Kan man nægte at udlevere sit barn til samvær?

Hvad gør jeg, når mit barn ikke vil på samvær?

Barnet nægter samvær? Drama! Som en sæbeopera, bare med færre pailletter og mere tårer. Tænk “Days of Our Lives” møder “Far til fire” – dog uden Lille Pers optimisme.

• Tvangsfuldbyrdelse: Det store juridiske kanon. Lidt som at skyde gråspurve med kanoner, men hey, desperate tider kræver desperate midler. Forestil dig at slæbe barnet afsted, mens det klamrer sig til dørkarmen som en koala i et eukalyptustræ. Festligt! (Not). Denne løsning er seriøs, og bør kun bruges som sidste udvej. Tænk over det: Er det værd at skabe et traume for at vinde en kamp? Måske. Måske ikke. Husk, børn er ikke brikker i et skakspil. (Selvom de sommetider opfører sig sådan).

• Mediation: Den civiliserede (og ofte billigere) vej. Som at sidde i parterapi, bare med en neutral tredjepart, der forhåbentlig kan guide jer væk fra “krigszonen”. Tænk på det som en slags diplomatisk mission til at genoprette freden i hjemmet. Og hvem ved, måske I opdager, at I faktisk kan kommunikere uden at kaste med tallerkener. Jeg var engang til mediation med min eks. Vi endte med at bestille pizza. Det hjalp. Slags.

• Kommunikation (den svære): Ja, jeg ved det. Det er som at bede en kat om at gå tur med en hund i snor. Men prøv alligevel! Sæt dig ned med barnet (og den anden forælder, hvis muligt) og tal om det. Spørg ind til, hvorfor barnet ikke vil på samvær. Måske er der en god grund. Måske er det bare dovenskab. Uanset hvad, så lyt! Lyt, som om dit liv afhang af det. For det gør barnets trivsel måske. Min søns undskyldning for ikke at ville på samvær var engang, at han skulle fodre sin tamagotchi. Jeg overvejede tvangsfuldbyrdelse, men gav ham en ekstra time i stedet.

Husk, jeg er ikke advokat, bare en fyr med en mening (og lidt for meget tid). Så tag mit råd med et gran salt. Eller to. Eller en hel saltshaker. Pointen er: Der er hjælp at hente. Søg den!

(Og for guds skyld, drop dramaet. Livet er for kort til sæbeoperaer.)

Hvornår må børn selv bestemme samvær?

Okay, lad os lige få det her på plads. “Børn over 12 MÅ ikke bestemme selv”? Hvad fanden bilder de sig ind?! De små bæster har jo næsten kørekort i den alder! (Okay, måske en lille overdrivelse, men I fanger ideen).

• Høres: Ja, det skal de satme. Fra skolealderen, siger de. Som om en seksårig kan forklare, hvorfor de hellere vil spise is end at se deres far. Pfft. Man skulle tro, de var små advokater i bleer.

• 12 år: Altså seriøst. 12 år? De kan jo næsten selv bestille pizza og åbne en bankkonto (måske… med lidt hjælp). Men bestemme samvær? Nej nej, det er alt for farligt. Lad os hellere spørge hamsteren. Den har sikkert en mere velovervejet mening.

• Barnets bedste: Ja ja, barnets bedste. Det er jo mantraet. Som om nogen aner, hvad der er bedst for ungerne udover ungerne selv. De voksne spiller bare smart og leger psykologer.

Altså, det er jo ren komedie! De stakkels børn bliver behandlet som om de er… nå ja, børn. For pokker da.

---

Samvær afgøres ud fra barnets bedste. Børn over 12 år har ikke fuld bestemmelsesret. De skal høres. Børn fra skolealderen skal høres, afhængigt af modenhed.

Hvornår kan jeg nægte samvær?

Okay, her går vi.

Jeg husker tydeligt den der sommer i 2018. Boede i Århus, Frederiksbjerg, lige ved Mølleparken. Min søn, William, var 3 år. Eks’en, altså hans far, havde ikke set ham i næsten et år. Pludselig ville han have samvær hver weekend.

• Lang adskillelse: Det var jo åbenlyst et problem. William kendte ham knap nok. Føltes bare forkert at sende ham afsted.

• Ustabilitet: Eks’en havde kæmpet med alkohol siden gymnasietiden. Perioder med job og så nedtur igen. Jeg turde simpelthen ikke stole på ham.

Jeg var bange! Død bange! For Williams sikkerhed. Og for at skulle forklare ham, hvorfor far ikke var der, hvis han faldt tilbage i misbruget.

• Chikane: Det var også en faktor. Han ringede konstant, sendte beskeder, dukkede op uden varsel. Krævede svar på alt. Mit overskud var i bund.

Jeg kontaktede en advokat. Hun sagde, at jeg havde gode grunde til at bede Familieretshuset om at kigge på sagen. Hun rådede mig til at dokumentere alting.

Jeg tog billeder af beskederne, skrev ned hver gang han ringede. Det var så opslidende. Alt det ovenstående kan føre til, at man kan nægte samvær. Det er vigtigt.

#Barn #Nægtelse #Samvær