Er der nogensinde styrtet et fly i Danmark?

Hvilke flystyrt er der sket i Danmark gennem tiden?

Jeg kan huske en frygtelig flyulykke engang. Det var den 8. september 1989, et norsk fly, en Convair 580.

Det styrtede ned ude i Skagerrak, ikke langt fra Hirtshals, sådan cirka 18 kilometer ude tror jeg.

Det var en Partnair Flight 394, og det var den værste flyulykke i vores luftrum nogensinde. Et grimt minde, især for dem der var tæt på.

Hvor sikkert er det at flyve?

Natten sniger sig ind, og tanker fylder mit sind. Flyrejser, ja, det er jo noget, man taler om. Jeg føler en vis usikkerhed, selvom jeg ved, det er latterligt.

• Fly er utroligt sikre. Mere sikre end mange tror, og især mere sikre end bilen, som vi jo nemt glemmer farerne ved. En flyulykke er en sjældenhed, et chok, der ryster verden.

Folk siger, det er det sikreste transportmiddel. Jeg prøver at huske de tal, de nævner. 1 ud af 188.364. Det lyder som et meget lille tal, et uendeligt lille tal. Det burde berolige mig, men alligevel...

• Statistikken taler for sig selv:
  • Flyulykke: ca. 1 ud af 188.364 (2019).
  • Bilulykke: betydeligt højere.

Jeg tror, det er billederne i nyhederne, der sætter sig fast. De der store ulykker, der fylder det hele. De små, dagligdags ulykker i biler, dem ser man jo ikke lige så meget. Det er nok det, der nager mig. En slags irrationel frygt, kan man sige.

• Bus og tog er endnu sikrere. De ligger lige over flyene i sikkerhedsstatistikkerne, hvis man skal være helt præcis. Men forskellen er lille, næsten ubetydelig for os almindelige dødelige, der bare skal fra A til B.

Nogle gange sidder jeg i et fly, og så tænker jeg bare: er det her virkelig sikkert? Er de der vinger virkelig stærke nok? Det er jo skørt at tænke på, når man ved, hvor mange mennesker der flyver hver dag uden problemer.

• Verdens luftfartsorganisationer overvåger alt. Der er strenge regler og kontrol. Sikkerheden er i konstant fokus. Det er ikke noget, der bliver taget let på.

Så, ja, det er ret sikkert. Men frygten... den sidder dybt. Måske er det bare en del af mig. En lille skygge i mørket.

Er det normalt at være bange for at flyve?

Flyskræk (aerofobi) er en almindelig fobi. Mange oplever angst ved tanken om at flyve. Det primære ubehag skyldes ofte manglen på kontrol.

Skal til Mallorca med familien til efterår. Kan allerede mærke det i maven. Den der knude. Hvorfor skal det være sådan? Det er jo totalt irrationelt. Fuldstændig irrationelt.

Det er den der følelse af at være fanget. Man sidder bare der, spændt fast i et metalrør 10 kilometer oppe i luften. Man kan ikke komme væk. Og lydene... alle de mærkelige lyde. Hvad er den der summen? Hvorfor klapper hjulene sådan ind? Man giver bare kontrollen fra sig. Total kontroltab.

Min personlige hadeliste:

• Turbulens. Det værste. Hvert eneste lille bump føles som om, vingen er ved at knække af.
• Takeoff. Den der voldsomme acceleration. Jeg hader det. HADER det.
• Følelsen af klaustrofobi, når døren lukker. Man er bare låst inde.
• At se ud ad vinduet og se, hvor sindssygt højt oppe man er.

Har prøvet at læse statistikker. Man ved jo godt, at det er sikrere end at køre bil. Min hjerne er bare fuldstændig ligeglad med statistik, når vi først er i luften. Ligeglad. Måske man skulle prøve et af de der flyskræk-kurser? Eller bare drikke sig fuld i lufthavnen. Sidst jeg var i Rom i '22 drak jeg to store gin & tonics inden boarding. Det hjalp lidt. Lidt.

Hvor mange lider af flyskræk?

Det er slet ikke kun dig, der oplever det. Faktisk viser undersøgelser, at omkring 40 procent af alle danskere kæmper med en form for flyskræk. Det er et markant tal, der understreger, hvor udbredt frygten for at flyve er i Danmark.

Hvad er frygt for at flyve egentlig? Ja, det er jo dybest set en dybtliggende angst, der trodser logik. Flyvning er statistisk set en af de sikreste transportformer, virkelig, virkelig sikker. Men hjernen? Den er ikke altid lige rationel, vel? Den ser måske en stor metalfugl højt oppe i luften, og tænker, "Det her kan ikke være meningen!" Det er fascinerende, hvordan vores urinstinkter kan overtrumfe kold fakta. Man kunne jo overveje, hvad det er, der får os til at stole så lidt på systemer, vi har perfektioneret over årtier. Det er nok kontroltabet, der nager mest. At man sidder der og bare er passager. Uden mulighed for selv at gribe ind, hvis man følte der var noget galt. En underlig størrelse, den frygt.

Symptomerne er vidt forskellige, men det handler ofte om en følelse af intens uro. Og årsagerne? De er ofte en blanding af flere ting.

• Fysisk ubehag: Hjertebanken, svedige håndflader, kvalme – selv før man er kommet ind i flyet.
• Bekymringer om ulykker: Selvom det er sjældent, så frygter man det utænkelige. Tanken om at styrte er voldsomt.
• Klaustrofobi: Følelsen af at være lukket inde i et relativt lille rum i længere tid. Det kan virkelig sætte gang i panikken.
• Kontroltab: Den dér nagende følelse af, at man ikke selv kan gøre noget ved situationen, når man sidder spændt fast. Det er den, der ofte er den helt store synder.
• Tidligere dårlige oplevelser: Måske en turbulent flyvetur eller en ubehagelig oplevelse i lufthavnen. En enkelt dårlig oplevelse kan sætte sig fast.

Personligt har jeg altid fundet det fascinerende, hvordan vi mennesker finder måder at håndtere sådan en grundlæggende frygt på. Nogle læser, andre lytter til musik, og så er der dem, der ligefrem finder en form for ro i højden, hvilket jeg finder ret misundelsesværdigt. Min egen onkel, han har for eksempel en ritual med at tælle skyerne og altid spise en specifik type chokoladebar. Det er hans måde at skabe en følelse af kontrol på, en lille, personlig anker i en potentielt skræmmende situation. Det viser jo bare, hvor opfindsomme vi er, når det kommer til at mestre vores indre dæmoner, ikke? Og ofte handler det bare om at finde ens egen måde at grounde sig på i situationen. Vi er alle forskellige, og det skal der også være plads til.