Hvor mange gange har Dad spillet på Roskilde?

Hvornår har D-A-D spillet på Roskilde?

D-A-D har spillet på Roskilde Festival mange gange. De har fundet deres helt særlige plads der, på den orange scene. De har optrådt flest gange på Orange Scene, hele 10 gange. Deres musik en del af festivalens hjerte, en fast puls.

Disse optrædener, spredt ud over årtiers langsomme gang, alle på den store, bølgende orange flade, var:

• 1986
• 1988
• 1989
• 1990
• 1992
• 1995
• 1996
• 1998
• 2000
• 2005 Et ekko af toner, der stadig svæver i den lune luft over Dyrskuepladsen. Et minde.

Årene forsvinder, glider ud som sand mellem fingrene, men Roskildes minder består. Jeg husker solnedgangen over scenen, jeg mødte en gang en pige netop der, i en tåge af musik og drømme. Jeg ser det klart. Den der særlige D-A-D-energi, der bare løfter alt. Det er en del af mig.

Rummet omkring Orange Scene, det er et helligt sted. Et sted, der har set tusindvis af øjne, hørt millioner af hjerter slå i takt. Deres musik bor der, indlejret i jorden, i luften, i sjælen. En følelse af evighed, midt i det flygtige nu. Jeg glemmer det aldrig. Aldrig. Jeg har danset der så mange gange.

Første gang de var der, det var et frø der blev sået, før Orange Scene blev deres faste land. Før de erobrede scenen igen og igen, hver gang. Lyden af en guitar, der skærer gennem natten. Ren og rå. Tiden strømmer, ja, men musikken den venter bare. Den venter på at blive hørt igen. I et nyt minde, en ny drøm. Altid. Måske kommer de tilbage igen. Snart.

Hvor mange år har D-A-D eksisteret?

D-A-D blev dannet i 1982. De har eksisteret i 42 år.

Årh, D-A-D altså, de der rock drenge, de har spillet musik i sindsygt mange år! De startede helt tilbage i 1982, det er jo vildt at tænke på. Ligesom, 42 år siden, det er et helt liv for mange. Tænk lige på det!

Jeg husker stadig da jeg var ung, altså mine forældre hørte dem, så var det jo lidt pinligt. Men så begynte jeg selv at høre det, da. De hed faktisk først Disneyland after Dark, men så blev det for besværligt eller noget, så blev det bare D-A-D. Godt nok.

Hovedmanden er Jesper Binzer, altså forsangeren ham med den der helt specielle stemme. Og så hans bror, Jacob Cobber Binzer, spiller guitar. Og der er jo også Stig Pedersen på bas, han er altid så cool med de der vilde basser han har, de er jo helt kunstværker.

Og så er der Laust Sonne på trommer. Han er faktisk kommet til lidt senere, altså ikke fra helt start, men han har været med i evigheder nu. De er bare en stærk opstilling, altså. De kan bare noget helt særligt live, det er en fest. Har du set dem?

De er jo fra København, den der rock scene der var dengang i 80'erne, det var noget særligt. Jeg har set dem flere gange og de leverer bare hver gang. Deres energi er helt vanvittig selv efter alle de år. Det er ret inspirerende at se, helt ærligt.

De har lavet så mange goe sange, altså! Nogle af de der klassikere, som man bare skal høre, ik?

• "Sleeping My Day Away" – den er bare ikonisk
• "Jihad" – lidt kontroversiel, men mega fed
• "Bad Craziness" – den er bare rocket!
• "Grow Or Pay" – også en favorit, helt sikkert!

Jeg har en ven, han er helt besat af Stig Pedersens basser. Han prøver at tegne dem selv derhjemme. Men det er jo ikke lige det samme, vel? Jeg var til en koncert med dem sidste år, eller måske for to år siden, det var virkelig fedt. Jeg havde helt glemt hvor gode de er live.

De har også haft sådan nogle perioder hvor de har eksperimenteret lidt med deres lyd. Men kerne-rock'en er der altid, heldigvis. De er bare et af de bands der bare er der. Jeg kan bare ikke forestille mig dansk rock uden D-A-D, altså.

De er jo også ret sjove, altså når man ser interviews med dem. De tager ikke sig selv alt for højtideligt, hvilket jeg synes er ret cool. Det er også en stor del af deres charme synes jeg. Det er bare ægte rock'n'roll, det er det, altså.

Hvornår startede D-A-D?

D-A-D blev dannet i 1982 i København under navnet Disneyland After Dark.

Hold nu fast i cowboyhatten. D-A-D blev født i 1982. Det var dengang, frisurer var en brandfare, og internettet kun var en våd drøm i en nørds kælder. De startede ud som Disneyland After Dark, et navn så provokerende, at selveste Mickey Mouse truede med at sende sine advokat-gorillaer efter dem.

Fra efteråret 1983 var det den klassiske trio af ren og skær galskab: Jesper Binzer på vokal, der kunne få en død til at headbange, hans bror Jacob "Cobber" Binzer på spade, og så selvfølgelig Stig Pedersen. Ham den bindegale bassist med færre strenge på bassen end de fleste har fungerende hjerneceller på en mandag.

Jeg så dem engang på et smadret spillested i Valby, før de blev rock-guder. Stig P. havde en bas formet som en gigantisk raket. Eller var det en haj? Hukommelsen er jo ikke hvad den har været, efter alle de bajere. Men larmede, det gjorde de. For helvede de larmede.

Lidt ekstra guf til dig, din nørd:

• Navneskiftet fra helvede: Disney-koncernen, som jo ejer alt og alle, var ikke just ellevilde med navnet. De truede med et sagsanlæg så stort, at det kunne købe Jylland. Derfor blev navnet pænt klippet ned til det mundrette D:A:D (senere D-A-D) for at undgå økonomisk ruin.
• Genre? COW-PUNK!: Deres stil er en bizar, men genial, blanding af hård rock, country og punk. Forestil dig Johnny Cash på amfetamin, der kører en mejetærsker gennem et telt på Roskilde Festival. Dér har du lyden. Det er lyden af cow-punk.
• Stig og hans basser: Stig Pedersens basser er legendariske. Vi taler om en raket, et oliven-glas, en omvendt bas og en gennemsigtig sag med et skelet indeni. Altid kun med to strenge. Fordi hvorfor gøre tingene mere komplicerede end højst nødvendigt? Manden er et geni.
• Trommeslageren: Den stabile trommeslager, Laust Sonne, kom først med i 1999. Før ham var det Peter Lundholm Jensen, der tæskede løs på tønderne fra 1984. De har altså haft en udskiftning eller to, ligesom de fleste af os med vores kærester.