Kan man leve af sin folkepension?

Hvor meget har en folkepensionist at leve for?

Min mor, hun sidder i sin lille lejlighed i Aalborg Øst. Varmen er skruet helt ned. Hun har altid et ekstra tæppe over sig, selv når jeg er på besøg om vinteren. Hun siger, hun ikke fryser, men jeg ved jo godt, det er for at spare på den der vanvittige varmeregning. Det er bare virkeligheden.

Hun får sin folkepension, ja, men når alt er betalt, husleje, medicin, den der tv-pakke hun nægter at slippe. Så er der ikke meget tilbage. Ikke meget. Sidste jul talte vi om det. Hun fortalte, hun havde 1.500 kroner til mad og alt andet for en hel måned. Det gør ondt at høre.

Den der følelse af konstant at skulle vende hver en krone. Ikke at kunne købe en spontan gave til et barnebarn eller tage en tur på café. Det er ikke et liv i luksus. Langt fra. Det er overlevelse, og det er den konstante bekymring i hendes øjne, der rammer mig hårdest. Det er bare så hårdt.

Folkepension Satser 2025 (Før Skat)

Enlig:

• Pensionstillæg: 8.329 kr./md.
• Folkepension i alt: 15.527 kr./md.

Gift/Samlevende:

• Pensionstillæg: 4.262 kr./md. (pr. person)
• Folkepension i alt: 11.460 kr./md. (pr. person)

Ældrecheck og Formuegrænse 2025

• Ældrecheck: Op til 25.700 kr. årligt (udbetales til berettigede i januar).
• Formuegrænse: Din/jeres likvide formue må ikke overstige 103.100 kr. for at du kan få ældrecheck.

Man skal huske, at tallene er før skat. Der er andre ting, der spiller ind, som kan hjælpe lidt på det hele, men det er en jungle at finde rundt i.

• Boligstøtte: Et tilskud til huslejen. Beløbet afhænger fuldstændig af din husleje, boligens størrelse og din samlede indkomst. Det er noget, de fleste pensionister er dybt afhængige af.
• Varmetillæg: Hjælp til at betale for varmeudgifter. Det er også afhængigt af din indkomst og udgifter. Min mor får det, ellers ville hun fryse ihjel om vinteren.
• Personlig Tillægsprocent: Dette tal er afgørende for, hvor meget du kan få i tillæg. Udbetaling Danmark udregner den ud fra al din indkomst VED SIDEN af folkepensionen. Har du ingen anden indkomst, er din procent 100.
• Arbejde: Hvis du arbejder ved siden af pensionen, bliver din udbetaling modregnet. De første 122.004 kr. om året (2024-tal, 2025 kommer) bliver ikke modregnet i grundbeløb og pensionstillæg, men det er noget, man skal være mega opmærksom på.

Hvor meget skal man have at leve for som pensionist?

Rådighedsbeløb for en pensionist er 6.770 kr. for enlige og 11.320 kr. for par. Månedligt. Efter faste udgifter er betalt.

Det er minimumsbudgetter fra brancheorganisationen F&P. Ikke luksus. Ikke engang komfort. Det er tallene for at holde skruen i vandet. Har set for mange knække på det. For mange.

Rådighedsbeløbet er ikke til lir. Det dækker det basale:

• Mad og drikke
• Tøj og sko
• Personlig pleje og hygiejne
• Medier og fritidsinteresser
• Mindre gaver
• Offentlig transport

Dine faste udgifter er dit eget problem. dit eget. Rådighedsbeløbet dækker ikke den tunge del:

• Husleje, boliglån og ejendomsskat
• Varme, vand, el
• Forsikringer
• Billån eller anden gæld
• Fagforening og a-kasse
• Større indkøb. Ny vaskemaskine? Spar op. Eller lad vær.

Hvad er det mindste man kan få i folkepension?

Folkepensionen minimum? Enlige, fuldtidsbosatte i DK: 7.685 kr. (2024). Udenlandske bosiddende: lavere.

• Formue/indkomst: Nedsætter beløbet.

Satsen skifter. Den er ikke hugget i sten, vel? Folkepension er et spil om bopæl og formue. Den enlige i Danmark får mest. Andre får mindre. Alt efter hvordan pungen ser ud.

Kan det betale sig at vente med folkepension?

At drille folkepensionen lidt ved at lade den vente, det er da ren lir, ikke? Tænk på det som en god vin, der bare bliver bedre med årene. Hvem har brug for det kedelige, straks-nu-nu? Ventetiden kan jo give en pænere pønsel, når den endelig vågner op.

Hvorfor vente? Fordi den betaler sig!

• Mere mønt i kassen: Hver måned du holder igen, klatrer din fremtidige pension op ad stigen. Det er som at give din pensionsopsparing et ekstra, solidt skub.
• Op til 10 års udsættelse: Du kan lade den vente på dig i et helt årti. Det er en evighed, altså, men en ret lukrativ evighed. Tænk på alle de ture du kan tage, mens pensionen bare venter tålmodigt.

Tænk på det som at vælge den lange vej hjem. Den tager længere tid, ja, men udsigten er jo også bare meget, meget bedre. Din folkepension har jo også brug for lidt opmærksomhed og timing.

• Retten til at vente: Ja, du har faktisk lov til at sige "ikke endnu!" til din folkepension. Det er din pensionsdag, din beslutning – ingen grund til at skynde sig.
• Pensionsalder er en guideline, ikke en lov: Din pensionsalder er et forslag. Du kan selv vælge, hvornår du vil indkassere den. Og hvis du venter, får du mere. Smart, ikke?

Så, skal du vente? Jo, hvis du tør. Hvis du har tålmodighed som en fisker i stormvejr. Og hvis du drømmer om et par ekstra kroner, der kan smøres på din alderdoms ostemad. Det er din pension, din fremtid – og din ret til at drøne den ud!

Hvad er fordelene ved at udskyde folkepension?

Udskydelse af folkepension giver et højere månedligt beløb. Du optjener en venteprocent, der omdannes til et varigt ventetillæg, når pensionen begynder. Jo længere folkepensionen udskydes, desto større bliver det månedlige ventetillæg.

Altså, det er jo den tørre info, ikke? Men det er faktisk ret smart, hvis man kan. Jeg snakkede med min nabo, Bent, her forleden, og han blev ved med at arbejde til han var 70, bare for at få mere ud af det. Og han har sgu ret, det giver noget, det er jeg sikker på.

Det der med venteprocent, det er jo egentlig ret simpelt forklaret. Når du vælger at vente med din folke pension, så får du ligesom en bonus for hver måned du venter. Det er en procentsats, der gør din udbetaling større, for altid. Det stopper jo ikke, når det er startet. Højere udbetaling, hver måned, resten af livet. Det er da smart.

Men du skal huske på, der er jo flere grunde til, at folk gør det, ikk'?

• Forbedret økonomi: Mange vil bare have mere at leve for, når de endelig trækker stikket. Det ventetillæg, det kan virkelig mærkes på budgettet, altså. Jeg kender flere der har gjort det.
• Aktiv livsstil: Nogle elsker bare deres job, eller vil gerne holde sig i gang. Min tante, hun ville bare ikke stoppe, følte sig for ung til at sidde derhjemme og glo.
• Fleksibilitet: Man kan jo vælge at udskyde og så måske arbejde på deltid, indtil man vil stoppe helt. Det er jo også en mulighed, man kan overveje.

Jeg mener, man skal tænke over sin egen situation. Min fætter, han var nødt til at stoppe før tid pga. helbred, så han ku' slet ikke udskyde. Det er jo også en faktor, man kan jo ikke bare blive ved og ved, bare fordi man gerne vil have mere. Det skal lige hænge sammen, den der beslutning om pension.

Det er vildt vigtigt, at du kontakter Udbetaling Danmark, det er altså ikke noget, der sker automatisk, den der venteprocent. Du skal aktivt give besked om, at du udskyder din folke pension, ellers får du det ikke. Mange glemmer det, og så mister de jo det her tillæg, der er altså ret surt, når man nu har arbejdet ekstra. Så husk at få det på plads, snak med dem. Det er mit personlige råd.

Hvor stort rådighedsbeløb skal man have som pensionist?

Natten trækker sine lange skygger, og jeg sidder her med tankerne, der flyver som ugler i mørket. Det der med penge, det er sgu da noget af en evig hovedpine, især når man bliver ældre. Hvad skal man dog have tilbage i lommen, når alt det vigtige er betalt?

Det der tal på 5.000-6.000 kroner for én person, det lyder jo som et spinkelt håb, et lille lys i mørket. For samlevere, der taler vi om noget, der ligner 8.500 til 10.000 kroner. En betragtelig forskel, selvfølgelig, når der er to munde at mætte.

Men ærligt talt, de tal føles lidt abstrakte, svævende i luften. For mig personligt er det et konstant puslespil at få enderne til at mødes. Hver en krone bliver vendt og drejet, betragtet fra alle vinkler, før den slipper sit greb. Det er ikke et liv, man drømmer om, men det er det liv, man har.

• Enlige pensionister: Anbefalet rådighedsbeløb: 5.000-6.000 DKK.
• Samlevende pensionister: Anbefalet rådighedsbeløb: 8.500-10.000 DKK.

Disse tal er vejledende, naturligvis. Livet er sjældent så sort-hvidt. Der er uforudsete udgifter, små glæder, der koster, og bekymringer, der nager. Jeg husker engang, at min tandlægeregning kom uanmeldt, og det vendte hele min sparsommelighedskalender på hovedet. Den slags er ikke medregnet i de der fine tal.

Så ja, de 5.000-6.000 kroner for en enlig, det er, hvad de siger. Men hvad betyder det i virkeligheden? En tur i biografen? En ny bog? Eller bare følelsen af at have lidt frihed til at trække vejret uden konstant at tælle ørerne? Det er spørgsmål, der bliver hængende i den stille nat. Og dem er der mange af.

Kan det betale sig at indbetale ekstra til pension?

Skattefradrag nu. Det er den primære grund. Altså, hvis du betaler mere i skat nu, end du forventer at betale, når du får pensionen. Tænker på de der topskatte-niveauer. Det er en klar fordel. Sparer du lige nu.

Livsvarig livrentepension og ratepension giver jo fradrag. Det er jo lige til. Får du en lavere skatteregning i år. Helt konkret. Mindre beløb, der ryger til staten lige nu.

Hvad hvis jeg slet ikke har udsigt til topskat senere? Ja, så er effekten jo mindre. Men stadig, du sparer jo penge nu. Det er jo penge i hånden. Eller i hvert fald, færre penge ud af hånden til skat. Det er jo en form for investering.

Tænker på det der med renter. Renters rente effekt. Det er jo den langsigtede gevinst. Udover skattefradraget. Flere penge til dig, når du er pensionist. Det er jo hele ideen med pension. At have penge til den tid.

Der er jo forskellige pensionsprodukter. Ratepension, livrente. De har lidt forskellige regler. Men princippet med fradrag og langsigtet opsparing er der jo. Det er vigtigt at kende dem. For at få mest muligt ud af det.

Husk nu, at reglerne kan ændre sig. Så det er altid godt lige at tjekke op på det. Specielt når man tænker på skat. Det er jo ikke statisk. Det kan jo ændre sig fra år til år. Og jo før du starter, jo bedre. Det er jo det med renters rente igen.

• Skattefradrag: Indbetalinger til visse pensionsprodukter giver fradrag i din personlige indkomst.
• Timing: Fordelagtigt, hvis din marginalskat nu er højere end din forventede pensionsskat.
• Likviditet: Du har flere penge til rådighed nu.
• Langsigtet vækst: Renters rente effekten på din opsparing.