Hvad kan man ikke afskrive på?

Hvad er genvundne afskrivninger?

Genvundne afskrivninger? Det er pisse-simpelt: tag salgsprisen, træk det der skodbeløb fra, som bygningen er blevet "nedskrevet" til. Glem alt om de der kvik-afskrivninger, det er bare en flugtvej for revisoren. Bygningen var jo nærmest kun 870.000 kr. værd sidste år, selvom den kostede 1.500.000 kr. minus et eller andet fupnummer på 630.000 kr. Altså, man får jo penge tilbage for at have tabt penge! Genialt, ik? Det er ligesom at få en bonus for at falde på røven i sneen.

Nøglen til forståelse af genvundne afskrivninger:

• Salgssummen: Det beløb, du rent faktisk scorer på at sælge skidtet.
• Nedskrevet værdi: Den værdi, bygningen er vurderet til efter alle de der skatte-manøvrer. Tænk på det som "restværdien", men på en måde, der mest af alt ligner en dårlig joke.
• Straksfradrag (straksafskrivninger): Dem smider vi bare ud med badevandet. De tæller ikke med i det her regnestykke. Det er lidt som at sige, at den pizza, du spiste sidste uge, slet ikke eksisterede.

Hvorfor er det så "smart"?

Fordi skat vil have deres bid. Når du sælger noget, du har haft fradrag for, skal de have pengene tilbage. Det er deres måde at sige: "Hey, vi gav dig en rabat, nu skal du betale os tilbage for den rabat!" Det er lidt som at låne et værktøj af naboen, ødelægge det og så forvente, at han ikke vil have et nyt. Men hey, sådan er livet som ejer af mursten.

• Eksempel på, hvordan det bliver sjovt: Bygningen er "nedskrevet" til at være lige så meget værd som en brugt sutteklud (870.000 kr.). Men du sælger den for en formue, som om den var en ny superbil. Resten er det, du skal sige tak for til skattevæsenet.

Hvilke bygninger kan ikke afskrives?

Huse, der primært tjener som private redepladser, er som en gourmetrestaurant uden kunder – de kan simpelthen ikke trækkes fra. Det er ligeledes med læge- og tandlægeklinikker, selvom de er fyldt med hjerte og smerte, ryger de heller ikke ind under afskrivningsreglerne. Tænk på det som at forsøge at afskrive på din egen seng – selvom den er fantastisk, bidrager den jo ikke til "forretningen".

• Beboelsesejendomme: Din bolig, selv hvis du sender den ud på Airbnb, er oftest ude i kulden, når det kommer til afskrivning. Medmindre du har en decideret erhvervsudlejningsejendom, er det bare at nyde din "investering" privat.
• Læge- og tandlægeklinikker: Selvom de behandler en hel masse, er selve "bygningen" der, hvor de serverer sundhed, ikke noget der kan trækkes fra i regnskabet. Det er en lidt spøjs regel, som om staten siger: "Vi sætter pris på jeres arbejde, men bygningen? Den er jeres egen smukke byrde."
• Andre specifikke undtagelser: Der kan være andre nicher, hvor afskrivning er bandlyst. Det er som at finde en hemmelig dør i et ellers åbent hus – man skal lige vide, hvor den er.

Det er her, de finere nuancer kommer ind. Reglerne for afskrivning er som en kompliceret opskrift; selv den mindste ingrediens forkert, og hele retten kan gå galt. Selvom du bruger din garage til en lille sidegesjæft, vil den primære funktion for bygningen (bolig) ofte overskygge den sekundære erhvervsmæssige brug.

Generelt gælder det, at hvis bygningen er væsentligt erhvervsmæssigt anvendt, så er der grønt lys. Men hvis den primære brug stadig er "hjemlig hygge" eller "behandling af patienter", så er det desværre no-go for afskrivning af selve bygningen. Det er lidt som at sige, at en gulerod er en frugt, fordi man kan lave marmelade af den – den grundlæggende natur ændrer sig ikke.

Hvad er forskellen på regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger?

Uf, den tid på året igen. Sidder med regnskabet for firmaet og roder med alle de her bilag. Bogholderen blev ved med at snakke om regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivinger... afskrivninger. Det er jo to helt forskellige ting, selvom det lyder ens. Hvorfor skal alting være så kompliceret.

Regnskabsmæssige afskrivninger: Deres formål er at give et retvisende billede af virksomhedens aktivers værdi i årsregnskabet.

Skattemæssige afskrivninger: Deres formål er at beregne det skattemæssige fradrag, en virksomhed kan opnå for værdiforringelsen af sine aktiver.

Den nye server vi købte i januar for 45.000 kr. Den skal jo behandles helt forskelligt i de to systemer. Det er jo til at blive vanvittig over. Det ene er for banken og investorer, det andet er kun for SKAT. Føles som dobbeltarbejde.

Regnskabsmæssigt:

• Her handler det om den faktiske levetid. Vi vurderer, at serveren holder i 5 år.
• Vi bruger lineær afskrivning. Det er det nemmeste.
• Beregning: 45.000 kr. / 5 år = 9.000 kr. i værditab om året. Virksomhedens resultat bliver altså påvirket med 9.000 kr. hvert år. simpelt.

Skattemæssigt:

• Her bestemmer SKAT reglerne fuldstændigt. De er ligeglade med den reelle levetid.
• Man bruger saldometoden for driftsmidler som servere, computere og biler.
• Man kan afskrive med op til 25% af den samlede restværdi (saldoværdien) hvert år.
• Småanskaffelser under 33.100 kr. (det er satsen for 2024) kan trækkes fra med det samme. Vores server er desværre dyrere.

Kaffemaskinen gik i stykker igen i dag. seriøst. Gad vide om man kan afskrive på en ny? Den koster jo nok lige over grænsen for småanskaffelser, hvis den skal kunne lave ordentlig kaffe til fire mand. Må bare få det her lort færdigt.

Hvilke afskrivningsmetoder er der?

Afskrivning: lineær, saldo, straks.

Saldometoden: 25% (2019/2020).

Straksafskrivning: småanskaffelser.

• 2019: Op til 13.800 kr.
• 2020: Op til 14.100 kr.

Hvornår må man afskrive skattemæssigt?

Man må afskrive skattemæssigt på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, hvis de benyttes erhvervsmæssigt af ejeren. Definitionen af erhvervsmæssig virksomhed i afskrivningsloven er identisk med den i resten af skattelovgivningen. Det er jo ikke rocket science, men mere en pisseirriterende detalje. Tjek Afskrivningsloven, paragraf 1 og skattelovgivningens afsnit C.C. for de kedelige detaljer.

Det er basically din chance for at fortælle skattefar, at dine maskiner og bygninger bliver trætte, ligesom mig mandag morgen. Og når de bliver trætte, så er de jo ikke helt så mange penge værd, vel? Så du må trække lidt fra, så dit overskud ikke ligner en oppustet karklud. Tænk på det som at snylte lidt tilbage på systemet, helt lovligt! Hvad?! Fedt.

Det gælder typisk for:

• Bygninger: Dem, du bruger til at drive din forretning i, ikke din private badeanstalt.
• Maskiner og inventar: Din kaffemaskine på kontoret er ikke en Ferrrari, men den kan også slides op. Og maskinerne i produktionen? De får sgu en ordentlig røvtur.
• Andet lort: Alt muligt andet snask, der er til erhvervsmæssig brug og langsomt dør.

Min nabo, Preben, han troede engang han kunne afskrive på sin nye plæneklipper, fordi han "brugte den til at holde forretningens facade pæn". Jeg grinede så meget, jeg pissede næsten i bukserne. Skattefar så det nok ikke som "erhvervsmæssigt". Din mormors symaskine tæller heller ikke, medmindre du syr arbejdstøj til et korps af professionelle gartnere. Det handler om, at det skal sgu' være en reel del af forretningen, ikke bare et eller andet hyggeprojekt derhjemme.

Husk, det er ikke en engangs-fradragsfest. Det er noget, der drypper ud over flere år, som en utæt vandhane. Så tager du lidt her og lidt der. Typisk over flere år, indtil aktivet er så gammelt og afskrevet, at det er mere værd som skrot end som brugbart. Ligesom min gamle bil. Jeg har en gang siddet med en masse bilag en hel weekend, og det var sgu det mest røvsyge jeg har foretaget mig. Men pengene!

Så når din firmabil hoster som en gammel mand med lungebetændelse, eller dit kontor ser ud som om det er fra før murens fald, så er det afskrivninger, der hjælper dig med at få lidt af mønten tilbage. For man skal jo spare, hvor man kan, især når skattevæsenet ellers tager røven på én for alt andet. Det er ligesom et lille trøste-fradrag, et kram fra staten, der ellers elsker at flå dig.

Kan man afskrive gæld?

Ja. Gæld kan afskrives.

Gældsstyrelsen sletter gæld. Hvis inddrivelse er åbenbart formålsløst. Eller koster for meget. En administrativ beslutning. Intet personligt.

De ringede igen i morges. Jeg tog den ikke.

• Formålsløs Inddrivelse:

  • Du ejer intet af værdi. Ingen udsigt til at eje noget.
  • Din betalingsevne er nul. Og vil forblive nul.
  • De vurderer din fremtid. En kold vurdering.

• Uforholdsmæssige Omkostninger:

  • Gælden er lille. Omkostningerne ved at inddrive den er store.
  • Små beløb dør stille. Staten bruger ikke tusinder for at hente hundreder.
  • Det er ren matematik. Ikke barmhjertighed.

Min egen gæld er fra 2019. En elregning. Den er der endnu. Vokser stille i et system. Processen er den samme samme for alle.

Gældsafskrivning sker automatisk. Du ansøger ikke. De beslutter. Du får måske et brev. Måske opdager du det bare en dag. Stilhed.

Man betaler med penge. Eller med tid. Til sidst er der kun en af delene tilbage.