Hvornår skal man ikke betale moms?

hvornår skal man ikke betale moms? Grænse på 50.000 kr.

At forstå hvornår skal man ikke betale moms hjælper mindre virksomheder og freelancere med at undgå uventede afgifter. Manglende indsigt i disse regler kan føre til uforudsete udgifter til lønsumsafgift og manglende fradragsret.

Hvornår skal man ikke betale moms?

Man skal primært ikke betale eller opkræve moms i tre situationer: når man handler som privatperson, når en virksomheds omsætning er under den momsfrie grænse på 50.000 kr., eller hvis man sælger særlige momsfritagne ydelser. Reglerne afhænger fuldstændigt af din konkrete situation, og om du agerer som privatperson eller erhvervsdrivende.

Det kan virke temmelig uoverskueligt at hitte ud af de danske afgiftsregler. Da jeg startede min første mindre konsulentvirksomhed, brugte jeg flere aftener med svedige håndflader over Skattestyrelsens vejledninger. Frygten for at overse en deadline eller opkræve for litt var enorm. Men virkeligheden viste sig at være mere logisk, så snart man deler reglerne op i faste kasser. Men der er en fælde. Mange glemmer nemlig, at momsfritagelse sjældent betyder, at man slipper helt for afgifter.

Momsregler for privatpersoner og almindelige lønmodtagere

Som privatperson skal du aldrig opkræve moms, når du sælger dine brugte ting på platforme som DBA eller Trendsales. Hvis du er ansat som almindelig lønmodtager, freelancer eller vikar og modtager din indkomst som A-indkomst, skal der heller ikke afregnes moms.

Reglerne er helt klare her. Salg af private ejendele falder uden for momslovens anvendelsesområde, fordi der ikke er tale og en økonomisk virksomhed. Men pas på. Grænsen mellem privat salg og erhvervsmæssig handel kan være hårfin. Hvis du systematisk opkøber tøj eller elektronik med det formål at sælge det videre med gevinst, betragter myndighederne dig hurtigt som en virksomhed. Gør du det, klapper fælden med det samme.

Bagatelgrænsen: Små virksomheder med omsætning under 50.000 kr.

Mindre virksomheder og freelancere med B-honorar er fritaget for momsregistrering, så længe den samleden omsætning holder sig under momsfri grænse 50000 kr inden for en løbende periode på 12 måneder. Hvis ^[1] du fra start ved, at din omsætning vil overstige denne grænse, skal du hvornår skal man momsregistreres med det samme.

Nye iværksættere begår ofte den fejl at tro, at grænsen på de 50.000 kr. følger kalenderåret. Det er en farlig misforståelse. Grænsen gælder for en hvilken som helst sammenhængende periode på 12 måneder. Hvis du omsætter for 45.000 kr. i efteråret og 10.000 kr. i de fractioner af det nye år, har du overskredet grænsen. Du skal registreres senest 8 dage før, at overskridelsen finder sted. Overholder du ikke dette, kan du ende med en efterregning, hvor Skattestyrelsen opkræver momsen af hele dit salg bagud i tid. Det kan gøre ondt på enhver opstartsvirksomhed.

Særlige momsfritagne brancher og ydelser ifølge Momsloven

Ifølge Momslovens paragraf 13 er en række specifikke brancher og ydelser helt fritaget for at lægge moms på deres kerneydelser. Dette gælder blandt andet sundhedsbehandling, skoleundervisning, forsikring samt privat boligudlejning.

Fritagelsen i loven er lavet for at beskytte forbrugerne mod fordyrende afgifter på vitale samfundsydelser. Følgende hovedområder er omfattet af momsfritagelsen: Sundhed og behandling: Læger, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer skal ikke opkræve moms for selve patientbehandlingen. Undervisning og kurser: Almindelig skole- og universitetsundervisning samt sprogundervisning er fri for moms. Finans og forsikring: Bankforretninger, lån, aktiehandel og forsikringsydelser er undtaget fra momspligten. Fast ejendom: Salg af brugte bygninger samt udlejning af boliger til private sker uden moms. Kunstnerisk virksomhed: Forfattere og komponisters salg af egne originale værker er fritaget.

Fælden ved momsfritagelse: Lønsumsafgift og tabt fradragsret

Momsfritagne virksomheder skal i stedet betale lønsumsafgift til Skattestyrelsen, hvis deres afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder. ^[2] Samtidig mister disse virksomheder retten til at få momsfradrag for de varer, værktøjer og maskiner, de indkøber til forretningen.

Her er det, at filmen knækker for mange nyopstartede behandlere. Lønsumsafgiften er en særskilt afgift på virksomhedens lønninger eller overskud. For liberale erhverv som psykologer eller fysioterapeuter afregnes afgiften typisk efter den såkaldte metode 4, hvor satsen udgør 4,12 procent af både lønsummen og det skattemæssige overskud. ^[3] At være hvornår er man fritaget for moms betyder altså ikke, at man er afgiftsfri. Tværtimod kan det være en økonomisk ulempe, fordi du skal betale fuld moms på din computer, din kontorstol og dine behandlerredskaber uden at kunne trække en eneste krone fra.

Momsfritagelse vs. Momspligt: Hvad betyder det for dig?

Momsfritaget virksomhed

• Skal typisk betale lønsumsafgift af overskud og lønninger (ofte 4,12 procent).

• Du skal ikke lægge 25 procent moms oven i dine priser over for kunden.

• Ingen ret til fradrag. Du betaler fuld pris inklusiv moms på alt udstyr.

Momspligtig virksomhed

• Skal ikke betale lønsumsafgift af den momspligtige omsætning.

• Du skal altid opkræve 25 procent salgsmoms på dine varer og ydelser.

• Fuld fradragsret. Du får købsmomsen refunderet på alt erhvervsmæssigt udstyr.

Annas rejse som selvstændig psykolog: En dyr lærestreg

Anna, en nyuddannet psykolog på 29 år fra Aarhus, startede sin egen private praksis i begyndelsen af året. Hun var lykkelig over, at hendes terapeutiske samtaler var momsfritagne, og hun glædede sig til at holde priserne nede for sine klienter.

Først gik alt strygende, og hun brugte hurtigt omkring 40.000 kr. på at indrette sit nye kliniklokale med dyre designermøbler, computer og belysning. Hun gemte alle kvitteringer i den tro, at hun bare kunne trække momsen fra i sit første regnskab.

Ved årets afslutning fik hun et chok under et møde med en revisor. Da hendes ydelser var momsfritagne efter momslovens paragraf 13, havde hun absolut ingen fradragsret for købsmomsen. De 10.000 kr., hun havde regnet med at få tilbage, var tabt.

Ovenikøbet havde hendes overskud rundet 120.000 kr., hvilket betød, at hun nu skulle efterregistreres for lønsumsafgift og betale en uforudset afgift bagud i tid, hvilket lærte hende, at momsfritagelse kræver tættere rådgivning.