Hvis man gifter sig med en udlænding?

At gifte sig med en udlænding i danmark: Krav og proces

At gifte sig med en udlænding i danmark indebærer komplekse juridiske krav, hvor korrekte forberedelser beskytter mod utilsigtede afslag. Grundlæggende kendskab til gældende procedurer sikrer en gnidningsfri sagsbehandling og forebygger unødvendige forsinkelser i forløbet. Læs med her for at forstå alle vigtige betingelser.

Hvad indebærer det at gifte sig med en udlænding i Danmark?

At gifte sig med en udenlandsk statsborger i Danmark er en proces, der kræver omhyggelig forberedelse og overholdelse af en række formelle regler.

Før vielsen kan finde sted, skal parret godkendes af de danske myndigheder for at sikre, at alle ægteskabsbetingelser er opfyldt. Hvis den udenlandske ægtefælle efterfølgende ønsker at bosætte sig i landet, åbner der sig en ny proces med skærpede krav til ægtefællesammenføring ny i danmark.

Ansøgning om prøvelsesattest hos Familieretshuset

Første skridt mod ægteskabet er at indhente en prøvelsesattest.
Denne attesterer, at parret opfylder de juridiske betingelser for at indgå ægteskab under dansk lovgivning. Begge parter skal dokumentere deres identitet, lovlige ophold i landet og nuværende civilstand. Processen foregår digitalt, og der er som regel en sagsbehandlingstid, man skal tage højde for i tidsplanen.

Nói thật, nhiều cặp đôi thường chủ quan ở bước chuẩn bị giấy tờ này, để rồi mất thêm hàng tuần chỉ vì thiếu civilstandsattest (giấy độc身) được hợp pháp hóa hợp lệ.
Hãy kiểm tra thật kỹ các yêu cầu văn bản từ Familieretshuset før du nộp.

Betingelser og krav for at indgå ægteskab

For at blive gift i Danmark skal grundlæggende habilitetsbetingelser være opfyldt.
Ingen af parterne må tvinges ind i ægteskabet, og tvangsægteskaber er strengt ulovlige og afvises af systemet. Desuden skal begge parter være fyldt 18 år, og eventuelle tidligere ægteskaber skal være formelt ophørt med gyldig dokumentation som skilsmissebevilling eller dødsattest.

Processen for ægtefællesammenføring i Danmark

Hvis den udenlandske partner vil bo i Danmark efter vielsen, skal der indsendes en ansøgning om ægtefællesammenføring.
Området er underlagt strenge regler, herunder krav til ægtefællesammenføring 24 års reglen, som kræver, at begge parter som udgangspunkt er fylt 24 år, når sagen afgøres. Derudover stilles der krav om boligforhold, økonomisk sikkerhedsstillelse samt parrets samlede tilknytning til landet.

Her er den del som ofte overrasker folk - de økonomiske krav og sagsbehandlingstider kan være ret krævende.
Ansøgningsgebyret for ægtefællesammenføring ligger på ca. 12.280 kr. i 2026, og der skal desuden stilles en bankgaranti på omkring 122.000 kr., afhængigt af de konkrete regler. Sagsbehandlingstiden hos SIRI og Udlændingestyrelsen ligger typisk på 7 til 10 måneder.

Vielse i Danmark vs. Vielse i Udlandet

Vielse i Danmark

• Kræver grundlæggende papirer som pas, lovligt ophold og civilstandsattester.
• Anerkjendelsen af vielsen er som regel ligetil i det danske administrative system.
• Kræver godkendelse af Familieretshuset med digital ansøgning.

Vielse i Udlandet

• Kræver efterfølgende legalisering med Apostille eller ambassadestempel for at blive anerkendt i Danmark.
• Kan være lettere, hvis familien befinder sig i udlandet, men kræver godkendelse bagefter.
• Følger det pågældende lands lokale love og ceremonielle skikke.

Mai og Thomas - Vejen gennem Familieretshuset

Mai, som er fra et land uden for EU, mødte Thomas i København, og de besluttede at blive gifte for at bygge en fremtid sammen i Danmark.

Første forsøg gik i hårknude, fordi de glemte at få legaliseret Mais civilstandsattest med det korrekte stempel, hvilket betød et afslag på prøvelsesattesten i første omgang.

Efter at have indhentet de rette dokumenter og oversat dem via en autoriseret translatør, indsendte de ansøgningen på ny til Familieretshuset med stor tålmodighed.

Efter knap to måneder fik de godkendt prøvelsesattesten, blev viet på rådhuset, og kunne derefter starte processen med ægtefællesammenføring hos SIRI.

Denne artikel giver generel information om reglerne for vielse og ægtefællesammenføring i Danmark og udgør ikke juridisk rådgivning. Lovgivningen kan ændre sig, og det anbefales at kontakte relevante myndigheder som Familieretshuset eller SIRI for individuel sagsbehandling.