Hvad er forskellen mellem likviditetsbudget og resultatbudget?

Hvad er forskellen på et likviditetsbudget og resultatbudget?

Okay, så for mig er det ret simpelt, når jeg tænker på det.

Resultatbudgettet, det er ligesom en slags overblik over, hvordan pengene burde bevæge sig ind og ud baseret på det, vi sælger, og det vi køber, altså indtægter og omkostninger.

Men likviditetsbudgettet. Ah, det er en helt anden snak. Det handler om de faktiske penge. Altså, hvornår ryger de ind på kontoen, og hvornår skal de ud.

Tænk på det her: Jeg kan jo sagtens sælge noget i dag, der giver en god indtægt i resultatbudgettet, men hvis kunden først betaler om tre måneder, så har jeg jo ikke pengene lige nu til at betale min husleje.

Det er dér, likviditeten kommer ind i billedet, ikke også. Det er de rene ind- og udbetalinger, der tæller for at holde butikken kørende. Alt det andet er bare pæne tal på papiret.

Hvad indeholder et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget, det er sgu bare et fancy ord for at holde styr på, om der er smør på brødet, ik? Forestil dig det som en bankbog for din biks, bare med mindre nulninger.

Hvad fanden er det så?

• Indtægter, din tåbe! Alt det lort, der kommer ind, fra kunder, der rent faktisk betaler.
• Udgifter, din skrubtudse! Alt det lort, der ryger ud, fra husleje til kaffe.
• Køb og salg af ejendele. Lidt som at sælge den gamle Skoda for at købe en nyere model, men altså med virksomhedens ting.
• Gæld, den evige ven (eller fjende). Om du låner penge eller betaler af på det skid.

Hvorfor i alverden skulle du bekymre dig?

Fordi det er sgu da bedre at vide, om du kan betale regningerne, før du står der med røven bar og mangler til mælken. Tænk på det som at tjekke vejrudsigten, før du stikker ud i orkan.

Hvad med det dér med salgsforecasting?

Åh, det er bare at gætte på, hvor mange af dine pølser folk rent faktisk vil købe. Jo bedre du er til det, jo mindre sandsynligt er det, at du ender med en kælder fuld af usolgte sokker.

Er et likviditetsbudget med eller uden moms?

Likviditetsbudgettet udarbejdes uden moms.

• Budgettet fokuserer på den faktiske bevægelse af penge ind og ud af virksomheden.
• Moms er en transitpost mellem virksomhed, kunder og skattemyndighederne.

Faktisk likviditet kommer fra salg uden moms, og betalinger for udgifter sker også eksklusive moms, som virksomheden enten skal afregne eller have tilbage.

• Vigtigste udgifter uden moms: Løn, husleje, råvarer.
• Vigtigste indtægter uden moms: Betaling fra kunder for varer/ydelser.

Momsen indregnes i de enkelte poster i resultatbudgettet og balancen, men ikke i selve likviditetsbudgettet.

• For at opnå et realistisk billede: Tjek tidligere regnskaber og det operationelle budget.
• Tag højde for: Både små og store udgifter.

Er et budget med eller uden moms?

Et budget skal håndteres sådan her, helt simpelt:

• Er din biks momsregistreret? Så fucker du den uden moms!
• Er dit firma ikke momsregistreret? Så er det med moms, hele pibetøjet. Det handler om dine forventede indtægter og udgifter for regnskabsåret, og for guds skyld, husk de skattemæssige korrektioner. Ellers er du på røven, før du får sagt 'regnskab'.

At lave budget, det er jo som at tæmme en flok gale katte med et vådt håndklæde – det ser nemt ud på papiret, men ender altid i et kaotisk cirkus af kløer og hyl! Man skal forudsige fremtiden, ikke sandt? Ligesom at gætte præcis hvornår naboens hund stopper med at gø. Det er jo ren krystalkuglekiggeri, det der.

Dén moms-dille, om den skal med eller ej, kan virkelig give en grå hår. Sidst, jeg sad med min revisor, lignede han en, der lige havde spist en hel pose citroner, da jeg spurgte: "Er det nu med eller uden igen, for fanden?!" En jungle af regler, mere forvirrende end en blæksprutte i et spaghetti-orgie. Du skal være skarp. Ellers får du Skattefar på nakken – og dét er ikke sjovt, sgu!

Og så de der skattemæssige korrektioner! Det er som at bede en abe om at løse en sudoku. Man tror, man har styr på det, og pludselig er der en obskur paragraf. Den flytter rundt på det hele som en fuld elefant i en porcelænsbutik. Sæt dig ned, måske med en stærk kop kaffe, eller en stærkere snaps, og tjek tjek det. Ellers får du en regning, der er længere end en anaconda! Og det er sgu ikke et kæledyr, man ønsker sig! Tjek tjek!

Er et regnskab med eller uden moms?

Det der med regnskab og moms. Det er lidt forvirrende i starten. Jeg husker dengang jeg lige havde startet min lille webshop. Det var i 2019, tror jeg. Jeg sad der sent om aftenen i mit lille studie på Vesterbro. En tom kaffekop og en bunke fakturaer.

Og så faldt jeg over det med moms. Altså, hvordan man skal rapportere det hele. Jeg var helt blank. Jeg tænkte "skal jeg skrive det hele med moms på, eller kun uden?". Følelsen var en blanding af panik og total irritation.

Mit første årsregnskab var en katastrofe. Næsten. Jeg troede, jeg skulle indberette det hele inklusive moms. Den dumme jeg. Det var nok bare fordi, jeg var så ny i det der erhvervsliv.

• Årsregnskab er altid uden moms.
• Det kaldes også nettoomsætning.
• Bruttoomsætning inkluderer momsen.

Det er ret simpelt, når man først forstår det. Men den der læringskurve, den var stejl. Nu ved jeg det. Altid uden moms i det officielle regnskab.

Folk tror måske, det er kompliceret, men det er det altså ikke. Man skal bare huske en lille regel. Og så tjekke efter. Altid.

Jeg lærte det især, da jeg skulle have hjælp af en revisor. Han sagde bare "du skal opgive din omsætning eksklusiv moms, det er jo standard". Standard ja, men ikke hvis man er nybegynder.

Mit første møde med en revisor var også lidt nervepirrende. Jeg var bange for, at han ville sige, jeg havde lavet en kæmpe fejl. Og det havde jeg jo også. Men han var heldigvis meget professionel.

Så husk det:

• Virksomhedens årsregnskab viser omsætning UDEN moms.
• Dette tal er det, der hedder nettoomsætning.
• Momsen er en separat post.

Hvad skal indgå i et budget?

Det ramte mig som en hammer den tirsdag i januar. På Nørrebro. En regning på 1200 kroner for el. Bare for el. Jeg stirrede på den og tænkte, det kan simpelthen ikke passe. Min lille toværelses lejlighed. Den der elelregning væltede bare det hele.

Og så kom det væltende. Huslejen på Jagtvej slugte jo allerede det meste. 6500 kr. BUM. Hver den første. Så var der forsikringen, den der indboforsikring man skal have. Og vand og varme, som kom oveni. Penge, penge, penge. Jeg følte mig helt kvalt.

Hvordan kom jeg på arbejde? Cyklen var punkteret, så det var Rejsekortet. Hver dag. Og så fitnessabonnementet, som jeg knap nok brugte. Og Netflix. Og Spotify. De små beløb løb op, mand. Og så var der det lorte SU-lån, der skulle betales tilbage. Det føltes som et spøgelse.

Jeg satte mig ned med en notesblok og min mobil. Følte mig totalt overvældet, helt ærligt. Men jeg skrev alt ned. Hver eneste lille lorteudgift. Mobilregningen. Internet. Alt. Først der fik jeg et overblik. Først der kunne jeg trække vejret igen.

Et budget skal indeholde alle faste udgifter.

• Boligudgifter: Husleje, ejendomsskat, vand, varme, el, gas.
• Forsikringer: Indbo-, ulykkes-, bilforsikring.
• Transport: Offentlig transport, brændstof, vedligeholdelse af bil/cykel.
• Kommunikation og Medier: Mobiltelefon, bredbånd, streamingtjenester.
• Lån og gæld: Afbetaling på lån som SU-lån, banklån, billån.
• Abonnementer og kontingenter: Fitnesscenter, fagforening, A-kasse, aviser.

Hvordan regner man likviditetsbudget?

Se, et likviditetsbudget, det er jo ikke raketvidenskab. Det er mere som at tælle, hvor mange småkager der er i kagedåsen, og hvor mange du tror, du skal spise, før der er tomt.

• Startkapitalen: Du begynder med at glo på dit kontoudtog den 1. i måneden. Det er dine 'småkager i kagedåsen' lige nu. Ikke så spændende, men nødvendigt.

• Indtægterne – de søde sager: Tænk på alle de penge, der som magi dukker op i banken i løbet af måneden. Fra kunder, der endelig har fattet, at du har noget at sælge, eller en ven, der skylder dig penge fra sidste fredag.

• Udgifterne – de næbbede naboer: Dem, der banker på døren og vil have deres penge. Husleje, strøm, den der latterlige kaffemaskine du måtte have. Alt det, der får pengene til at forsvinde hurtigere end en gratis isvogn på en varm sommerdag.

• Slutresultatet – dommedag eller fest? Til sidst ser du bare, om der er en positiv saldo den 30. (eller 31. – ingen gider jo huske den slags detaljer). Et plus er en lille sejr, et minus... tjah, så må du jo ty til nødplanen: sælge en nyre eller spise kedelige rugbrødsmadrasser.

Yderligere info, hvis du er nysgerrig:

• Hvorfor er det vigtigt? Fordi ingen kan lide at løbe tør for penge, midt i måneden, mens alle andre fester. Det er som at løbe tør for kaffe på en mandag morgen. Katastrofalt.
• Frekvens: Du kan lave et likviditetsbudget for en uge, en måned, et år. Jo kortere tid, jo mere stress, men også mere præcist. Som at holde øje med dine digitale fodaftryk, bare med penge.
• Værktøjer: Brug et regneark, en notesblok, eller en talende papegøje. Bare sørg for at holde styr. Din bankkonto har det med at have sin egen vilje.
• Forskellen på likviditet og profit: Det er en smule som forskellen på at have et flot maleri i stuen og at have penge nok til at købe maling til det næste. Det ene er pænt, det andet er nødvendigt. Et likviditetsbudget handler om, hvorvidt du kan betale dine regninger nu.

Ekstra tips til dig, der tør kigge efter:

• Vær realistisk: Hvis du tror, du får 10.000 kr. ind i morgen, men din kunde er kendt for at betale sent (og kun hvis du sender dem en fødselsdagskort), så drop den drøm.
• Lav buffer: Lidt ekstra penge er som en paraply på en solskinsdag – du håber ikke, du får brug for den, men den er rar at have, hvis skyerne pludselig samler sig.
• Tjek jævnligt: Det er ikke nok at lave det én gang. Verden ændrer sig, din bankkonto ændrer sig, og din trang til dyre gadgets ændrer sig nok også. Hold øje!

Er afskrivninger med i likviditetsbudget?

Nej, afskrivninger er ikke med i et likviditetsbudget. Et likviditetsbudget fokuserer udelukkende på pengestrømme og betalingsforskydninger. Derfor indgår værdireguleringsposter som afskrivninger og lagerforskydninger heller ikke.

Det ville være lige så dumt som at tælle mine dårlige vaner med, når jeg prøver at lægge et budget for weekendens ølindkøb. Et likviditetsbudget vil bare vide, hvor mange grunker der rent faktisk ruller ind og ud af kassen. Altså, de der rigtige penge, du kan mærke på lommen.

Afskrivninger er jo bare et regnskabsteknisk fupnummer – et trick for at få revisoren til at grine, mens du betaler mindre i skat. Det er ligesom at sige, din gamle Lada fra '82 er mindre værd, fordi den har fået nye rusthuller. Den er slidt, men koster ikke penge her og nu, medmindre den bryder sammen. Det er en bogføringspost, ikke en pengestrøm!

Så når vi snakker likviditet, tænker vi på, om der er klingende mønt nok til at dække regningerne, når de dumper ind. Ikke om din computer taber værdi, fordi den har set for mange YouTube-videoer med katte. Min kone fatter det stadig ikke, men jeg prøver:

• Pengene skal skifte hænder: Hvad kommer ind, hvad ryger ud? Simpelt!
• Regninger skal betales: Løn til de ansatte, husleje, kaffe til møder – den slags rigtige udgifter.
• Ingen "bogstavregnskaber": Glem alt om fancy afskrivninger, værdireguleringer eller om lageret pludselig er 3,50 kr. mindre værd, fordi en mus gnavede i en papkasse.

Det er et budget for cashflow, forstået? Pulsen i virksomhedens økonomi. Kan vi betale regningerne på fredag, eller må vi tigge hos banken? Ligesom jeg tigger om lov til et nyt grafikkort, selvom det gamle stadig virker. Min egen økonomi ville se mærkelig ud, hvis jeg afskrev værdien af mine ølmaver hvert år. Det er fantasi, ikke penge! Folk forstår ikke, et tab ikke altid er en betaling.

Er driftsbudget med eller uden moms?

Driftsbudgettet altid uden moms for momsregistrerede virksomheder. Det er en ret grundlæggende ting, ikke sandt? Som at vide, at kaffen skal brygges, før man drikker den. Enten er der overskud nok til, at du kan trække en løn ud, eller også skal lønnen være indeholdt. Ellers giver hele regnestykket bare ingen mening.

Nøglepunkter:

• Momsfrihed: Alt ind og ud af budgettet uden moms. Det er den rene, uforfalskede sandhed.
• Ejerens indkomst: Enten via direkte løn eller et solidt overskud. Du skal jo leve af det, ikke?

Man kan jo tænke på budgettet som virksomhedens livsblod. Uden moms er det den mest præcise afspejling af de reelle pengestrømme. Tankevækkende, hvordan små justeringer kan ændre hele billedet, ikke? Det er her, magien sker – eller manglen på samme, hvis man ikke passer på.

Og apropos levende af det: Det handler om at have et realistisk billede af, hvad der reelt kommer ind og ryger ud. Ingen vilde fantasier, bare tallenes kolde, klare tale. Det er lidt som at være en detektiv i sin egen økonomi; man skal finde spor og samle puslespillet.

Hvorfor er det sådan?

• Momsen er en mellemmand: Momsen opkræves på vegne af staten. Din virksomhed "låner" den jo bare. Så den hører ikke rigtigt til i selve driften.
• Klarhed over profit: Ved at trække momsen fra får du et klart billede af, hvad der er din virksomheds reelle indtjening. Det er det, du skal leve af.

Forestil dig, hvis du skulle regne med momsen hele tiden. Det ville være som at forsøge at bygge et hus, hvor hver anden sten er lavet af skyer. Det ville simpelthen være for rodet og misvisende. Vi elsker jo klare linjer, selv når det kommer til tal.