Hvornår er man lavere middelklasse?

Den flydende grænse: Hvornår er man egentlig lavere middelklasse i Danmark?

At definere sociale klasser er en kompleks øvelse, der sjældent giver entydige svar. Mens begreber som “lavere middelklasse” ofte bruges i daglig tale, er der ingen officiel, universel definition i Danmark. Alligevel forsøger vi at navigere i dette landskab og præcisere, hvad der typisk karakteriserer denne socioøkonomiske gruppe.

I stedet for faste, ufravigelige tal, må vi fokusere på en række indikatorer. En af de mest brugte er disponibel indkomst efter skat. En årlig indkomst på under 181.500 kr. kan ofte bruges som et pejlemærke for den lavere middelklasse. Dette tal er dog et gennemsnit og skal ses i kontekst. Enlige forældre med én indkomst vil f.eks. opleve en markant anderledes økonomisk virkelighed end et par med to indkomster, selvom deres samlede indkomst er den samme.

Mere end bare tal:

Disponibel indkomst er kun én brik i puslespillet. Andre faktorer spiller en væsentlig rolle i at fastslå, om man tilhører den lavere middelklasse:

• Formue: Besiddelse af aktiver som hus, bil, og opsparing spiller en betydelig rolle. En lav indkomst kan kompenseres af en vis formue, mens en høj indkomst kan modvæges af betydelige gældsbyrder.
• Uddannelse: Uddannelsesniveau har en tæt sammenhæng med indkomst. Personer med en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse vil typisk være repræsenteret i den lavere middelklasse, mens akademikere ofte placeres i en højere indkomstgruppe.
• Boligforhold: Ejendom eller lejebolig, boligens størrelse og beliggenhed er faktorer, der afspejler økonomisk status.
• Forbrugsmønster: Det er vanskeligt at kvantificere, men forbrugsmønsteret – typen af dagligvarer, ferierejser og fritidsaktiviteter – afspejler ofte tilhørsforholdet til en social klasse.

En flydende grænse:

Det er derfor vigtigt at understrege, at grænsen mellem den lavere og øvre middelklasse er flydende. 181.500 kr. er et skønsmæssigt tal, der kan variere alt efter familiestørrelse, geografisk placering og de faktorer, vi har nævnt ovenfor. En husstand i en dyrere region, der tjener 170.000 kr. årligt, kan opleve en mere presset økonomisk situation end en husstand i en billigere region, der tjener 200.000 kr.

I stedet for at fokusere på faste tal, bør vi fokusere på den økonomiske tryghed eller mangel på samme. Er man i stand til at dække de basale behov, opnå en vis grad af økonomisk sikkerhed og have midler til uforudsete udgifter? Dette spørgsmål er måske mere relevant end at forsøge at placere sig præcist i en social klasse.