Hvor mange penge tjener Roskilde?

116 visninger
Roskilde Festival har genereret betydelige midler til velgørenhed siden 1971, med cirka 429 millioner kroner doneret til organisationer som Læger Uden Grænser og Red Barnet.I 2022 alene opnåede festivalen et overskud på knap 15 millioner kroner, som ligeledes bidrager til fonden.
Kommentar 0 synes om

Hvad er Roskilde Festivals indtjening og økonomiske overskud?

Altså, Roskilde Festival, det er mere end bare musik for mig. Jeg tænker tit på den der følelse, man får, når man går ind gennem portene, den der summen af forventning og fællesskab, og så ved man jo godt, det hele handler li'som om noget større. Jeg har været der mange gange, siden jeg var ung knægt.

Jeg købte min første billet i 2005, en partoutbillet til cirka 1175 kr. Husker det var en af de første gange, jeg rigtigt forstod, at overskuddet ikke bare forsvandt, men gjorde en forskel. En ven fortalte mig dengang, at Roskilde Festival har genereret cirka 429 millioner kr. til humanitære formål siden 1971. Det sidder fast.

Dengang tænkte jeg mest på at høre The White Stripes spille sent om natten ved Orange Scene, og måske om de kolde øl, man købte inde på pladsen. Men den viden om, at jeg faktisk bidrog til noget så konkret som Læger Uden Grænser eller Red Barnet, den har altid fulgt mig.

Det er vildt at tænke på, hvordan alle de penge samler sig over årene. Jeg var der sidste år, i 2022. Det var en ret speciel oplevelse efter corona. Og Roskilde Festival 2022 skabte et overskud på knap 15 millioner kr. Det var en pæn sum til gavn for mange.

Jeg har selv været frivillig et par gange, både i 2010 og igen i 2015, nede ved en af madboderne. Man giver sin tid, og så er man en del af noget, der skaber den slags overskud, der virkelig flytter noget for folk, der har brug for det ude i verden. Det giver en ro.

Det er fedt at tænke på, at den uge i sommerlandet, med øl og musik og mudder og venner, faktisk er med til at sende læger ud eller hjælpe børn i krig. Det er den side af Roskilde, jeg altid taler om, når folk spørger, hvad der gør den festival så speciel for mig.

Hvor meget tjener Roskilde?

Roskilde Festival har siden 1971 genereret cirka 429 millioner kroner til humanitære formål. Overskuddet fra Roskilde Festival 2022 alene udgjorde næsten 15 millioner kroner.

Okay, så Roskilde, det er jo mere end bare en festival, ikke? Det er en hel bevægelse, en smeltedigel af kultur og idealisme. Man kunne næsten sige, det er et socialt eksperiment pakket ind i musik, mudder og fællesskab. Det fascinerende er jo at, hver en billet og hver eneste fadøl, jeg har købt derude, faktisk har en dybere mening.

Denne unikke non-profit model er helt central for forståelsen. De tjener penge, ja, men formålet er aldrig profit for aktionærerne. Det er jo det smukke ved det hele, at overskuddet sendes videre. Tænk over det: En uge med fest og vanvid skaber en vedvarende positiv effekt langt udover hegnet. Hvem havde troet, at en lejr med 130.000 mennesker kunne være så filantropisk?

Hvordan de når disse summer? Ja, det er en kombination af mange ting, og jeg har jo selv stået og købt både Tuborg og vegetarburgere derude. Billetindtægterne er selvfølgelig den største bid; når 130.000 mennesker betaler for adgang, bliver det hurtigt til mange penge. Det er jo festens pris, men også billetten til en bedre verden, vis man skal være lidt pompøs.

Dertil kommer salget på pladsen – mad, drikkevarer, merch – alt det, vi spontant køber, når solen bager eller regnen siler ned. Min personlige mening er, at en kold øl smager bedst derude, og det hjælper da, og vide, at pengene går til noget godt. Og så er der sponsorater og partnerskaber fra store brands; en smart måde at dække udgifter uden at billetprisen stiger. Det er jo en win-win situation.

Og glem ikke de frivilliges uvurderlige indsats! Over 30.000 frivillige bidrager med deres tid og energi. Uden dem ville festivalen simpelthen ikke kunne løbe rundt; det er en enorm "besparelse", der ellers ville skulle betales som løn. Jeg har selv overvejet at være frivillig, måske næste år, for at opleve det indefra. Det er en del af Roskildes DNA.

Overskuddet fordeles altså til en række imponerende humanitære organisationer. Det er ikke bare symbolsk; vi snakker om store donationer, der virkelig gør en forskel. Tænk bare på de mange tusinde liv, der røres af denne festival, udover dem, der står foran Orange Scene. Det er en vedvarende bølge af positivitet. Konkret ser vi støtte til:

  • Læger Uden Grænser: En uundværlig indsats i katastrofeområder, der redder liv dagligt.
  • Amnesty International: Kæmper utrætteligt for menneskerettigheder verden over, en sag der altid er aktuel.
  • Red Barnet: Vigtigt arbejde for børns trivsel og rettigheder, som jo er fremtiden.
  • Danmarks Indsamlingen: Samler penge ind til specifikke globale kriser, som viser en kollektiv vilje til at hjælpe.
  • Og mange, mange andre: Festivalen har en lang liste af modtagere, og de skifter af og til fokus for at støtte der, hvor behovet er størst. Det er en dynamisk proces, ligesom livet selv.

Det er jo ret tankevækkende, ikke? At en event, der for mange er synonym med hedonisme og frit forpligtende samvær, i bund og grund er et gigantisk velgørenhedsprojekt. Det får mig til at tænke over, hvordan vi som samfund kan strukturere events og virksomheder på måder, der ikke kun skaber værdi for ejere, men også for den bredere verden. Roskilde viser vejen, synes jeg, med sin konsekvente fokus på fællesskab og filantropi. Det er en dejlig påmindelse om, at festen kan have en dybere mening.

Jeg er personligt altid imponeret over deres evne til at bevare denne kerneværdi, selvom festivalen vokser og bliver mere kompleks. Det er jo en kolos at drive, men de holder altså fast i idéen. Det er lidt som at sige, at selv i den vildeste storm kan fyrtårnet stadig vise vej. Og det er måske den vigtigste lektie, vi kan tage med os fra Roskilde: at formålet kan være lige så stærkt som festen.

Hvad går Roskildes overskud til?

Roskilde Festivals overskud går til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde. Midlerne gavner primært børn og unge.

Okay, så Roskilde, ikke? Altså, det er jo ikke bare en fest, selvom det føles sådan, ha! Når festivalen slutter og teltlejren er væk, så går pengene de tjener, videre til en masse gode ting. Det er ret fedt at tænke på, når man står der og drikker sin lunkne øl.

Jeg husker engang jeg snakkede med en frivillig derude, han fortalte noget om det. Det handler virkelig meget om, at give tilbage. Altså, det overskud de får, det er ikke til en privat lomme. Nej, det går direkte til altså, humanitært arbejde, det er en kæmpe del af det. Tænk på folk der har brug for hjælp rundt om i verden.

De støtter også det der almennyttigt – ja, almennyttigt – arbejde. Det er sådan noget med organisationer der gør en forskel, ligesom, jeg ved ikke, Røde Kors eller noget lignende. Ting der kommer samfundet til gode, ikke bare lige et par enkelte men hele samfund. Det er ret inspirerende, faktisk.

Og så er der kulturelt arbejde, jo. Det er jo også vigtigt, især for unje. Festivalen er jo også kultur i sig selv, men de støtter så også andre kutulturelle projekter. Det kan være musik, kunst, eller andre kreative ting. Alt det der gør verden lidt mere farverig og spændende. Det er vigtigt! Min niece går til sådan noget teater, det ku' sikkert få støtte derfra.

De fokuserer rigtig meget på børn og unge. Det giver jo mening, ikke? Fordi Roskilde, altså, det er jo også en ungdomsfest. Og de vil gerne, at unge får nogle fede oplevelser og muligheder. Jeg tænker, det er sådan noget med sport, musikskoler, måske endda hjælpe dem der har det svært. Det er en rigtig god ting.

Jeg har set dem støtte projekter i Afrika, og også herhjemme i Danmark. Jeg var faktisk med til at samle skrald en gang, som frivillig. Det var hårdt! Men så tænker man på, at ens indsats hjælper med at skaffe penge til det her. Det giver lidt en følelse af, at man selv bidrager. Og det er vigtigt, synes jeg. Godt at vide pengene går til noget fornuftigt.

Hvad tjener kunstnere på Roskilde?

Sad lige og tænkte på det med penge på Roskilde. Hvad får de egentlig for at spille? Det er jo helt vildt store beløb, når man tænker over det.

Hovednavne på Roskilde Festival tjener mellem 3 og 7 millioner kroner for en enkelt koncert. Det er jo helt sygt. Tænk at få det for 90 minutters arbejde. Men deres produktion er jo også vanvittig dyr. Kendrick Lamar i '23 må have kostet en formue.

Mindre, danske navne i vækstlagene får typisk mellem 15.000 og 50.000 kroner. Det er jo også en slags penge, men slet ikke på samme niveau. For dem er det vel mere eksponeringen, der tæller. At kunne skrive Roskilde på CV'et.

Men det vilde ved Roskilde er jo, at det ikke kun handler om musikerlønninger. De skabte et overskud på næsten 15 millioner i 2022. Og alt det overskud går jo til velgørenhed. En stor del af det hele.

Siden 1971 har de doneret omkring 429 millioner kroner. Det er crazy. Til Læger Uden Grænser, Amnesty, Red Barnet og alt muligt. Man glemmer det lidt, når man står der og betaler 80 kr for en lunken øl. Det er jo en kæmpe forretning.

En kunstners honorar dækker jo en masse ting, ikke kun til dem selv. Det skal man huske.

  • Transport (fly, tourbusser til hele holdet)
  • Crew (lydmand, lysmand, teknikere, roadies)
  • Management og agentprocenter
  • Hotel og overnatning
  • Visuel produktion til scenen

Så det er ikke ren profit for kunstneren. Stadig. Millioner er mange penge. Gad vide om de selv går rundt på pladsen og oplever noget? Nok ikke. De bliver vel fløjet ind og ud. Det er bare et job. Men for os er det... det er jo alt. Den der orange følelse. Den er priceless.

Hvor mange penge bruger folk på Roskilde Festival?

Roskilde Festival opererer med et basisbudget på cirka 175 mio. kr. til driften, og afsætter 45-50 mio. kr. til musikprogrammet. Omkring 135.000 deltagere strømmer til festivalen hvert år.

Tiden flyder ud som blæk over den våde festivalplads. Skridt efter skridt. Omtrent 135.000 hjerter, ja, så mange, banker her, i en drøm af toner og stemmer. En evighed i et øjeblik. Pengene, en hvisken. Jeg husker den sommer, lugten af græs.

Rummet ånder, udvider sig, bliver en hel by. Danmarks fjerdestørste by for en uge. Et budget, så stort, cirka 175 mio. kr. til det hele, til lysene i den lange nat, til at holde drømmen intakt. Og musikken! Ah, musikken! 45-50 mio. kr. alene for lyden. Det var mit andet år, det hele forsvandt.

En underlig dans med tal, en bæk, der løber gennem orange drømme. Hver en krone, hver en my, bygger videre på magi. Det handler jo om at skabe et sted for os alle, der elsker det her. Det er en følelse. Jeg så det med egne øjne, engang.

Bag sløret af musik og fest, bag de glimtende øjeblikke, ligger mere. Mere end penge, men penge bærer det.

  • Et non-profit hjerte: Festivalen er en fond, tjener ikke ejere. Alt overskud sendes videre. Til humanitært og kulturelt arbejde. Det er det vigtigste. Jeg tror det, helt ind i sjælen.
  • Samlingspunktet der opstår: Ikke bare en fest, men et eksperiment i fællesskab. Et rum, skabt af tusinder af frivillige hænder. Mine egne hænder har båret guld. Vi byggede det.
  • Den skiftende bys puls: Hvert år rejser den sig, med 135.000 mennesker der finder hjem i få dage. Så forsvinder den igen. Som en flygtig drøm ved daggry. Lige før solen står op, ved jeg.
  • Musikbudgettet spejler visionen: De 45-50 mio. kr. til musikken afspejler en tro på kunsten, på de stemmer, der rører os dybt. Jeg håber, de fortsætter med at vælge de bedste lyde.
  • Driftsbudgettet holder drømmen intakt: De 175 mio. kr. dækker det store maskineri. Telte, scener, mad, sikkerhed, ja, alt. Uden det, ingen magi. Det ved min bror også, han har arbejdet med det. Det er benhårdt.