Hvad kan man få i helbredstillæg?

Hvad kan man få i helbredstillæg: Op til 85 procent dækning

Mange pensionister mister retten til økonomisk støtte ved sygdom på grund af stramme grænser for både indkomst og opsparing. Når du kender reglerne for hvad kan man få i helbredstillæg, sikrer du dig den rette økonomiske hjælp til dine sundhedsudgifter og undgår ubehagelige overraskelser.

Hvad kan man få i helbredstillæg i 2026?

Hvor meget du kan få i helbredstillæg afhænger af både din personlige tillægsprocent, din likvide formue og hvilken type behandling du har brug for. Helbredstillæg is et skattefrit tilskud til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt pension før 2003, som dækker op til 85 procent af dine egne udgifter til medicin, tandlæge, briller og fodbehandling.

Selvom satsen på 85 procent lyder enkel ved første øjekast, opstår forvirringen ofte ved selve beregningen. Tillægget dækker nemlig kun den del af regningen, der står tilbage, når det offentlige sygesikringstilskud via sundhedsloven - samt eventuelle tilskud fra private forsikringer - er trukket fra. Der findes dog en afgørende detalje om ansøgningstidspunktet, som koster mange pensionister dyrt, og den vender vi tilbage til under afsnittet om udvidet helbredstillæg briller tandlæge.

Betingelser for helbredstillæg: Hvem kan få det?

For at være berettiget til helbredstillæg skal du opfylde tre grundlæggende krav omkring din pensionsstatus, din samlede formue og din årlige indkomst. Du skal enten modtage folkepension eller være førtidspensionist efter de gamle regler fra før 1. januar 2003, og din personlige tillægsprocent skal være højere end 0.

Lad os være ærlige: reglerne om formuegrænser kan virke frustrerende ufleksible, hvis man bare ligger en smule over beløbet. I 2026 må din - og din eventuelle ægtefælles eller samlevers - samlede likvide formue højst udgøre 108.000 kroner.^[2] Overstiger jeres opsparing, aktier eller kontanter dette beløb blot med en enkelt krone, bortfalder retten til tilskuddet fuldstændigt. Det er Udbetaling Danmark, der automatisk henter formueoplysningerne fra din årsopgørelse, men du har selv pligt til at oplyse det, hvis din formue har ændret sig markant i løbet af året.

Sådan påvirker din personlige tillægsprocent udbetalingen

Din personlige tillægsprocent er nøglen til selve beløbsstørrelsen. Har du en tillægsprocent på 100, får du den maksimale dækning på 85 procent af din egenbetaling. Som enlig opnår du 100 procent i 2026, hvis din indkomst ud over folkepensionen ikke overstiger 35.700 kroner om året. For gifte og samlevende ligger denne indkomstgrænse på 70.600 kroner tilsammen.

Har du større indtægter ved siden af pensionen - eksempelvis fra arbejdsmarkedspensioner eller aktieudbytte - aftrappes din tillægsprocent gradvist, indtil den rammer nul ved en årlig ekstraindtægt på 99.200 kroner for enlige og 198.800 kroner for par.^[5] Er din personlige tillægsprocent eksempelvis beregnet til 60, får du altså kun udbetalt 60 procent af de 85 procent i tilskud. Det lyder indviklet. Heldigvis kan du altid tjekke din præcise sats på dit årsbrev.

Hvad dækker helbredstillægget konkret?

Helbredstillægget er opdelt i to kategorier - almindeligt helbredstillæg og udvidet helbredstillæg - afhængigt af om behandlingen er omfattet af sundhedsloven. Det almindelige tillæg dækker løbende udgifter til receptpligtig medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, høreapparat, psykologhjælp og kiropraktor, forudsat at sundhedsloven yder grundtilskud.

Sjældent har jeg mødt en sagsbehandler eller en pårørende, der ikke har rystet på hovedet over, hvor mange der glemmer det udvidede helbredstillæg. Denne del af ordningen dækker nemlig udgifter til briller, tandproteser og almindelig fodbehandling, som der normalt ikke gives tilskud til efter sundhedsloven. Her er det din kommune, der vurderer, om udgiften er helbredsmæssigt nødvendig, og om prisen er rimelig.

Her kommer den afgørende detalje, som jeg nævnte i begyndelsen: ved udvidet helbredstillæg SKAL du søge og få godkendelse fra kommunen, før du bestiller brillerne eller takker ja til tandprotesen. Jeg har talt med flere ældre, der sad med en regning på 12.000 kroner i hånden og opdagede, at kassen var smækket i, fordi de bestilte først og søgte bagefter. Den fejl svier i budgettet. Søg altid skriftligt på forhånd og indhent et prisoverslag fra behandleren.

Regneeksempel: Sådan udregnes din egenbetaling

Når du står hos tandlægen eller på apoteket, beregnes helbredstillægget altid ud fra din reelle egenbetaling efter andre tilskud er fratrukket. Det betyder, at det offentlige tilskud fra sygesikringen og eventuel dækning fra en privat sygeforsikring bliver trukket fra totalprisen, før din procentdel udregnes.

I virkeligheden er regnestykket dog ret overskueligt, når først tallene er stillet op. Forestil dig, at du skal have lavet en tandbehandling, der koster 1.500 kroner i alt. Sygesikringen dækker 300 kroner via sundhedsloven, hvilket efterlader en egenbetaling på 1.200 kroner. Hvis din personlige tillægsprocent er 100, dækker helbredstillægget 85 procent af de 1.200 kroner - svarende til 1.020 kroner - så du selv kun skal betale 180 kroner op af lommen. Hvis din tillægsprocent derimod er 50, halveres tilskuddet til 510 kroner, og din egenbetaling lander på 690 kroner. Stor forskel.

Sådan søger du om helbredstillæg uden fejl

Ansøgningen om helbredstillæg foregår digitalt via borger.dk, hvor du logger ind med MitID og udfylder oplysninger om din aktuelle formue. Når først du er godkendt til almindeligt helbredstillæg, kører tilskuddet helt automatisk på apoteket og hos tandlægen via dit sundhedskort, uden at du skal gemme kvitteringer.

I min erfaring med at hjælpe pårørende igennem ansøgningsprocessen er det især opgørelsen af den likvide formue, der skaber sved på panden og usikkerhed. Mange tror fejlagtigt, at friværdi i ejerbolig eller sommerhus tæller med i formuegrænsen på 108.000 kroner, og opgiver derfor på forhånd at søge. Det gør fast ejendom ikke. Likvid formue omfatter udelukkende indestående på bankkonti, kontanter, aktier, obligationer og kursværdien af pantebreve. Har du ikke adgang til digital selvbetjening, kan du altid møde op i kommunens borgerservice og få personlig hjælp til at udfylde papirerne.

Almindeligt vs. udvidet helbredstillæg

Almindeligt helbredstillæg

• Receptpligtig medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, høreapparat, psykolog og kiropraktor
• Op til 85 procent af din egenbetaling afhængigt af personlig tillægsprocent
• Søges én gang for alle og trækkes derefter automatisk ved betaling
• Kræver at der ydes grundtilskud til behandlingen efter sundhedsloven

Udvidet helbredstillæg

• Briller, tandproteser og almindelig fodbehandling uden tilskud fra sundhedsloven
• Op til 85 procent af den godkendte, nødvendige udgift efter personlig tillægsprocent
• Skal søges og godkendes af kommunen inden behandlingen eller varen bestilles
• Dækker udgifter som sundhedsloven netop ikke yder tilskud til

Kirstens ansøgning om tilskud til nye briller i Odense

Kirsten på 74 år fra Odense havde døjet med hovedpine og sløret syn i flere måneder, men hun udskød optikerbesøget af frygt for en regning på over 5.000 kroner. Hun modtog folkepension og havde en opsparing på 62.000 kroner stående i banken.

Da hun endelig tog ned til optikeren, var hun lige ved at bestille brillerne med det samme for at få det overstået. Optikeren gjorde hende dog opmærksom på, at hun kunne miste retten til udvidet helbredstillæg, hvis ordren blev afgivet før kommunens godkendelse.

I stedet bad Kirsten om et skriftligt prisoverslag på glas og stel til en nødvendig standardløsning og søgte digitalt med hjælp fra sin datter samme aften. Efter to ugers ventetid landede bevillingen i hendes digitale postkasse.

Med en personlig tillægsprocent på 100 fik Kirsten dækket 85 procent af udgiften på 4.200 kroner, hvilket reducerede hendes egenbetaling til blot 630 kroner.

Henriks forvirring over friværdi og medicinudgifter i Aarhus

Henrik på 69 år fra Aarhus brugte næsten 900 kroner om måneden på hjertemedicin og tandlægebesøg. Han var overbevist om, at han ikke kunne få helbredstillæg, fordi han boede i et gældfrit rækkehus.

Frustrationen voksede i takt med at el- og madpriserne steg, og han følte sig tvunget til at springe sit halvårlige tandeftersyn over for at få budgettet til at hænge sammen.

Under en samtale med en socialrådgiver gik det op for ham, at mursten og friværdi slet ikke indgår i beregningen af likvid formue - kun hans bankkonto på 45.000 kroner talte med. Han sendte straks en ansøgning afsted via borger.dk.

Tre uger senere blev hans sundhedskort opdateret med en personlig tillægsprocent på 80, hvilket skar hans årlige medicin- og tandlægeregninger ned med over 7.000 kroner.