Hvor ser jeg mine samlede pensioner?

Hvor ser jeg mine samlede pensioner? Find overblikket her

At bevare overblikket over dine opsparinger beskytter din fremtidige økonomi mod ubehagelige overraskelser. For at finde ud af, hvor ser jeg mine samlede pensioner, skal du blot bruge din digitale adgang til den officielle samlingsplatform. Forståelse af dine rettigheder og midler sikrer dig mod potentielle tab.

Sådan får du det fulde overblik over din pension

Du ser nemmest dine samlede pensioner ved at logge på portalen PensionsInfo med dit MitID, hvor dine oplysninger fra pensionsselskaber, banker og det offentlige samles automatisk. Dette giver dig et klart og øjeblikkeligt få overblik over pension over både dine private opsparinger, arbejdsmarkedspensioner og forventede offentlige ydelser som folkepension.

Mange overser betydningen af at holde øje med deres fremtidige økonomi. Faktisk viser statistikker, at 53 procent av danskerne ikke har tjekket deres pension i løbet af det seneste år. Det er en udbredt tendens - og jeg må ærligt indrømme, at jeg selv hørte til den gruppe i en del år - at lade pensionsindbetalingerne køre fuldstændig på automatpilot uden at skænke det en tanke.

Men med en samlet dansk pensionsformue, der runder knap 4.962 milliarder kroner, er der enorme beløb på spil for den enkelte forbruger. Portalen havde i 2024 hele 7,4 millioner logins fra 1,9 millioner unikke personer, hvilket vidner om, at flere tager kontrol over deres tal.

Hvis du ikke tjekker dine ordninger, risikerer du, at gamle opsparinger fra tidligere ansættelser langsomt ædes op af faste administrationsgebyrer.

Hvilke data henter systemet automatisk?

Når du logger ind, foretages der en automatisk synkronisering med eksterne databaser. Systemet samler informationer fra tre primære søjler: Offentlige ydelser: Den forventede folkepension samt din ATP Livslang Pension. Arbejdsmarkedspensioner: De ordninger, der er oprettet via dine nuværende eller tidligere arbejdsgivere. Private opsparinger: Pensioner eller aldersopsparinger, du selv har startet i dit eget pengeinstitut. At se din status jævnligt besvarer spørgsmålet om, hvordan tjekker jeg min pension på en struktureret måde.

Det tager typisk under to minutter at generere overblikket. Hurtigt og effektivt. Men der er en kritisk detalje, som mange overser, når de analyserer de rå tal - og denne specifikke fælde, som handler om beskatningstype, vil jeg forklare nærmere i afsnittet om udbetalte beløb længere nede for at give et samlet overblik pensionsordninger.

Brug af din pensionsrapport til finansiel optimering

Portalen er ikke kun til passiv kigning, da du kan generere og downloade en komplet pensionsrapport, som kan sendes direkte til din bankrådgiver eller en uafhængig finansiel ekspert. Denne funktion gør det muligt at modtage kvalificeret rådgivning baseret på faktiske tal frem for løse estimater.

Sjældent har jeg set et værktøj, der letter dialogen med banken så markant. Da jeg første gang skulle omlægge mit realkreditlån, bad min rådgiver om min pensionsrapport for at vurdere min langsigtede betalingsevne. Rapporten indeholder en unik adgangskode eller kan downloades som een sikker fil, hvilket sikrer, at dine følsomme data ikke havner i forkerte hænder. Ved at dele disse data sikrer du, at din rådgiver kan se præcis, hvor meget har jeg i pension, og hvordan dine tilknyttede forsikringer dækker ved eventuel tab af erhvervsevne.

Tjek de skjulte omkostninger. Det betaler sig. I gennemsnit indbetalte godt 2,7 millioner danskere 56.590 kroner om året til deres pension i 2025, hvilket gør det til en af de største løbende investeringer i privatøkonomien. At lade disse penge stå spredt uden en overordnet plan svarer til at smide procenter i skraldespanden.

Forstå forskellen på dine tal før og efter skat

Et af de største problemer for almindelige forbrugere er at gennemskue, om de viste pensionstal er angiveligt før eller efter skat. Som hovedregel vises dine opsparinger som bruttotal på oversigten, hvilket betyder, at der skal afregnes indkomstskat eller afgift, når pengene engang udbetales.

Her er den kritiske detalje og fælde, som jeg teasede for tidligere: Mange begår den fejl at tro, at det samlede beløb på skærmen er det beløb, de får udbetalt til deres bankkonto som pensionister. Det er direkte forkert. En traditionel ratepension eller livrente beskattes som personlig indkomst ved udbetaling, hvilket kan fjerne en betydelig del af værdien afhængigt af din fremtidige skattesats. Aldersopsparingen er derimod skattefri ved udbetaling, fordi du allerede har betalt skat af de penge, du indbetalte. Hvis du ikke kender denne forskel, risikerer du at planlægge dit seniortilværelse ud fra et urealistisk højt rådighedsbeløb.

Gør regnestykket færdigt. Det skaber tryghed. Undersøgelser viser, at over en million danskere har mere end 1 million kroner stående i pension, men kønsforskellene er udtalte, da mænd udgør 56 procent af denne gruppe mod kvindernes 44 procent. Dette skyldes ofte forskelle i barselsorlov, deltidsarbejde og valg af investeringsrisiko i løbet af karrieren. Du kan let se pension på pensionsinfo for at følge din egen udvikling.

Sammenligning af platforme til pensionstjek

Du kan undersøge dine pensionsforhold via flere forskellige digitale indgange. Her ser du, hvordan de adskiller sig fra hinanden.

PensionsInfo

- Giver mulighed for at generere en sikker rapport direkte til eksterne rådgivere.

- Giver et samlet helhedsbillede af hele din pensionsportefølje og dine forsikringer.

- Henter automatisk data fra stort set alle pensionsselskaber, banker og statslige registre.

Eget pensionsselskab

- Kan sjældent eksportere data fra konkurrerende selskaber direkte til din bank.

- Giver mulighed for aktive investeringsvalg, risikojustering og direkte profilændringer.

- Viser kun de specifikke ordninger, du har stående hos den pågældende udbyder.

Borger.dk

- Ingen direkte eksportfunktion af private aftaler til brug for kommerciel rådgivning.

- Anvendes til ansøgning om folkepension og beregning af tillæg baseret på indkomst.

- Fokuserer primært på de offentlige ydelser som folkepension og udbetalinger fra staten.

Thomas og de glemte klatpensioner

Thomas, en faglært tømrer på 42 år fra Odense, havde arbejdet under fire forskellige overenskomster i sit arbejdsliv. Han havde aldrig tjekket sin pension, fordi han syntes, det virkede uoverskueligt og kedeligt.

Efter en opfordring fra en kollega loggede han endelig på portalen med sit MitID. Synet chokerede ham, da der tonede fem forskellige pensionsordninger frem på skærmen hos forskellige udbydere.

Han opdagede, at to mindre ordninger fra hans tidlige tyvere summede op i småbeløb, som hvert år blev mindre på grund af administrative gebyrer. Han indså hurtigt, at hans passivitet kostede ham reelle penge.

Thomas tog fat i sit nuværende selskab og fik samlet tre af de gamle klatpensioner ét sted. Det sparede ham for over 1.200 kroner om året i faste gebyrer og gav ham langt bedre kontrol over investeringerne.