Hvad er den gennemsnitlige løn i Grønland?

Hvad er den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske?

Puh, en sygeplejerskes løn... det er jo ikke bare tal. Det er hverdagen, ansvaret, alle de skift. Jeg tænker på min nabo, hun er sygeplejerske. Altid træt. En gennemsnitlig løn for sygeplejersker ligger på 28.000 kr. om måneden i 2023. Tænk, kun 28 tusind for alt det?

Og så den der startløn, har jeg hørt, den kan sgu være ret pæn. Op til 32.553 kr. kan æn startløn ligge på. Det lyder da mere fair, den del. Har også lige læst om en generel lønstigning fra 2019 til 2023. Det er jo nødvendigt, når man tænker på arbejdsbyrden. Mon det er nok? Er det nok?

Gad vide hvor den der forskel kommer fra. Mellem den gennemsnitlige og startløn. Det er jo lidt mystisk. Måske det er anciennitet? Eller specialisering? Min fætter er elektriker, han tjener mere, men hans arbejde er jo også helt anderledes. Ikke så meget med menneskeliv... det er jo en forskel, det er jo.

• Løn for sygeplejersker i 2023:
  • Gennemsnitlig månedsløn: 28.000 kr.
  • Startløn: Op til 32.553 kr.
  • Gennemsnitlig bruttoløn (kommuner og regioner): 37.881 kr.

Den sidste der, 37.881 kr., det er jo brutto, ikke? Før skat. Det lyder jo straks bedre. Men skat snupper jo en ordentlig bid. Jeg hader skat, men jeg forstår jo godt, at vi skal betale den. Det er bare så meget. Har en ven, der er selvstændig, han klager altid over sin skat. Typisk.

Jeg så forresten en artikel om, at sygeplejersker i Norge tjener mere. Er det sandt? Hvorfor så ikke flytte? Det er jo et kæmpe skridt. Huset, børnene i skole, det hele. Min søster overvejer at skifte job, hun er træt af at være nattevagt. Jeg forstår hende fuldt ud. Det slider.

Det er vildt, hvor mange tanker der bare popper op, når man tænker på løn. Og især sygeplejerskers løn. Det er jo et så vigtig arbejde. Jeg tænker på dengang, jeg lå på sygehuset med min blindtarmsbetændelse. Hvor venlige de var. De har virkelig fortjent en god løn. En rigtig god løn.

Jeg kan huske, at jeg engang snakkede med min kollega om det, hun mente, det handlede om forhandling. Men det er jo ikke alle, der er gode til at forhandle. Og der burde vel være en standard, en fair standard. Hvem bestemmer det egentlig? Er det politikerne? Typisk, typisk.

Lige et par ting at huske på for mig selv:

• Mellem 2019 og 2023 har der været en generel lønstigning.
• Sygeplejerskers arbejde er enormt ansvarsfuldt.
• Lønnen afspejler ikke altid det ansvar.

Jeg skal lige huske at tjekke min egen lønseddel, når jeg kommer hjem. Der er jo også transportfradrag, det glemmer jeg altid. Nå, men det er jo en helt anden snak. Sygeplejersker, ja. De gør et kæmpe stykke arbejde. Og skal have en ordentlig betaling for det. Det er min mening.

Hvor mange danskere arbejder i Grønland?

Natten er stille her, alt for stille. Tankerne flyver rundt som støvfnug i en svag lysstråle. Jeg sidder her alene, og spørgsmålet om danskere i Grønland dukker op. Det føles som et fjernt ekko af en anden verden, en anden virkelighed.

Hvert eneste tal, hver eneste person – de er alle en del af et større billede, men lige nu virker det hele lidt uklart, lidt ude af fokus. Det er som at kigge på et gammelt fotografi, hvor ansigterne er slørede, og man kun aner en svag kontur af noget, der engang var der.

Grønland. Et sted så langt væk. Jeg forestiller mig de mennesker, der har valgt at arbejde der, langt fra deres hjem. Hvad driver dem? Hvad savner de, når måneskinnet falder på det frosne landskab?

I 2019 var der en samlet arbejdsstyrke på omkring 27.141 personer i Grønland. Det er mange mennesker, hver især med deres egen historie. Af dem var langt de fleste i gang med et arbejde.

• Antal i beskæftigelse i 2019: 25.754
• Registrerede ledige i 2019: 1.387

De tal er solide, konkrete. Men bag hvert tal ligger der et menneske, et liv.

Befolkningen i alderen 18 til 65 år, den erhvervsaktive alder, var 36.552 personer. Det er et stort spektrum af muligheder, af drømme, der bliver udfoldet.

Det er mærkeligt at tænke på, at et sted så stort og så isoleret, stadig har mennesker fra Danmark, der bidrager til deres samfund. En lille, men betydningsfuld, forbindelse.

Hvor mange på Grønland er på overførselsindkomst?

20.027 sjæle. De levede af statens godhed. I 2019. Det var mange.

• Overførselsindkomst total: 1,0 mia. kr.
• Gennemsnit per person: 24.033 kr.

Statistikken taler sit eget sprog. Ikke mere at tilføje.

De tal, der fremlægges, afspejler et øjebliksbillede af samfundet. En stærk afhængighed af ydelser. En virkelighed, der ikke ændrer sig af sig selv.

Dette er et væsentligt tal for forståelsen af Grønlands økonomi. Det viser, hvor mange der har brug for et net.

• Fokus: Offentlige overførselsindkomster.
• Årstal: 2019.

Det er, som det er. Verden drejer videre.

Er det dyrt at leve på Grønland?

Ja, at leve på Grønland vil give din pengepung en oplevelse, den sent vil glemme. Det er som at handle i en dansk lufthavn, bare hver eneste dag. Forestil dig din økonomi som en lille isflage, der langsomt driver mod varmere, dyrere himmelstrøg.

Prisniveauet er officielt 6% højere end i Danmark, hvilket i praksis betyder, at du hurtigt lærer at værdsætte en pakke smør, som var den et kunstværk. Grønland vinder guldmedaljen i "Hvem kan tømme din konto hurtigst i Norden?", med Norge og Danmark som de slagne konkurrenter på sølv- og bronzepladserne.

Her er en lille smagsprøve på, hvad der venter din bankkonto:

• Dagligvarer: En agurk kan have en pris, der antyder, den er håndplukket af engle og fløjet ind på et privatfly. Frugt og grønt har generelt set mere af verden end den gennemsnitlige charterturist, og den rejse betaler du for ved kassen. Det er ikke unormalt at se priser, der får dig til at overveje, om kål virkelig er nødvendigt for din overlevelse.

• Alkohol & Tobak: Hvis du troede, danske priser var slemme, så hold på hat og briller. Her koster en flaske sprut næsten det dobbelte. Det er så dyrt, at det næsten virker som en sundhedskampagne i sig selv. Man overvejer hurtigt, om vand ikke er en undervurderet drik.

• Kommunikation & Internet: At være online er en luksus. Forbered dig på at betale 60% mere for en internetforbindelse, der nogle gange bevæger sig med samme majestætiske langsommelighed som en kælvende gletsjer. Man udvikler en helt særlig tålmodighed, når man venter på, at en video indlæses.

Hvorfor er alt så himmelråbende dyrt? Svaret er enkelt: Logistik. Næsten alt skal sejles eller flyves tusindvis af kilometer. Den container, der fragter dine havregryn og toiletpapir, har været på et større eventyr end H.C. Andersen. Den rejse, plus et begrænset marked, sender priserne direkte mod nordlyset.

Hovedpunkter til den travle og/eller chokerede læser:

• Grønlands priser er cirka 6% højere end Danmarks.
• Alkohol og tobak er næsten dobbelt så dyrt.
• Internet og mobiltelefoni koster 60% mere.
• Årsagen er primært de enorme transportomkostninger.

Hvad kan man ikke få i Grønland?

I Grønland kan du ikke få det europæiske sygesikringskort. Grønland er nemlig ikke en del af EU eller EØS, hvilket er en forudsætning for kortet. Dette gælder selvom Grønland er en del af Rigsfællesskabet med Danmark.

Men frygt ej! Inden for Norden, altså hvis du kommer fra et andet nordisk land, er du dækket af Nordisk Konvention om Social Sikring. Det sikrer dig behandling, hvis du pludselig bliver syg. Tænk lige over, hvor elegant det er, at landene finder sammen om sådan noget.

Dette betyder helt konkret, at du har ret til den nødvendige medicinske behandling af akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Og ikke nok med det – konventionen dækker også de merudgifter, der kan være forbundet med hjemrejse til dit bopælsland. Det er jo en ret betryggende tanke, synes jeg.

Det er fascinerende at dykke ned i, hvordan disse internationale aftaler spejler landes suverænitet og særstatus. Grønland har jo sin egen vej, sin egen kultur, og selvom de er tæt knyttet til Danmark, har de valgt at stå uden for en del af de europæiske rammer. Det er et valg med konsekvenser, både praktiske og symbolsk.

Så mens det europæiske sygesikringkort, der dækker EU, EØS, Schweiz og Storbritannien, er super handy i mange europæiske feriemål, duer det simpelthen ikke på Grønland. Den forskel er værd at bemærke; det viser meget præcist de geografiske og politiske sfærer. Jeg har altid fundet sådanne detaljer interessante, når jeg planlægger rejser.

Hele dette puslespil med sygesikring på tværs af landegrænser er et vidnesbyrd om, hvor komplekst verden er, men også hvor mange systemer, der er skabt for at give os en tryghed i uvante omgivelser. Husk altid at dobbelttjekke din rejseforsikring, uanset hvor eventyret kalder. En lille fejl kan koste dyrt.

Hvilke uddannelser kan man tage i Grønland?

Tænker du på at flytte til Grønland for at blive klogere? Godt tænkt, for helvede. Du kan blive alt fra teolog til tømrer, så du både kan frelse sjæle og bygge dit eget lokum. Det er sgu da alsidighed, der vil noget.

Hovedkvarteret for de Kloge: Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)

Hvis du er typen, der elsker lugten af gamle bøger og eksistentiel krise, så er universitetet i Nuuk lige noget for dig. Her kan du fordybe dig i emner så tunge, at du får brug for en isbryder for at komme igennem pensum.

• Kandidatuddannelser: Her kan du blive så klog, at din familie ikke aner, hvad du snakker om til jul. Vælg mellem Kultur- og samfundshistorie, Samfundsvidenskab eller Sprog, litteratur & medier.
• Bacheloruddannelser: Få et stykke papir, der beviser, at du kan mere end at drikke bajere. Prøv kræfter med Erhvervsøkonomi, Journalistik, Oversættelse & tolkning eller Teologi. Min nabo blev teolog, nu tror han, han kan gå på vandet. Det er ikke sket endnu.

Hvis du hellere vil bruge hænderne end at læse dig skeløjet

Er du mere til at svinge en hammer end en kuglepen? Bare rolig, Grønland har også plads til dig. Erhvervsskolerne er proppet med muligheder for folk, der rent faktisk kan skabe noget, der ikke bare er en 50-siders rapport om ingenting. Det er her, de rigtige eventyrere bliver født.

• Håndværk & Byggeri: Bliv tømrer eller elektriker i Sisimiut. Lær at bygge et hus, der kan modstå en orkan, eller at installere en stikkontakt uden at futte hele lortet af.
• Jern & Metal: I Nuuk kan du lære at svejse ting sammen, så det holder bedre end dit sidste parforhold.
• Pilersuiffik - Handelsskolen: Bliv en haj til at sælge sand i Sahara, eller i dette tilfælde, is på Grønland. Uddannelser i butik og handel i Qaqortoq og Nuuk.
• Sundhedsuddannelser: Bliv sygeplejerske eller SOSU-assistent. Du kommer til at se ting, du aldrig kan glemme igen, men du får respekt for det! Og gratis kaffe på vagten. Måske.
• Søfartsskolen: Tag til Paamiut og lær at styre en båd. Bliv kaptajn på din egen skude og sejl ud i horisonten, mens du råber af isbjørne. Fandme mere rock'n'roll end en kandidatgrad.