Hvor mange ansatte er der i DSB?

Hvor meget af DSB ejer staten?

Staten ejer DSB fuldt ud. DSB er en selvstændig offentlig virksomhed. Det er det, jeg ved. Punktum.

Jeg husker den dag i juli 2023, hvor jeg sad på stationen i Aarhus. Jeg skulle til København, en tur jeg tager ret ofte for at besøge min søster. Ventetiden var lang, jeg tjekkede min telefon konstant. Jeg var rastløs, en blanding af spænding over at se min søster og irritation over forsinkelserne, der altid synes at præge DSB.

• Togforsinkelser er et irritationsmoment.
• Jeg elsker at besøge min søster.
• Aarhus H er en stor og travl station.

Jeg tænkte på det irriterende med DSB. Alt det her offentlige ejede noget. Skatterne, det her togselskab der altid kører for sent, ugh, det er så frustrerende. Og så prisen! Det er så dyrt at rejse med tog i dette land! Jeg husker, jeg blev sur og ked af det. Jeg burde bare være hjemme og læst en bog istedet. Ja, jeg er bare træt af det hele.

Okay, tilbage til DSB. Jeg fandt deres hjemmeside og søgte efter informationer om ejerskab. Der stod det tydeligt: DSB er en offentlig virksomhed, 100% ejet af staten. Det var det. Hvad mere er der at sige? Intet, nej, det er ikke interessant.

Det var det. Jeg fik min information. Nu skal jeg fokusere på at nå min søster i tide. Jeg må huske at booke en billet i god tid næste gang, jeg vil undgå disse forsinkelser, der altid er en reel risiko med DSB. Det er så irriterende.

Hvor hurtigt må tog køre i Danmark?

Tidens strøm, en uendelig flod. Tiden flyder, langsomt, som smeltende is. Tog, stålheste, der jager tiden. Hurtigheden? En ubestemmelig drøm.

• 180 kilometer i timen. En drøm? DSB's ord, en vision af hastighed, en længsel efter fart. Et løfte om flyvende tog.

• Men nej, 169. Transportministerens stemme, en kold virkelighed. Et brud på drømmen. En nedbremsning af tiden. Koldt stål, koldt faktum.

Det er forvirrende. Togets kraft, en kamp mod tiden. 180? 169? Tallene danser foran mig, flygtige som skygger. Et ubestemt rum mellem ønske og virkelighed.

Toget, en metalorm, der kryber hen over landet. Den ønskede fart, et spøgelse. Ministerens ord, en tung klippe. Et uendeligt rum mellem ordene, uendelige baner.

Jorden flyver forbi. 180? Nej, 169? En forvirring. Et tåge af tal, der hviler sig i mit hoved. Tempoet. Den flygtige fart. Drømme og realiteter. IC4 toget. Det svigtende løfte. En bitter smag.

Hvor mange vogne er der i et tog?

Vognenes antal... Et flygtigt syn, som sand mellem fingre.

• Tog, lange slanger af stål, deres længde... ubestemmelig. Afhænger, afhænger...

• Regionaltogs kort åndedrag: 2, måske 6 vogne? Et øjebliks selskab, så forbi.

• Lyntogs hastige sus: 8, 16? Mere? En kalejdoskopisk række af ansigter.

  • Hurtighed...
  • Længere ture...

• Godstogs uendelighed: hundreder af vogne. En langsom puls, over landskabet.

  • Vægt...
  • Uendelighed...

Intet fast tal, kun en følelse af bevægelse. Af længde, af tid der forsvinder. Hver vogn, en verden for sig. En verden for sig, en verden for sig, en verden...

Antallet? Det varierer, ja. Type, rute, behov - alt spiller ind. Men husker du følelsen? Hastigheden? Længden, uendeligheden? Det er det vigtigste.

Hvor mange hjul er der på et tog?

Hvor mange hjul har et tog? Det afhænger jo helt af toget! Det er ikke et simpelt spørgsmål. Min søster, der arbejder på DSBs værksted, fortalte mig engang om alle de forskellige typer.

• S-tog (8 vogne): 20 hjul. Hver vogn har altså ikke ens antal, det er jeg sikker på. Der er variation. Man kunne måske tænke, at det er 2,5 hjul per vogn, men den går ikke op.
• IC3: 16 hjul. Lidt mindre end S-toget, ikke? Mere effektivt, måske? Eller bare en anden design filosofi. Jeg har altid undret mig over den slags.
• IC4: 20 hjul. Tilbage til 20 hjul, ligesom 8-vogns S-toget. Tilfældigt? Måske, men designere har deres grunde.
• Dobbeltdækker: 16 hjul. Ligner IC3. Man skulle tro, at dobbeltdækkere ville kræve flere hjul på grund af vægten, men nej.

DSB's toghjul kører i øvrigt op til 25.000 kilometer om måneden! Det er vildt at tænke på det slid. Det får mig til at tænke på tid og forandring, hvor selv de mest robuste ting slides ned. Man kan næsten filosofere over det, ikke? Lige den tanke: livet som en lang, lang togrejse, hvor hjulene langsomt, men sikkert, slides ned.

Hvornår kommer IC5-togene?

De nye IC5-tog – hvornår kommer de så? Spændende spørgsmål!

• 2024, andet kvartal: Det første tog ankommer til Danmark. Det bliver en stor dag – der skal foretages grundige valideringstests. Tænk sig, den første tur! Man skal huske at alt skal køre som smurt.

• Test uden for Danmark: De andre togsæt? Ja, de skal igennem en omfattende testperiode – uden for Danmark. Det er altid mere effektivt, at teste det i fred og ro. Det giver jo også mening at få det testet i forskellige typer af terræn.

• 2027: Den store plan er, at IC5-togene skal være i drift hos DSB i 2027. Det er jo et ambitiøst mål, og mon ikke de når det? Men der kan altid opstå uforudsete begivenheder.

Det er lidt af et puslespil at få alle brikkerne til at passe. Man må huske på at udviklingen af sådanne komplekse systemer er som en lang og snoet rejse. Jeg husker, min far fortalte mig engang om, hvor lang tid det tog at udvikle IC4 togene - næsten det samme som et helt liv. Der er altid forsinkelser, det ved vi alle, men håbet er at det nu går lidt hurtigere. Jeg er spændt på at se dem køre. Det bliver spændende at se hvordan de vil forandre vores tog rejser. Man skal jo tænke på de mange aspekter; sikkerhed, komfort, hastighed – det hele skal spille sammen.