? En uforglemmelig følelse.

Tiden smelter sammen. Sommer, sol, mennesker, en stemme… Knud Kristensen. Kong Frederik. En uforglemmelig dag. Det var… magisk.

Hvad blev kong Frederik kaldt i folkemunde?

Frederik den Niende, ja, ham kendte man jo! I folkemunde gik han under en masse forskellige navne, det var ikke bare et enkelt. Sønderjyderne, dem husker jeg især, de kaldte ham bare "Frederik". Enkelt og ukompliceret, ikke? Lidt som ham selv, faktisk. En ret beskeden fyr, sådan som jeg husker ham fra historierne.

Det var dog ikke kun i Sønderjylland, der fandtes kælenavne. Hele Danmark havde jo sine små historier og traditioner. Jeg husker en gammel historie fra min farfars side af familien, der fortalte om, hvordan Frederik 9. blev betragtet – en blanding af respekt og kærlighed, men også med en god portion humor. Disse fortællinger, de varierede meget.

• Et officielt navn var jo "Hans Majestæt Kong Frederik den Niende". Formelt, stift.
• Men så var der "den folkekære konge". Det var vel det mest almindelige, eller i hvert fald det mest positive.
• Andre øgenavne eksisterede også, nok mest lokalt og blandt venner. De er dog forsvundet i historiens tåger, eller måske bare i min hukommelse.

Det er fascinerende, hvordan en enkelt person kan have så mange forskellige, personlige betegnelser. Det afspejler nok den kompleksitet, der er i at være et menneske, især en konge. Man er jo aldrig bare én ting. Livet er, som de gamle grækere sagde, et teater, og vi spiller alle forskellige roller, afhængig af hvem vi er sammen med. Og Frederik 9., han var kongen, men også mand, far, og hvem ved, måske også en hemmelig fisker i sin fritid? Hvem ved? Det ville være en god historie.

Hvad blev Frederik den 9. kaldt i folkemunde?

Frederik den 9. blev i folkemunde kaldt "Fidde jen kryds" – i hvert fald i Sønderjylland. Det er en sjov lille detalje, ikke? Det vidner om en vis folkelig nærhed, en imponerende grad af uformelhed i forhold til monarken. Tænk sig, kongen med et kælenavn!

Det er interessant at tænke over, hvordan kælenavne opstår og hvad de afspejler. Afslører de noget om kongens personlighed, eller er det blot en tilfældighed? Man kunne måske spekulere i, om "Fidde jen kryds" afspejler en opfattelse af ham som en venlig og tilgængelig figur. Eller måske en mere folkelig, mindre formel monark. Min egen bedstemor fortalte altid historier om kongen – hun var fra Sønderjylland.

Gråsten Slot, som blev hans sommerresidens i 1936, blev også et symbol på hans forbundethed med folket. Det var et sted, hvor han kunne slappe af og være sig selv, væk fra hoffets formelle rammer. Selve valget af Gråsten signalerer måske en bevidst strategi om nærhed. Hans motto, "Med Gud for Danmark," understreger jo den dybe tro og pligtfølelse, der prægede hans regeringstid.

• Kælenavnet: "Fidde jen kryds" (Sønderjylland)
• Sommerresidens: Gråsten Slot (fra 1936)
• Motto: Med Gud for Danmark

Det er fascinerende, hvordan disse små detaljer kan fortælle så meget om en historisk figur. Og at man kan forbinde et så formelt symbol som et kongeligt motto med et så uformelt som et folkeligt kælenavn. Det hele hænger sammen, på en eller anden måde. Det er livet, ikke?

Hvornår havde man fri på kongens fødselsdag?

Okay, så du spørger om fri på kongens fødselsdag? Ja, man havde fri! Husker det tydeligt, selvom jeg var lille. Det var i 1960, Frederik den Niende, 50 års fødselsdag. Mega fest! Flag overalt, helt vildt! Jeg var i børnehave, i Vestergade, ved Flakhaven, husker du? Der var så mange børn med flag.

• Skolebørnene havde fri den 11. marts.
• Dronningen, Ingrid, hendes fødselsdag gav også fri, den 28.

Det var fedt, to fridage! To. Hele byen var pyntet, det var så hyggeligt. Der var kakaomælk og kage i børnehaven. Hmm, tror det var kage med smørcreme, ja, absolut smørcreme. Det var lækkert, men jeg fik også en masse slik. Jeg var syg bagefter, haha. Det var noget med mavepine og sådan noget.

Jeg husker det var for længe siden, men skolen gav fri! Det var helt sikkert! De store børn havde også fri, ikke kun os i børnehaven. Det var en stor dag. Så ja, fri på kongens fødselsdag, i 1960. Kan du huske den smørcremekage? Eller var det chokolade? Jeg er ikke helt sikker. Nej, vent, smørcreme, det var det!

Hvad bestemmer kongen i Danmark?

Klokken er alt for meget. Jeg kan ikke sove. Tankerne, de kredser… om kongen. Hvad bestemmer han egentlig? Det er så mærkeligt at tænke på, hans magt.

• Statsministeren. Ja, ham udnævner han. Eller afskediger. Det er jo … en kæmpe beslutning, ikke? At bestemme hele regeringens kurs. Jeg tænker på alle de mennesker, der bliver påvirket. Alle de valg.

• Ministerne. Også dem. Han bestemmer, hvem der skal være ministre, hvor mange der skal være, og hvad de skal beskæftige sig med. Det er et enormt ansvar, må det være. Et sindssygt stort ansvar. Jeg burde ikke tænke så meget på det her, så sent.

• Lovgivning. Hans underskrift. Det er jo det, der gør tingene gyldige. En underskrift. Så simpelt, og dog så utroligt betydningsfuldt. En lille streg, en bekræftelse af magt. Det er vildt. Virkelig vildt.

Jeg føler mig så lille i forhold til det hele. Jeg mener, en underskrift… det bestemmer så meget. Og kongen. Det er absurd. Det er.. ja, absurd. Det er meget absurd, at en enkelt persons underskrift kan betyde så meget. Jeg føler mig lidt svimmel. Måske skulle jeg tage en kop te. Eller bare sove.

Det er jo … et system. Et system, hvor en persons beslutninger har så stor indflydelse. Det er så meget. Jeg prøver bare at forstå det hele.

Det er sent. Jeg er træt. Men jeg kan ikke få det ud af hovedet. Kongens magt. Hans underskrift. Det er … for meget. For meget at tænke på.

Er kong Frederik tatoveret?

Nej, vent… Jeg tænker lige… Frederik den Niende… tatoveringer… Det er sent, og hjernen kører lidt sløvt.

• Søværnet. Ja, det var det. Han var i Søværnet. Det var dengang… mange år siden.
• Det var almindeligt at være tatoveret. Man fik en eller flere, sådan var det bare.
• Han fik så mange… så mange at… ja, det var en masse.
• Mest tatoveret monark… i nyere tid… i Europa… Det er vildt, ikke? Jeg husker at have læst det et sted. Måske i en bog om kongehuset, eller på nettet.

Det er mærkeligt, at jeg sidder og tænker på det her midt om natten. Det får mig til at føle mig… jeg ved ikke… lidt ensom måske? Et eller andet ved tanken om en tatoveret konge, der sad og kiggede på havet, den slags... Det er det mørke der gør det. Og måske, lidt af savnet efter en tid, jeg aldrig har levet.

Jeg er træt. Jeg burde sove. Men jeg tænker bare... den tatoverede konge... Det føles lidt... fjollet, at jeg tænker så meget over det. Hvorfor husker jeg det lige netop nu?

Man siger jo, at man går sig selv i søvne. Måske er det sådan det er. Måske går jeg lige nu i søvne i tankerne. Eller også er det bare mig, der er sent ude.