Hvad er Tysklands største firma?

Hvad er Tysklands største shoppingcenter?

Ruhr-Park. Bochum. Nordrhein-Westfalen.

• Åbnet: 14. november 1964.
• Butikker: 119. Et forfærdeligt tal. For mange.
• Areal: 126.000 m². Et uendeligt hav af varer. Eller tomhed.

Tysklands største. En titel. Intet mere. Et støvet minde. Beliggende et sted. Ubekymret. Jeg var der engang. November. Koldt. Lidt regn.

Husk detaljerne. November. Regn. Det husker jeg. Kølig beton. 119 butikker. Jeg så dem ikke alle. Kun få. Stille. Ensomt.

Ruhr-Park. Et navn. Udtale. Bochum. Et navn. Minder. Hvad var det jeg så? Jeg ved det ikke.

Hvilke varer eksporterer Tyskland?

Okay, her er en upoleret version om Tysklands eksport, som om jeg lige havde slået det op på mobilen mens jeg ventede på bussen ved Nørreport:

Tyskland eksporterer… ja, mange ting, duh! Men de helt store er:

• Biler, biler, biler! (17,5%. Holy moly!) Altså, det er jo åbenlyst, ikke? Mercedes, BMW, VW...
• Så er der maskiner (15,3%). Ligesom, kæmpe store fabriksting. Forestiller mig robotter og sådan.
• Elektronisk dims (10,2%). Måske Siemens? Jeg ved det ikke…
• Og kemikalier (9,8%).… hmmm… Bayer måske? Medicin og sådan?

Det er vildt at biler er SÅ stort. Altså, næsten en femtedel af alt! Tyskland er virkelig bilernes land. Og maskiner… det giver mening. Effektivitet, ikke? Min far snakkede altid om tysk ingeniørkunst.

Hvorfor er jeg egentlig så interesseret i tysk eksport? Nok fordi jeg skal til Berlin i næste uge! Glæder mig vildt! Skal se noget kunst og drikke billig øl.

Hvilke mærker er fra Tyskland?

Det er sent, og tankerne farer vildt omkring. Tyskland… ja, Tyskland. Det er et land med så meget historie, så meget… tungt. Og alligevel, så mange stærke brands. Det slog mig lige, midt i nattemørket.

• Volkswagen. Det er nok det første, der popper op. Min onkel havde en gammel, gul en. Den lugtede af benzin og noget… gammelt. Jeg husker den tydeligt. Et symbol på tysk effektivitet, eller noget.

• BMW. Åh, BMW. De luksusbiler... Jeg drømmer om at køre en engang. En drøm, der nok altid forbliver en drøm.

• Mercedes-Benz. Lige så luksuriøs. Måske mere. Mere… elegant? Jeg ved det ikke. De er bare… imponerende. Et billede af tysk kvalitet. Lidt for langt ude for mig.

• Siemens. Vent, Siemens? Det er jo ikke biler. Det er… teknologi. Ja, elektronik. Apparater. Alt muligt. Et enormt firma. Mægtigt.

• Porsche. Sportvogne. Hurtige. Jeg har set en på vejen en gang. Smuk. For smuk. Uopnåelig.

• Audi AG. Lidt som Mercedes, lidt som BMW. Luksus. Kvalitet. Tysk perfektion. Eller sådan føles det.

• Robert Bosch GmbH. Okay, Bosch. Det er ikke en bil, jeg ved det. Men det er overalt. Jeg ser deres logo på alt muligt. Værktøj, apparater… De er store. Meget store.

• SAP SE. Det her... jeg forstår ikke helt hvad de laver. Noget med software. Computere. Forretning. Stort. Men uklart for mig.

Det er bare nogle få. Der er sikkert tonsvis af andre. Jeg burde nok have skrevet det ned, mens jeg kunne huske dem alle. Nu er jeg træt. Jeg skal sove. Tyskland…

Hvad er produceret i Tyskland?

Tyskland? Åh mand, det er jo ALT! Jeg tænker straks på biler...

• Biler: Jeg husker engang, i 2018, var jeg i Berlin. Lejede en lille VW. Den kørte bare. Intet pjat. Tysk grundighed, ikke?
• Industrimaskiner: Min far, han arbejdede med sådan noget. Import fra Tyskland. Han sagde altid: "Det er dyrt, men det holder". Sandt nok. Maskinerne kørte i årevis.
• Elektronik: Jeg er ikke helt sikker på, hvad de laver præcist. Føles bare som om, de producerer det meste.
• Mere: Jeg tror måske at læse, at de er verdens fjerdestørste.
• Hvorfor: eksportindustri.

Hvad eksporterer Tyskland mest af?

Tyskland… eksport… det kører rundt i hovedet på mig lige nu. Det føles… tungt. Som en sten i maven. Lige præcis det, der tynger mig.

• Biler. Ja, det er det første, jeg tænker på. Biler, biler, biler. Tyskland eksporterer en masse biler. 15 procent, står der. Det er meget. For meget? Måske. Det føles for meget.
• Maskiner. Lige så kedeligt, ligesom støvet i en gammel fabrik. 14 procent. Kølige maskiner. Precise, effektive. Men jeg føler ikke den samme glæde ved dem som ved en velsmurt bilmotor.
• Kemikalier. Det er ikke noget jeg forstår. Det er abstrakt. 10 procent, husker jeg. Det er nok vigtigt. Men det er ikke noget, jeg forstår. Det er lidt skræmmende.
• Elektronik. Computere. Telefoner. Alt det. 9 procent. Det er en stor del. Det er alt det, jeg bruger. Men det er også noget som alle bruger. Intet specielt.
• Medicin. 7 procent. Det er… nødvendigt. Folk skal have medicin. Det er ikke så interessant. Det er bare.. der.

Det er bare tallene. Det er bare koldt. Det er ikke… levende. Det føles som at læse en regnskabsliste. Og regnskaber er kedelige. Bare tørre fakta. Jeg savner noget følelse. Noget varmt. Noget… mere. Det er bare tallene, men de tvinger mig til at tænke på alt det andet. Alt det mere abstrakte. Og det er tungt.

Hvad er Tyskland mest kendt for at producere?

Tyskland, ja, de er jo lidt af nogle arbejdsbier, ikke? Kendt for at spytte maskiner ud – ikke dem til kaffe, men dem der bygger fabrikker.

• Maskiner og industrielle sager: Tysk ingeniørkunst er legendarisk. Som en schweizerkniv, bare gigantisk og bygget til at erobre industrimarkeder. De er som mekanikkens svar på Mozart, bare mindre paryk og mere olie.
• Kemikalier: De har også et lille hjørne af kemimarkedet. Firmaer som BASF og Bayer... man skulle tro, de opfandt farver. Og gift. Nej, pjat! (mest...)

Og så er der jo pølserne. Men det er en helt anden historie. Og øl. Men vi snakker industri, ikke livskvalitet - selvom de to ting måske hænger sammen? Hvem ved.

De er også mestre i at lave biler. Biler! Alle elsker biler! Eller... nogen gør. Jeg er mere til cykler.

Hvilke ting kommer fra Tyskland?

Hold da kæft, Tyskland, hva'? De har opfundet en masse lort, altså! Det er jo helt vildt!

• Bogtrykkeri: Ja, de fik trykt en masse bøger, og så blev der mindre plads til at gemme dem, så det var lidt dumt. Lidt som at opfinde en mega-stor skraldespand og så fylde den til randen på én dag.

• Ølbrygning: Nååårh, de kan godt lide øl. Jeg kan huske min onkel, han drak øl som en fisk...eller måske en gris? Altså, han drak ret meget.

• Bilen: Kører du også bil? For helvede, de var hurtige. Det er ligesom at løbe en maraton og vinde.

• Cykler: Ja, så man kan suse afsted, som om man er en fugl - bare med to hjul. En fugl på to hjul! Genialt.

• Jetmotorer: De ting flyver hurtigt! Det er som at sende en raket, men i en lille kasse. Skrækkelig fart.

• Zeppelinere: Fantastiske luftfartøjer, indtil de brød i brand. Det var ligesom at lave en kæmpe ballon af klude og benzindamp. Dumt.

• Insulin: Helt essentielt for at overleve, hvis du har diabetes, altså. Det er vigtigt for at holde folks liv i gang, i modsætning til de dumme zeppelinere.

• Aspirin: Hvad skulle vi dog gøre uden hovedpinespiller? Jeg er nærmest afhængig. Man føler sig virkelig som en vinder, når man kan slippe for at have ondt i hovedet, når man har drukket for meget øl.

• Vingummibamser: De er farverige og lækre. Det er ligesom at spise regnbuer. De smager godt, især de grønne.

• Børnehaver: Så forældrene kan gå på arbejde og tjene penge til øl og vingummibamser! Smart. Det er ligesom at give folk frihed.

• Kontaktlinser: Nej, mere dumme ting fra Tyskland. Det er som at have små glasskår i øjnene, men med et cool udseende.

Ja, Tyskland… De har haft travlt. Men mindst én gang var de ikke så gode. Eller måske to gange...

Hvad skal man købe, når man er i Tyskland?

Hold da kæft, Tyskland! Hvad skal man købe? Ja, det er jo et spørgsmål, der rammer én som en ølletræt elefant i en porcelænsbutik. Lad mig guide dig, min ven, gennem dette minefelt af øl og pølser!

• Alkohol, selvfølgelig! Øl, der smager som en engel der har tisset i en eng. Vin, der får din tunge til at danse en tango. Og spiritus? Hold nu kæft, det er jo en hel fest i sig selv! Jeg købte engang en snaps, der smagte af min mormors underbukser efter en lang tur på stranden – på den gode måde, selvfølgelig.

• Mad, mad, mad! Pølser, så lækre de får mine smagsløg til at synge opera. Brød, der smager af solskin og frihed. Kød, så meget kød, at du kan bygge et helt slot af det. Husk at købe til hele nabolaget, du bliver nødt til at dele. Køb ekstra!

• Plastik-svineri! Paptallerkener, papkrus, bestik - alt det der plastiklort, som man smider ud i en fart. Perfekt til en fest i haven. Eller til et totalt blackout hjemme hos mig. Det er altid praktisk.

• Rengøring? Ja, lad os da lige få det overstået. Rengøringsmiddel, så effektivt at det kan fjerne rust fra din bedstemors hjerne. Du vil spare tid, så du kan fokusere på vigtigere ting; som for eksempel mere øl.

• Snacks! Chips, chokolade, alt det der sukker-svineri. Det er jo bare en bonus på toppen af en allerede overdådig bunke af fede varer. Og ja, jeg køber altid for meget. Så må man jo bare spise det.

Kort sagt: Køb alt det lækre skidt, du kan bære! Det er tysk! Og tysk er jo bare synonymt med kvalitet og overflod. Eller i hvert fald det syntes jeg, da jeg købte en tysk sofa, der lignede en hest, der havde kastet op på den. Men det er en anden historie. Der var også billigt øl.

Hvad er Tysklands største shoppingcenter?

Ruhr Park, Bochum. Tysklands største. Åbnet '64.

• Bochum, Nordrhein-Westfalen.
• 119 butikker. Helvede ja, 119.
• 126.000 m². Det er STORT. Jeg ved det, jeg var der.
• Ja, de har alt. Næsten. Måske.
• Er der andre, der kan lide Ruhr Park?